Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Det er mest fortiden, vi hiver frem i Supersnak, men hvad med et lille stilleben om hvad Kim og jeg læser, hører og ser lige nu?
Vi ser på (en smule) af hvad, vi har købt for nylig. Man kunne kalde afsnittet for “Hvad har du i indkøbsposen?”
Kig forbi vores Instagram-side, hvor vi over de næste dage lægger billeder ud af alle de tegneserier, vi omtaler i afsnittet. Det meste er hæfter.
For i disse tider hvor man kan få tegneserier på alle mulige måder, så har jeg svært ved, at sige farvel til den gode gamle comic book, hæftet. Jeg elsker at “gnave” mig igennem en større stak dejlige friske nytrykte superheltetegneserier!
En af de sjove ting ved at være fan er de utallige, lange (og grundlæggende totalt ligegyldige) diskussioner om, hvad der er “godt” og “dårligt”. Om du er til Marvel eller DC, om det er Star Wars eller Star Trek (det er selvfølgelig Babylon 5), og den ældste af alle fan-stridspunkter er: hvilken genre?
Meget enkelt:
Er der en hest/drage på forsiden, så er det fantasy. Er der et rumskib/strålepistol, så er det science fiction. Og har de undertøjet uden på tøjet, så er det superhelte!
Som sagt er det totalt tåbeligt, men også ganske underholdende, og når man forsøger at definere noget, så forstår man det også bedre.
Så nu kan du lytte til to “fans” – om hvad de mener om det, de læser, ser og hører.
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Supersnak udgiver en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello