Nummer9’s nyeste blogger, Werner Wejp-Olsen, lukker op for godteposen med anekdoter fra et langt liv i tegneseriebranchen.
Werner Wejp-Olsen, bedre kendt som WOW, er med en dåbsattest fra 1938 Danmarks ældste aktive tegneserietegner. I 1972 overtog han serien Felix fra Jan Lööf, og senere i det brune årti skabte han de folkelige og populære serier Krimi-quiz og Momsemor. Han er kort sagt en levende dansk tegneserielegende, og i Wowserier vil han skrive finurlige, muntre, og informative klummer fra et langt liv i tegneseriebranchen i både Danmark og udlandet.
I denne første klumme beretter han om sit dobbeltmøde med et kommende dansk rockikon og den europæiske tegneseries alfader i:
Mit møde med Hergé
Hergé – en af mine store tegneserieidoler og inspiratorer – var en charmerende verdensmand af aristokratisk format, professionel i mindste detalje ved tegnebordet, men tillige en person, ikke gik af vejen for en god practical joke.
Eksempelvis havde han erhvervet sig et slot som sin private bolig (lidt i stil med Møllenborg). Slottet havde en fortid som luksushotel, så en mørk og stormfuld nat ankom en japanske turist til slottet i den tro, at slottet stadig var hotel. Hergé nænnede ikke at afvise den sene gæst og gik straks ind i rollen som hotelvært og gav gæsten den mest eksklusive og luksuøse behandling, en hotelgæst i sine vildeste drømme kunne ønske sig. Og hvis jeg husker korrekt, så fortalte Hergé sin gæst, at han tilmed var gæst nummer 10.000 – så derfor var hans besøg på husets regning. Den næste dag tog den japanske herre videre uden at ane, at han havde tilbragt natten hos en af verdens mest berømte og elskede tegnere og historiefortællere.
Jeg mødte Hergé engang i slutningen af 60’erne, begyndelsen af 70’erne. På det tidspunkt jobbede jeg som serieredaktør på PIB, som var moderselskab til Forlaget Carlsen, der udgav Tintin-bøgerne i Danmark og Sverige. Tintin var en millionforretning for forlaget, så for at fejre succesen havde forlaget inviteret Hergé på Danmarksbesøg. Per Carlsen, chef for forlaget, gav min kollega Jørgen Sonnergaard, (Tintins oprindelige oversætter) og mig den opgave at finde en passende gave til hædersgæsten. En umulig opgave – hvor finder man en gave til manden, der har alt?
Vi gik på gavejagt i det indre København og tænk – i et hyggeligt gammelt antikvariat fandt vi simpelthen gaven – en utrolig flot model af det danske orlogsfartøj ”ENHJØRNINGEN”, skibet, som Jens Munk i 1619 havde brugt i sit forsøg på at finde Nordvestpassagen. Modellen var stort set identisk med Hergés egen udgave i hans mesterlige album ”Enhjørningens Hemmelighed”. Pris: Kr. 4000 – det vil svare til omkring kr. 35.000 i dagens mønt. En pebret pris syntes Per Carlsen, der ligesom de øvrige medlemmer i det familieejede foretagende havde umådeligt svært ved at lukke op for muldvarpen (hvad jeg selv måtte erkende under mine forskellige lønforhandlinger). Vi fik ham dog overtalt til at slippe skillingerne. Godt det samme. For Hergé blev utroligt glad for gaven, som den dag i dag kan beses på sin fornemme plads på Tintin-museet i Bruxelles.
Vor samtale med Hergé blev hele tiden afbrudt af en irriterende, men trods alt charmerende gavflab.
Jeg husker en anden pudsig episode fra receptionen. Vor samtale med Hergé blev hele tiden afbrudt af en irriterende, men trods alt charmerende gavflab, der med sit vildt flagrende hår og flippede påklædning lignede noget, katten havde nægtet at slæbe ind. En total anakronisme i et lokale befolket af fornemme forlagsfolk og andre slipsedyr med designerbriller, Rolex-ure og vandkæmmet hår. ”Thousand Thanks”, sagde gavflaben på sit bedste Vesterbro-engelsk. Og det han takkede for var, at Hergé havde givet ham og hans gutter lov (uden vederlag) at bruge en tegning fra ”De Syv Krystalkugler” til omslaget på deres nye musikalbum. Måske du allerede har gættet, hvem gavflaben var. Hvis ikke, så var det Kim Larsen. Hergés tegning kom således til at pryde omslaget på en af Gasolins første LP’er.