Barbaren Conan kommer under behandling, når Jokum Rohde vender tilbage som medvært.
Jokum Rohde er tilbage som gæst/medvært i herreværelset. Hans essaysamling, Modkørende, udkom for kort tid siden.
I bogen skriver han bl.a. om perioden som teenager, hvor man seksualiserer lærerne og den agression, der følger med.
Agression og vildskab er i høj grad også en del af tegneserien Conan, som blev introduceret herhjemme i Seriemagasinet.
Tom Kampman og Jokum Rohde snakker om, hvordan mellemkrigstiden og forfatteren Robert E. Howards forhold til sin mor har præget historierne i Conan.
Jokum Rohde fortæller, hvordan han blev inspireret af stemningen i Conan til at skrive stykket Thor, der blev opført i Ulvedalene i 2006.
De kommer også ind på, hvorfor filmens udgave af Conan i form af Arnold Schwarzenegger står svagt i forhold til roman- og tegneseriefiguren.