Skrevet af Marvel-Morten og Kim Helt
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Dune. Verdens måske bedste science fiction-bog og et betagende univers på tværs af medier. Da den første af de nye film kom, lavede vi som optakt to afsnit af Supersnak:
Hvis du vil lyde helt ustyrligt (utåleligt?) klog de næste dage og uger, når frokostsamtalerne falder på Dune, så lyt til de afsnit. Og på vores sociale medier vil vi dele billeder af vores egne Dune-samlinger den kommende tid.
Men når vi havde gjort så meget ud af Dune, måtte vi selvfølgelig også følge op med en anmeldelse af den nye film.
Anmeldelsen kommer i podcasten, men hvis du vil spoiles, så læs med her:
Det bør næsten forbydes at se Dune del 2 andre steder end i en biograf. Dennis Villeneuve bruger det kæmpe lærred som kun de største filminstruktører; han leder os gennem menneskemængder fra oven, så de ligner krusninger i havet, han fører os gennem ansigtsrynker, som var de kløfter i Arrakis’ landskab, og han han sejler os langs blodårerne i et øje såvel som på ryggen af gigantiske sandorme. Villeneuve lader Hans Zimmers brutale underlægningsmusik få plads og dybde, så bassen ryster sæderne. Hvis du ser den her film på en telefon med airpods i ørerne, bør der vanke fængsel og samfundstjeneste. Så flot er den, så storslået er oplevelsen.
Dune del 2 er, ligesom del 1, ikke en perfekt eller fuldstændig trofast filmatisering af Frank Herberts mesterværk. Men tættere kan man næppe komme. I bogen fylder indre monolog rigtig meget, og det burde jo være uoversætteligt til film, men ikke når man har skuespillere, som med et blik kan formidle, hvad Herbert skulle bruge sider på. Rebecca Ferguson spiller Pauls mor Jessica så målrettet, at hun bliver mere skræmmende end hovedskurkene The Harkonnens. Elskelige Javier Bardem som Pauls Fremen-lærer Stilgar er uhyggeligt overbevisende som religiøs fanatiker. Det gælder hele vejen rundt. Fantastiske skuespillere.
I forhold til bogen er der meget, som udelades, og en del tilføjes. Det er især Herberts enorme world building, som vi kun får glimt af. Her er ingen Mentats, ingen Spacing Guild eller den helt store udpensling af genetisk hukommelse. Det kan en superfan savne. Men det tager nok ikke mere fra filmen, end de “manglende” scener i Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi (hvem savnede virkelig Tom Bombadil?). Det, der er tilføjet, giver fuldstændig mening, især i 2024. Chani og Prinsesse Irulan får mere skærmtid og karakter, end de fik i bogen, og det fungerer.
Især den første halvanden time er fuldstændig opslugende. Så bliver tempoet mere ujævnt. Slutningen virker, som i del 1, noget abrupt, næsten antiklimatisk. For Dennis Villeneuve lægger i dén grad op til en fortsættelse. Må han få den!
… For som Frank Herbert engang sagde: “Den eneste forskel på en helt og en antihelt er, hvornår du slutter historien.”
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om 2 uger.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten & Kim Helt
P.S.
Har du set: Vores 10-års jubilæumshæfte med artikler, tegninger og tegneserier kan købes nu.
Supersnak har også udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello
Del på
