Kender du Tintin-vikingetegningen? Vidste du at Tintin var dansker? Og har du styr på Max Bjævermose-krigen?
Her er 10 ting du kan lære om Hergé, Tintin og Danmark inden du besøger den store Hergé-udstilling på Brandts i Odense:
-
Tintin er dansker og hedder Palle
Meget tyder på, at det var en dansker der inspirerede Hergé til at skabe Tintinfiguren i 1929. I 1928 tog 15-årige Palle Huld nemlig på en meget mediedækket jordomrejse på 100-året for Jules Vernes fødsel, og skrev efterfølgende om rejsen i bogen Jorden rundt i 44 Dage af Palle, der blev udgivet samme år og oversat til 11 sprog – herunder fransk.
Og den fransktalende Hergé må have læst enten artiklerne eller bogen – det mente i hvert fald den den belgiske humorist og Tintin-‐storsamler Stéphane Steeman, der i 1988 lancererede teorien om at den unge danske eventyrer Palle Huld var forlægget for den unge belgiske ditto, Tintin.
Lighedspunkterne er i hvert fald slående, både de fysiske, når man ser billeder af rødhårede Palle Huld, samt omstændighederne omkring specielt hans hjemkomst til Rådhuspladsen i København. Men ok, denne første ting vidste du måske godt i forvejen, så som et lille kuriosum kan det nævnes, at Palle Huld sidenhen blev skuespiller ved det kongelige teater, og spillede med i et afsnit af den evigt populære tv-serie Matador.
-
Tintin i stavefejls-Skottland
Tintin udkom første gang på dansk ved årsskiftet 1948/49 i det nystartede danske tegneserieugeblad Kong Kylie.
Her gik serien i mange år – i starten i samproduktion med det svenske ugeblad 25:an. Derfor fik den første danske udgave af Den sorte ø også den samme titel på begge sider af Øresund – nemlig den svenskstavede Tintin i Skottland – med to t’er.
-
Politiken har Tintin-verdensrekorden
Politiken er det dagblad i verden, der har bragt Tintin kontinuerligt i flest år. Fra 1957 til 1976 bragte Politiken serien fortløbende på enten dagligt eller ugentligt basis. Hvorfor de stoppede i 1976? Tintin og Picaroerne var færdig og dermed var de løbet tør for materiale.
-
Max Bjævermose-krigen
Husker du Max Bjævermose-krigen?
I 2005 ville forlaget Carlsen lancere en nyoversat udgave af Tintin, hvor den danske tekst lå tættere på Hergés originale, end i Jørgen Sonnergaards hidtidige oversættelser.
Til jobbet hyrede man den erfarne Niels Søndergaard, men han og Carlsen kom hurtigt i modvind, da det viste sig, at de ønskede give forsikringsagenten fra helvede, Max Bjævermose, et mere internationalt klingende navn. Tanken var at kalde ham Konstantin Strøm – et navn han tidligere havde haft i Politikens originale oversættelser.
Det gav åbent oprør blandt Tintin-fans, og tegneren Henrik Rehr mobiliserede ”Folkebevægelsen for at Max Bjævermose bliver ved med at hedde Max Bjævermose”. Efter en massiv mediedækning og en læserafstemning på Politiken, sejrede folkedybet over forlaget, og forsikringsagenten har således stadig det fine, danskklingende efternavn Bjævermose – frem for det, øh, internationalt klingende Strøm?
Men havde det egentlig ikke været mere dansk, hvis Dupont og Dupond ved samme lejlighed havde fået deres gamle Politiken-navne Hansen og Hansen tilbage?
-
Den hemmelige oversætter Fru Jakobsen
Det vrimler ikke ligefrem med kvinder i Tintin. Heller ikke når det kommer til redaktører, oversættere eller håndtekstere. Jørgen Sonnergaard og senere Niels Søndergaard er nok de to mest kendte danske oversættere, men ”Fru Jakobsen” kender de færreste nok.
Den ikke nærmere identificerbare dame oversatte og håndtekstede Kong Ottokars scepter til den første danske albumudgivelse da Illustrationsforlaget udgav de fire første album på dansk: Den mystiske stjerne, Kong Ottokars scepter, De 7 krystalkugler og Soltemplet.
