STATUS Året 2025 spændte vidt, fra Crumb til Cupido. Den gamle mester fik et comeback med Tales of Paranoia og bue og pil blev skiftet ud med håndskydevåben i den japanske manga Love Bullets. 2025 var både krisetegn med den aflyste tegneseriefestival i Angoulême, og samtidig kunne man glæde sig over at en ny generation blev ramt af kærlighedskugler og der blev meldt om en stigende tegneserieinteresse blandt børn.
Men hvor var tegneserien i 2025? Hvad kunne den? Hvad var dens udfordringer? Radio Rackham kigger tilbage på det forgangne års op- og nedture: en fortsat eksplosion af tegneserielæsning på digitale platforme, tegneserien som frirum for queer-kreativitet og derfor kunsten, men også manglen på stor, bredt funderet innovation og den kritiske tegnings langsomme uddøen. Og så diskuterer vi selvfølgelig de bedste tegneserier fra året der gik.

Fra Linnea Stertes Cat Café
Det er en episode der går fra desillusion til morgenluft, præget af pessimisme men åben for det nye. De medvirkende er tegneseriskaber Karoline Stjernfelt, kritiker og uddannelsesleder Erik Barkman, såvel som tegneserieekspert Xavier Guilbert, tegner Teddy Kristiansen, tegner og aktivist Sandra Sundquist, bladtegner Erik Petri, mangaekspert Mat Boyle fra podcastet Mangatak og Webtoon-iagttager Jesper Tae Jensen.

Fra Imai Aratas Flashpoint
I episoden nævnes blandt andet Askel Aden: KH Misha; Yvan Alagbé: Misery of Love; Amalia Alvarez og Sara Abdulkarim: Tillbaka till Nakba; Imai Arata: Flash Point; Bennizone: Tongue Tied; Blue-Deep: Doom Breaker; R. Crumb: Existential Comics: Selected Stories 1979–2004 og Tales of Paranoia; Sammy Harkham: Crickets #9; Otava Heikkilä: The Second Safest Mountain; Marie Høegh: Plejehjemmet; Ikkado Ito: The Long Summer of August 31; Inee: Love Bullet; Malthe Emil Kibsgaard i Frihedsbrevet; Kazuo Koike og Goseki Kojima: Lone Wolf and Cub; Lee Lai: Cannon; Ezra David Mattes: A Terrified Child Played by Jeremy Strong og Primavera or How I Broke Up with My Mother; Mike Mignola: Bowling With Corpses; Dan Nadel: Crumb: A Cartoonist’s Life; Anders Nilsen: Tongues, vol. 1; Deniz Camp og Javier Rodriguez: Absolute Martian Manhunter; Linnea Sterte: World Heist, Cat Cafe, Garden of Spheres; Stinestregen i Jyllands-Posten; Karoline Stjernfelt: I morgen bliver bedre; Aksel Studsgarth og Daniel Hansen: Alva Odyssé; Kelly Thompson og Hayden Sherman: Absolute Wonder Woman; Thomas Thorhauge: Vikaren; Kristine Tiedt: Et zine om eugenik; Val Wise: In Fair Verona; Hellas Arthole; Christoffer Zieler: B’læst i Weekendavisen.

Fra Otava Heikkiläs The Second Safest Mountain
I episoden snakker vi om en del serier, som vi behandlede mere indgående i vores Sommerlæsningsepisode. Den kan du lytte til her:
Vi bl.a. også vores interview med Jeff Lemire og Teddy Kristiansen, sidste Årsrevy; vi nævner Koranloven, som vi diskuterede i en hel episode dengang, og Wivel anbefaler folk, der er interesserede at læse hans anmeldelse fra 2014 af Yvan Alagbé’s École de misère alias School of Misery. Vi anbefaler også Supersnaks juleepisode, der bringer en masse anbefalinger af superhelteserier fra året der gik.
Radio Rackhams tema er produceret af Lord Loopitah, alias Paulo Palomino. Vores podcastarkiv kan findes på SoundCloud, vores cast kan hentes i iTunes, Spotify, Google podcasts og Podimo. Følg Radio Rackham på Instagram; tilgå Rackhams historiske arkiv her.




