Sidste fredag åbnede en stor udstilling af den amerikanske serieskaber Chris Wares værker i Gävle Konstcentrum nord for Stockholm. Ware, der gæstede den danske tegneseriefestival Komiks.dk, konferencen Contemporary Comics på Københavns universitet og hvis Jimmy Corrigan — Den klogeste dreng i verden vandt prisen for bedste internationale tegneserie på dansk på festivalen sidste måned indtager således sit andet skandinaviske land denne sommer. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Gävle universitet og deres undervisningsforløb i tegneserier. Udstillingen løber til 15. august.
Fredrik Strömberg, formand for Svenska Serieframjändet, var naturligvis involveret og interviewede bl.a. Chris Ware i forbindelse med åbningen. Læs mere og se billeder fra udstillingen på hans blog.