Mårdøn Smet kigger Kim Larsens debut som tegneserietegner efter i sømmene.
Det på internettet i særdeleshed forekommende fænomen tegneseriemarathon ( x antal sider lavet på lige så mange timer ), illustrerer udmærket problemet ved at værdisætte serier ud fra et pointsystem, da der er flere relevante standarder, man kan benytte. For det første, er det så overhovedet muligt, at lave noget der giver bare nogenlunde mening, hvis vi snakker 24 timer/sider? I bekræftende fald er det jo en sejr i sig selv, men har serien derudover noget at gøre i verden udenfor sin egen subkultur?
Kim Larsen vil måske være brugere af dette site bekendt for ‘Papirklip’ og serieland.dk, men han er også en flittig tegner af bemeldte marathons, og det er med enkelte undtagelser dem, der udgør indholdet i nærværende publikation. Marathon’erne er forståeligt nok ikke skønhedsåbenbaringer, men de fungerer forbløffende godt på deres egne præmisser. Ikke overflødighedshorn af tant og fjas som Thomas Nøhrs ‘Elefantæg’, men hæderlige forsøg udi at servere sammenhængende historier efter den klassiske formel med begyndelse, midte og slutning. Tommelen op set fra marathonvinklen.
Som tegneserieantologi er der derimod knap så meget at råbe hurra for. Serierne er for det meste horror light, med indlagte spidsfindige overraskelser som ( spoiler! ) og-så-var-det-et-monster-hun-havde-købt-skønhedspillerne-af-men-så-blev-hun-også-ædt.
Der er highlights, men det er sporadisk. Dialogen i ‘Bibliotekaren’ mellem den livstrætte snaddegnavende bibliotekar og hans unge medarbejder, en handy drengepige med hænderne skruet godt på, er god komik, og serien ‘Heavy’ ( ikke en marathon ) brillerer med samlingens fineste tegninger, grafisk skarphed og med en tydelig personlighed – trods en fornemmelse af, at der er hentet kraftig inspiration fra Mike Mignola.
‘Historien i Kokken’, om kannibalen og det minutiøst gennemtænkte ritual, hans frivillige ofre gennemgår er pudsig, selvom en graphic novel over temaet lyder som en lidt overmodig idé fra Kim Larsens side. Fine ting, men alt for spredt drysset ud over publikationen til at det er rigtig vellykket, når man læser den lille sag, som den samling historier, den er.
Seksten år er en pæn slat tid, og det imponerer ikke voldsomt, at der er fundet en så relativt lille udvikling sted i Kim Larsens serier i den årrække. Nok kan man tale for at måle maratonserier med en særlig alen, men de skal også lige være læseværdige, og ikke bare lige. Måske var det noget med lidt mindre maraton næste gang?
Karakter: 2/5
Værkets titel: The Best of Kim Larsen, udvalgte værker fra 1994 til 2010
Forfatter/tegner: Kim Larsen med John R. Mirland og Marc WashingtonForlag: Serieland
Farve og form: Sort/hvid, softcover
Sidetal: 150
Pris: 99,-
ISBN: 978-87-992858-1-5
Udgivelsesår: 2011
Der er sgu ikke hentet inspiration fra Mike Mignola… den der derimod 110% planket fra John Van Fleet.
Men det er en typisk noob-fejl, så no hard feelings.
Anyways, der er kun TRE eksemplarer tilbage af oplaget, så hvis man vil spilde sine penge, er det NU man skal slå til!!!
Noob? Den er god med dig.
*fnis*
I forbindelse med det snart er jul, kan du nu læse hele The Best of Kim Larsen på Serieland:
http://serieland.dk/alle-tegneserier/undergrund/the-best-of-kim-larsen/
Jeg var inde ogat skimme siderne. Har ikke læst dem, kun studeret tegninger. Og jeg må sige, at når Smet skriver, at der kun har fundet lille udvikling sted i løbet af de seksten år, kunne det måske hænge sammen med at udgangspunktet var stort!!! Vil i løbet af den nærmeste tid læse historierne, men foreløbigt kan jeg kun sige, at tegningerne alene burde kunne give en karakter langt højere end 2, og jeg forstår ikke, at Mårdøn Smet, som er een af landets bedste tegnere, ikke selv kan se det!