”What the junk?!” – Femi-nichen har været på pigespejderlejr.
For et par år siden, på kvindernes internationale kampdag, stødte jeg på min tegneserieforsknings-mentor på min vej til læsesalen. Vi ønskede hinanden glædelig kampdag, hvorefter hun sagde: ”Ja, jeg har jo også taget min Lumberjanes-jakke på i dagens anledning.”
Jeg så helt uforstående ud. Jo, jeg havde da konstateret at hun havde en denimjakke på med rød-og-sort-ternede ærmer og ordet ’Lumberjanes’ under to korslagte økser som rygmærke. Men det blev jeg ikke meget klogere af. ”Det skal du altså tage at læse,” sagde hun, ”det er en virkelig fed serie!”
Jeg må med skam meddele, at der gik alt for lang tid, før jeg tog mig sammen til at følge hendes opfordring. Først for et halvt år siden købte jeg endelig det første bind. Og efter at have grinet mig gennem de gakkede historier, måtte jeg med det samme have mere!
Hardcore dame-typer
Lidt kontekst for de af jer, der er lige så uforstående, som jeg var i sin tid: Lumberjanes, der er skabt af Grace Ellis og Shannon Watters, følger fem piger – Mal, Molly, April, Jo og Ripley – der bor i samme hytte på spejderlejren Miss Qiunzella Thiskwin Penniquiqul Thistle Crumpet’s Camp for Hardcore Lady-types. De er nemlig på sommerlejr for at blive såkaldte Lumberjanes (et ordspil på ordet lumberjack, der betyder skovhugger). Lejrlivet byder på velkendte aktiviteter inden for friluftsliv, krydret med en del sære hændelser. Der sker nemlig mærkelige ting og sager i skoven, hvor en del af dyrene har tre øjne, og hvor intet helt er, som det ser ud.
Eventyrene præsenteres i kontekst at The Lumberjanes Field Manual, der fortæller om alle de forskellige mærker, man kan gøre sig fortjent til, og om pigespejderlivets glæder. Hvert enkelt eventyr fungerer som en slags mini-quest (min Dungeons and Dragons-entustiastiske kæreste mener i hvert fald, at der er mange ligheder med fortællestrukturen i den slags rollespil) og ender altid med en afsluttet konflikt og en morale. Hvert kapitel er del af en større historie om de utrolige væsner, der deler skov med spejderne. Humoren går højt, og der er mange fede detaljer at nyde som feminist – for eksempel at alle kraftudtryk er skiftet ud enten med ”What the junk?!” eller ”Holy…” efterfulgt af navnet på en kendt kvinde (gerne astronauter, poeter eller aktivister). Her er det pigerne – eller, i seriens terminologi, de hardcore dame-typer – der er i centrum.
Separatistiske rum
Fordi der kun er piger og kvinder i Lumberjanes-lejren, skabes der rum for at være pige og kvinde på en masse forskellige måder. Jeg har allerede skrevet om, at det er vigtigt og fantastisk at se tegneserier, der viser piger og kvinder, der arbejder sammen og understøtter hinandens forskellighed. Det kan imidlertid virke paradoksalt at påstå, at serier som Lumberjanes fritager deres hovedpersoner fra at blive identificeret primært ved deres køn – for er det ikke netop det, man gør, ved at skabe et rum kun for piger og kvinder?
Og jo. Det er det sådan set. Såkaldte separatistiske rum, altså situationer hvor nogle mennesker i kraft af deres identitet er forment adgang, bliver ofte kritiseret for at være diskriminerende. Går man helt ordkløver-bogstaveligt til sagen, er de det vel også. Ikke desto mindre kan de være tvingende nødvendige for at modarbejde diskrimination, især hvis de har til formål at lade nogle stemmer komme til orde, der ellers sjældent får plads. Det, separatistiske rum kan, er at fjerne spørgsmålet om, hvad piger (eller drenge) kan og skal gå op i, i kontrast til hinanden. De giver mulighed for at udforske de forskelligheder, der findes inden for den gruppe, de tilgodeser. Det er et vigtigt skridt i at udfordre kønsnormer.
Og så er der jo altså heller ingen, der siger, at andre køn end piger må læse Lumberjanes. Tværtimod synes jeg, at de bør. Det er nemlig en virkelig fed og sjov serie på mange måder – ikke kun den feministiske. Først og fremmest er den til de hardcore dame-typer, men den henvender sig til også nørdede, friluftslivsinteresserede, eventyrlystne, ordspils-elskende, kedsomhedsforagtende og tegneserielæsende folk af alle køn og aldre. What the junk venter du på?!
