I en ny interviewserie spørger Under-Danmark den næste generation af undergrundstegnere, hvad de vil med tegneserieformen og hvilke tanker, de gør sig om livet som serieskabere.
Respondenterne er under 30 og har markeret sig med enten bidrag til antologier eller selvstændige (ofte selvudgivne) blade, zines eller webcomics, som på en eller anden måde er del af det vi kalder Under-Danmark – det være sig i kraft af deres temaer, ukonventionelle udformning eller smalle sigte – og som ikke får megen (eller nogen!) opmærksomhed fra de etablerede medier.
Ligesom fx dimittenderne fra grafisk fortælling i Viborg er det disse skabere, der skal bære tegneserieformen i fremtiden, og vi synes det er værd at høre, hvad de har på hjerte.
BENNIZONE – ”KIG PÅ MIN KUNST OG LAD DEN RØRE DIG, HVIS DU TØR”
Navn: Rebekka “Benni” Myttersen, aka BENNIZONE
Seneste tegneserie: Tender Thunder
Hvad tiltrak dig ved at lave tegneserier i første omgang?
Jeg har altid læst alt, der bare lignede tegneserier. Når en historie efterlod mini-mig med spørgsmål, lavede jeg en ny fortælling, hvor de blev besvaret eller udforsket. Tegneserier tiltrak mig, fordi de lod mig interagere direkte med de historier, jeg elskede, og gav mig mulighed for at skabe nye eventyr.
Hvad er det, tegneserier kan, i en verden hvor de fleste sidder klistret til skærme, og streamingtjenesterne kæmper om vores opmærksomhed?
Hm – tegneserier bruges jo ligeledes som opmærksomheds-hoardende produkt på nogle betalingstjenester nu.
Det, jeg kommer til at tænke på, når du spørger er, at diverse medie-outlets afskærer os fra at se indad; vi bruger ikke særligt meget tid alene med os selv længere, uden en form for lyd/billede/tekst-input. Jeg tror, det er usundt aldrig at være alene med sig selv inden i, og så udtrykke det vi finder – fx via tegning.
Tegneserien er en kunstform, der er nem at gå til. Man kan kommunikere abstrakte ideer via få paneler, man behøver bare papir og blyant for at komme i gang.
Så jeg ville elske, hvis tegneserier kunne være et værktøj til at få menneskehænder i gang med at lave kunst. Det er godt for hjernen, tror jeg.
Hvordan passer det at lave tegneserier ind i din fremtid? Er det en hobby, kunst eller en levevej?
Jeg kan ikke adskille min kunst fra min måde at leve på. Så det er vel en levevej? Det er sjovt, hvordan kunsthåndværk passer ind i jobmarkedet… Hvis jeg fx lavede en grafisk roman, som jeg blev superkendt for, men tjente nærmest hele min indkomst ved at lave oplæg og talks om den, er mit job så tegner eller foredragsholder? Begge dele? Hvilket er vigtigst?
Jeg udvikler mig personligt igennem kunsten, og når jeg skaber et værk/produkt, er det med det mål at mødes med andre mennesker… på et metafysisk plan, måske? At de kan se mig, forstå mig, og ser sig selv. Eller at de ikke forstår mig, og at det får dem til at tænke en ekstra gang.
Jeg oplever, at folk ofte opretholder en cool ligegyldighed, så det for alt i verden ikke virker, som om man er et sårbart væsen. Det gider jeg ikke mere. Jeg er sgu blødhjertet, og det er jeg glad for. Kig på min kunst, og lad den røre dig, hvis du tør.
JUSTINE MATTEON: ”DER ER NOGET BEFRIENDE OG NOSTALGISK FOR MIG I AT KUNNE FORDYBE MIG I EN GRAFISK ROMAN”
Navn: Justine “Matt” Matteon
Seneste tegneserie: Soil, web-tegneserie publiceret på Instagram under @matt_melancholic og @MelanComics på Facebook.
Hvad er det ved tegneserier, der fascinerer dig?
Jeg har, siden jeg var barn, altid elsket at tegne, så i første omgang var tegneseriemediet så attraktivt for mig, fordi jeg kunne kigge på nogle fede tegninger, mens jeg blev opslugt af en god historie. Jeg blev som 12-årig for alvor overbevist om, at jeg selv skulle lave tegneserier.
Der er noget helt særligt i den måde, hvorpå man kan skabe et helt nyt univers og bestemme, hvordan læseren skal opfange det visuelle udtryk. Med en almindelig roman er det jo ude af forfatterens hænder at bestemme, hvordan læseren forestiller sig karakterernes og miljøernes udseende. Men med en tegneserie er den forestillingsdel taget ud af ligningen. Jeg synes det er ret sejt at kunne bestemme på den måde som tegneserieskaber.
Hvilken styrke besidder tegneserien anno 2023?
Ro, først og fremmest. Jeg mærker selv, at jeg slapper betydeligt mere af med en fysisk tegneserie i hånden, og når jeg kan dufte papiret, frem for min telefon – selvom, bevares, jeg selv som de fleste er mere tilbøjelig til at hive fat i netop dén frem for en tegneserie, når jeg keder mig.
Personligt føler jeg ikke, jeg bliver et bedre menneske af at bruge mere tid på de sociale medier; tværtimod kan jeg ofte sidde med en nagende fornemmelse af, at verden omkring mig bliver mere og mere overfladisk, desto mere tid vi bruger på nettet og lægger vægt på, hvor mange mennesker følger med i vores liv, og hvem der ser hvad.
Der er noget befriende og nostalgisk i for mig at kunne fordybe mig i en grafisk roman og finde ud af, hvad den pågældende forfatter har haft på hjerte, og at det er det eneste jeg skal forholde mig til, fremfor de tusindvis af indtryk jeg bliver bombarderet med efter bare 5 minutter på Instagram.
Er drømmen for dig at ende med at leve af at lave tegneserier?
At tegne og fortælle historier er uden tvivl min største drøm og passion, og jeg har altid forestillet mig at skabe og udgive mine egne tegneserier. Men at ligefrem leve af det føles som en lidt utopisk tanke for mig. Lige nu har jeg et job, som handicaphjælper, hvilket jeg er rigtig glad for, og hvor der er plads til, at jeg kan arbejde på mine kreative ting på sidelinjen.
For tiden arbejder jeg på en grafisk roman, som bliver min debut, og den tager cirka 80% af min arbejdstid. Resten af tiden går på små mindre projekter, som tegneserie-striber jeg lægger op på mine sociale medier. Jeg har også lige fået en tjans som frivillig tegner hos DIY-magasinet Selvtægt, hvor jeg vil lave supplerende tegninger til artikler og striber om undergrundsmiljøet i metal-Danmark.
Jeg har rigtig mange historier, jeg gerne vil fortælle. Om de så ender med at blive min levevej eller ej, spiller ikke den store rolle for mig, bare de bliver fortalt og jeg har mulighed for at dyrke dem med samme glæde og drivkraft, som jeg altid har gjort.
UNDER-DANMARK er Nummer 9s blog om small press, zines & undergrundsblade med tegneserier, skrevet af forlægger Paw Mathiasen og tegneserieskaber Lars Kramhøft.
Hvis du kunne tænke dig at få dit blad anmeldt på Under-Danmark, så send en mail til Lars1284@gmail.com. Bemærk: Under-Danmark er for små, uafhængige udgivelser der normalt ikke bliver anmeldt andre steder. Med andre ord: Etablerede forlag skal holde sig væk!
Del på