Alle øvrige album blev oprindeligt oversat af Jørgen Sonnergaard til en fast pris på 10 kroner per side, et beløb han i 1997 uden held gik til retten for at få forhøjet. Til gengæld blev der i 2005 indgået ”en aftale” mellem Sonnergaard og Carlsen, så navnet Max Bjævermose kunne benyttes i de nye oversættelser.
-
Den danske ”Enhjørningen”
Under sit eneste officielle Danmarksbesøg i 1971 fik Hergé overrakt en model af det danske skib Enhjørningen, der bar navnefællesskab med det skib kaptajn Haddocks forfader sejlede med i Enhjørningens hemmelighed. Skibet fik fast plads på kontoret i Hergés tegnestue og kan nu beses på Musée Hergé, hvor det er udstillet.
Læs mere om den historie, og om Gasolin´s legendariske Tintin-cover her.
-
Viking-Tintin på dansk auktion
Album med Hergés signatur og evt. en hurtig tegning af Tintin og Terry er jævnligt til salg på danske auktioner. Men tilbage i 2015 blev en tegning fra (Studios) Hergé sat til salg på Bruun Rasmussens auktioner, der måtte se deres vurdering på 6-8.000 kr. blive mere end tidoblet, da den endte med at koste 130.000 kr. + salær. Tegningen var lavet i anledning af forlægger Per Carlsens 70-års fødselsdag i 1982 og bar også en personlig hilsen fra Hergé:
”Til min kære Per Carlsen, trofast og driftig ven af Tintin, som introducerede ham til den skandinaviske ungdom, med mine lykønskninger på hans 70-års fødselsdag, og alle mine venlige hilsener, Hergé.”
-
Verdens første store bog om Tintin og Hergé har dansk udspring
Jens Peder Agger modtog som redaktør på forlaget Carlsen julekort fra Hergé og fik ud fra ideen om at offentliggøre dem tanken til en stor bog om Hergé og hans værker. I 1981 fik han Hergé med på ideen, hvis forfatteren på projektet blev Benoît Peeters. Arbejdet med bogen gav som den første Agger fri adgang til arkivet på Hergés tegnestue. Resultatet blev at Agger og Peeters sammen skabte ”Hergé. Bogen om Tintin og hans skaber”, der siden er udkommet i næsten en million eksemplarer på verdensplan.
-
Verdens sidste officielle Tintin-tegning blev lavet til Danmark
I 1986 tegnede Studios Hergé-tegneren Bob de Moor en plakat for Greenpeace, der ofte refereres til som den sidste officielle Tintin-tegning. Men så sent som i 1988, fem år efter Hergés død, tegnede de Moor en ny forside til Carlsens dobbeltbind med de to månehistorier Månen tur-retur. I dag må tegningen ikke længere bruges, da den ikke anses som en del af Hergés værk.
-
Tintin på universitetet
Savner du lidt tungere læsning om Tintin end de gængse biografier, så er der skrevet hele to danske specialer med fokus på sproget i tegneserien. Karin Frandsen Rosenboms speciale fra Institut for Fransk med den mundrette titel ”Hergés gådefulde leg med ord – Oversættelseskritik af Det gådefulde juveltyveri ved Jørgen Sonnergaard på baggrund af en tekst- og billedanalyse af Hergés Les Bijoux de la Castafiore” samt Marie Dinesens speciale fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ”Har du sagt neger i dag? – ’Tintin i Congo’ og det politisk korrekte sprog”.
Grav dig videre ned i de Tintinologiske studier her.
Og som om Danmark ikke allerede har markeret sig som den uofficielle Tintinkæledægge nummer 1, så udkommer den første farvelagte version af Tintin i Sovjetunionen på Hergés 111-års fødselsdag d. 22. maj på dansk. Som det kun andet sprog i verden efter fransk. Naturligvis! Mens du venter, kan du se Hergé-udstillingen på Brandts i Odense.
Kilder: først og fremmest arbejdspapiret TINTINS DANMARKSHISTORIE 1928-‐2018, af Carsten Søndergaard, forlagschef ved Cobolt. Desuden lidt Wikipedia.