Fem projekter modtager støtte fra Statens Kunstråd, samlet støttebeløb i markant, tiltrængt stigning.
Statens Kunstråds nye litteraturudvalg har netop bevilget støtte til fem danske tegneserieprojekter. Det er udvalgets første runde med de såkaldte “generelle midler”, hvor tegneserier hører under.
Modtagerne er Lars Horneman (arbejde med grafisk roman ‘Når jeg ikke er til stede’ – kr. 50.000), Erik Petri (arbejde med tegneserie ‘Willumsen et geni i modvind’ – kr. 100.000), Søren Mosdal (arbejde med tegneserie ‘Erik den Røde’ – kr. 100.000), Johan F. Krarup (arbejde med tegneserie ‘Johns dilemma’ 50.000 (Rikke Villadsen arbejde med tegneserie ‘Ind fra Havet’ – kr. 100.000).
Dermed udgør forårsmidlerne til tegneserier i alt kr. 400.000. Til sammenligning blev der uddelt kr. 150.000,- til to tegneserieprojekter sidste forår.
Medlemmerne af det nye udvalg er Grethe Rostbøll, (formand, mag.art., forfatter og foredragsholder), Helle Helle (forfatter), Jens-Martin Eriksen (forfatter), Hanne Kvist (forfatter, grafisk designer og illustrator), Robert Zola Christensen (forfatter og lektor ved Lunds Universitet).
Illustration: Rikke Villadsen, fra ‘Ind fra Havet’, som er planlagt til udgivelse senere på året.