Skrevet af Marvel-Morten
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Denne gang skal det handle om Doctor Who, som både jeg og Kim er MEGET store fans af, hvad der nok ikke kommer som den store overraskelse for de fleste af vores faste lyttere. Og hvad er så årsagen til, at vi afviger bare en anelse fra vores faste tema?
At Russel T. Davies er vendt tilbage som hovedforfatter og ”Showrunner” (det vil sige chef for hele molevitten) på Doctor Who, og at alle de nye afsnit kan ses samtidigt over hele verden, fordi ”Musen” har kastet en stor pose penge efter BBC.
Og nej … vi får ikke en krone fra Disney Plus!
Den anden årsag er, at vi har Steen Schapiro med som gæst, og han er endnu større fan af den gode doktor, end både Kim eller mig selv.
Den tredje årsag er, at vi aldrig rigtig har fået snakket om TEGNESERIERNE. Det er vel at mærke folk som Alan (Swamp Thing) Moore, Dave (Watchmen) Gibbons, Pat (2000AD) Mills og det slæng, der har bidraget, så de fortjener lidt podcasttid.
Vi snakker om vores forhold til hele serien, om hvordan vi stødte på den allerførste gang, og selvfølgelig også om den nye start på Disney+.
Dansk tv sendte tre afsnit i 1979, og det var der Steen og jeg første gang så Who, men der er bare et problem …
Det passer slet ikke!
Dagen efter vi havde optaget afsnittet kom jeg i tanke om, at jeg jo allerede så en Doctor tilbage i 1974 i en dansk biograf!
Det var ”Daleks Invasion of Earth” som var en stor flot farvefilm, og den anden med Peter Cushing som Doctor Who, men det var ikke den rigtige Who. De to meget populære film var baseret på to historier fra den første sæson af Doctor og det var selvfølgelig de to første Daleks historier.
Der var mange manier, der greb England i 1960’erne, og ”The fab four” var selvfølgelig den største, men de kære peberbøsser som bare vil udslette alt, var bestemt ikke tabt bag af en vogn. Faktisk var det Darleks, som redede tv-serien fra at blive lukket ned, da hele nationen blev grebet af Dalek-feber.
Som fan af hele Whoniverset er de to film selvfølgelig mægtigt sjove, men de er IKKE ægte Who, og Peter Cushing er bare en skuespiller, som spiller rollen som Doktoren.
Og da den unge Søndergård så filmen, syntes han også godt nok, den var lidt underlig, for ikke at sige dårlig, for jeg så først ”lyset” fra den blå boks i en sen alder.
En lidt nostalgisk og sørgmodig krølle på hele historien er, at den Who-film, som Mercur biografen vidste i 1974, også havde Bernard Cribbins på rollelisten som politibetjenten, der ved en fejltagelse kommer med til fremtiden, og selvsamme Cribbins blev senere en meget vigtig del af den nye Doctor Who-serie, som Donna Nobles bedstefar Wilfred. Han blev 93 år, men nåede få dage før sin død at indspille sin sidste scene til den nye serie.
Så lyt bare med, mens tre Who-fans sludrer løs, og ikke altid lige sammenhængende, om verdens ældste SF-tv serie, og hvem ved, måske bliver du også smittet!
Næste gang er et lille juleafsnit, og så holder vi en lille ferie.
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved ti.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten & Kim Helt
P.S.
Har du set: Vores 10-års jubilæumshæfte med artikler, tegninger og tegneserier kan købes nu.
Supersnak har også udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello