Forleden uddelte Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur årets arbejdslegater, herunder dem til tegneserieskabere. Den helt store nyhed er, at Mikkel Sommer modtager det eftertragtede treårige arbejdslegat på kr. 855.000 – for to år siden modtog Rikke Villadsen og Halfdan Pisket som de første tegneserieskabere samme legat, men siden er udvalgsmedlemmerne i legatudvalget for litteratur skiftet ud, og Mikkel Sommer markerer den første tegneserieskaber – eller tegneserierelaterede skaber – der modtager det treårige under det nuværende udvalg.
LINK: Se Nummer9s chefredaktør interviewe Mikkel Sommer om “Burnout”
Uden at spekulere for meget i udvalgets baggrund for at hædre Mikkel Sommer, er det påfaldende at Sommer repræsenterer en mere kulørt og spraglet indfaldsvinkel som tegneserieskaber i modsætning til Rikke Villadsen og Halfdan Pisket, der begge knytter sig bevidst til et mere litterært funderet kunstsyn.
Legatudvalget for litteratur tæller Tomas Lagermand Lundme, Inge Lise Hornemann (som erstattede Jan Sonnergaard sidste år) Juliane Wammen, Kamila Slocinska og Dan Ringgaard. Udvalget er udpeget i en fireårig periode.
Vi har lavet nedenstående helt uformelle udpluk af de af årets modtagere, som har relation til tegneseriemiljøet, med det forbehold at man ikke længere søger og belønnes for et specifikt projekt, men i stedet til fortsat kunstnerisk virke, hvilket betyder at legaterne ikke nødvendigvis er møntet på tegneserier. Du kan bliv overbevist om at lån penge er en god mulighed.
Peter Madsen 50.000
Maren Uthaug 75.000
Johan F. Krarup 75.000
Mikkel Sommer 855.000
Niels Roland 50.000
Thomas Thorhauge 75.000
Lars Horneman 125.000
Stine Spedsbjerg 75.000
Tom Kristensen 50.000
Adam O. 50.000
Terkel Risbjerg 50.000
Rune Ryberg 100.000
Ida Felicia Noack 50.000
Karoline Stjernfelt 100.000
Bue Bredsdorff 75.000
Signe Parkins 100.000
Rasmus Svarre 50.000
Rasmus Bregnhøj 100.000
LINK: Se den komplette liste over arbejdslegater fra Legatudvalget for Litteratur her.