Den amerikanske tegneserieskaber, -forlægger og -aktivist Dylan Williams, stifter og indehaver af forlaget Sparkplug Comic Books, døde for et par uger siden af kræft. Andre, særligt Tom Spurgeon, har skrevet indgående og indfølt om ham, så en længere nekrolog synes unødvendig og forsinket her, men Nummer9 vil nu alligevel gerne markere enden på hans ekstraordinært inspirerende liv i tegneserier.
Williams var en vaskeægte tegneserientusiast, en ildsjæl af den slags der bærer andre frem og gavner det kulturelle kredsløb som sådan. Han startede sin karriere i Californiens Bay Area, bl.a. som medarbejder i den legendariske, nu lukkede tegneserieforretning Comic Relief i Berkeley. Hefra producerede han diverse zines, bl.a. tegneseriebladet Destroy All Comics og en række præsentationshæfter, der introducerede mere eller mindre glemte værker af mestre som Mort Meskin, Harvey Kurtzman, Bernie Krigstein, Dick Briefer og Alex Toth, hentet fra butikkens fine arkiv af dyre back-issues. Han var også medstifter af tegneseriekollektivet Puppy Toss.
Som skaber producerede han det følgende årti en håndfuld hæfter i serien Reporter, såvel som striben Hey Grandpa og den dokumentariske krimi True Crime Clinic, men det var primært som forlægger at han endte med at gøre en forskel. Han stiftede Sparkplug Comic Books nogle år efter han var flyttet til Portland i 1997. Her udgav Williams serier af kunstnere ingen andre var opmærksomme på og hvis udtryk ofte enten var for ukommercielt eller bare stadig for grønt til at andre forlag ville røre ved dem. Det blev gennem årene til et omfattende katalog, der bestemt er værd at gå på opdagelse i.
Allerede en af de første udgivelser, antologien Orchid der præsenterede et udvalg tegneserieversioneringer af klassiske viktorianske horror-fortællinger, viste Williams’ (og medredaktør Ben Catmulls) sans for kvalitet og skæve øje til lovende talenter — bl.a. i dag så markante skabere som Gabrielle Bell og Kevin Huizenga. Jeg anmeldte antologien positivt tilbage i 2003 og den er kun steget i min personlige anseelse siden.
Hvis jeg skulle nævne nogle andre markante tegneserieskabere Williams introducerede til et bredere publikum ville det først og fremmest være John Hankievicz — en svært tilgængelig, men også højt sofistikeret tegneseriemager, der arbejder i et symbolladet krydsfelt mellem det intellektuelt refleksive og det underbevidst dragende og skaber værker der ikke ligner noget andet indenfor formen. Hans Asthma, udgivet af Sparkplug i 2006, er en overset undergrundsklassiker af sjælden karat.
En anden interessant, yngre kunstner, jeg kun for nyligt har stiftet bekendtskab med er Juliacks — et stadig forholdsvis råt talent, der ligeledes tænker tegneserier som få andre. Indre tilstande udtrykkes i tætpakkede, ornamenttunge og følelsesladede helsider af stor originalitet. Sparkplug udgav sidste år den lovende Rock that Never Sleeps, i hvilket hun deler sider med Olga Volozova, men det er i hendes selvbiografiske, delvist silketrykte Swell, der omhandler tabet af en barndomsveninde og som hun for nyligt har færdiggjort under et ophold i Finland, at man kan opleve hende for fuld udblæsning.
Williams gav mange kunstnere som disse en chance og skabte med Sparkplug noget særlig i amerikansk tegneserie. Han var en foregangsmand på en small press-scene, der i dag emmer af kreativitet af den slags han nærede og hyldede. Han vil blive savnet.
Det er som bekendt dyrt at være syg i USA. Williams’ enke Emily sidder tilbage med en stor regning. Hun har brug for hjælp, så hvis du har lidt penge til overs så hop over og kig på den støtteauktion med originalkunst af en række fremragende serieskabere, som nogle af hans venner afholder, eller besøg Sparkplugs hjemmeside og køb nogle tegneserier.
