Tidligere i dag bekendtgjorde den 84-årige Albert Uderzo – tegneren og medskaberen af serien om Asterix og hans gæve gallere – at han har sat sin sidste streg på serien og nu går på pension. Der er dog lagt op til, at serien skal fortsætte under nye tegnere og forfattere.
Asterix så første gang dagens lys den 29. oktober 1959 i det første nummer af tegneseriebladet Pilote, og serien om den lille, men snarrådige galler og hans store, men lidt gumpetunge ven Obelix’ fortsatte kamp mod den romerske besættelsesmagt var en succes fra første færd. Trods et oplag på 300.000 eksemplarer kunne man melde udsolgt over hele Frankrig samme dags aften.
Pilote blev startet af forfatterne René Goscinny og J.M. Charlier og tegnerne Albert Uderzo og Jean Hébrard, og opstod til dels som en modreaktion på de mere konservative og børneorienterede tegneseriemagasiner Tintin og Spirou. Under Goscinnys ledelse blev bladet med tiden platform for en række i dag klassiske franske serier som Blueberry, Linda og Valentin og altså Asterix, der havde manuskript af Goscinny og tegninger af Uderzo. I 1961 udkom Asterix for første gang i albumformat, og det blev mere eller mindre en årligt tilbagevendende begivenhed frem til Goscinnys død i 1977.
Herefter var der umiddelbart tvivl om den gæve gallers videre skæbne, men Uderzo valgte – efter talrige opfordringer fra sine fans – at fortsætte serien på egen hånd. Som hyldest til sin afdøde ven og medskaber stiftede han forlaget Les Editions Albert-René, som kom til at stå bag udgivelsen af Asterix’ nye eventyr, mens det stadig var forlagsgiganten Dargaud, der sad på rettighederne til de første to dusin albums. I 1990 sagsøgte Uderzo og Goscinnys familie Dargaud og vandt efter en årelang proces rettighederne til Asterix’ klassiske eventyr.
I 2008 valgte Uderzo imidlertid at videresælge disse rettigheder til forlaget Hachette, og proklamerede samtidig, at han ikke ville modsætte sig en eventuel fortsættelse af serien efter sin død. Dette skabte noget af en mediestorm, der bl.a. involverede Uderzos egen datter (og anpartshaver i foretagendet), Sylvie, som i et åbent brev i den franske avis Le Monde anklagede sin far for at have forrådt de galliske idealer og solgt ud til vor tids romere – storindustriens pengemænd.
Uderzo skabte 34 albums om Asterix og hans gæve gallere – 24 sammen med Goscinny og 10 på egen hånd. Der hersker bred enighed om, at førstnævnte er de bedste. Asterix er oversat til mere end 100 sprog og har solgt 350 millioner eksemplarer over hele verden.
