I en ny interviewserie spørger Under-Danmark den næste generation af undergrundstegnere, hvad de vil med tegneserieformen og hvilke tanker, de gør sig om livet som serieskabere.
Respondenterne er under 30 og har markeret sig med enten bidrag til antologier eller selvstændige (ofte selvudgivne) blade, zines eller webcomics, som på en eller anden måde er del af det vi kalder Under-Danmark – det være sig i kraft af deres temaer, ukonventionelle udformning eller smalle sigte – og som ikke får megen (eller nogen!) opmærksomhed fra de etablerede medier.
Begge respondenter er kendte ansigter i Under-Danmark – læs med her, hvis du vil vide mere om, hvad vi mener om deres seneste zines.
MARIE HØEGH: “JEG INTERESSERER MIG FOR TANKER, FØLELSER ELLER OPFØRSEL, DER ER ‘FORKERT’ I FORHOLD TIL NORMERNE”
Seneste tegneserie: Mia Too
Hvad tiltrak dig ved at lave tegneserier i første omgang?
Jeg fandt ud af, at jeg synes, det er sjovt at finde på historier. Jeg kan godt lide at finde på og fortælle om karakterer, der på forskellige måder stikker ud og er lidt spøjse. Jeg interesserer mig for tanker, følelser eller opførsel, der er ”forkert” i forhold til normerne. Jeg synes også, der er meget sjovt i akavet eller mislykket kommunikation mellem mennesker.
Jeg kan godt lide tegneseriemediet, fordi det er tilgængeligt og man har ubegrænsede muligheder. Man kan jo tegne alt og behøver for så vidt kun et stykke papir og en tusch.
Hvad er det, tegneserier kan, i en verden hvor de fleste sidder klistret til skærme, og streamingtjenesterne kæmper om vores opmærksomhed?
Jeg godt lide tanken om at alle kan lave tegneserier (hvis de har tiden). Produktionen af andre kunstformer som film og tv-serier kræver så mange ressourcer og involvering af mange mennesker, men med tegneserier kan man nemt eksperimentere, og måske kan anderledes fortællinger således lettere komme til orde.
Hvordan forestiller du dig, at det at lave tegneserier passer ind i din fremtid? Er det en hobby, kunst eller en levevej?
Jeg er i tvivl om fremtiden, men jeg håber, at jeg altid vil lave tegneserier. Jeg har en lille drøm om en dag at kunne udgive en rigtig graphic novel med én længere historie. Jeg tror, det kunne være sjovt og meget udfordrende.
Jeg er dog lige startet på universitet og har derfor mindre tid nu. Lige nu øver jeg mig derfor i at tænke, at det jeg producerer ikke behøver at være så gennemarbejdet. Det handler mere om at finde på nogle sjove ideer og udføre dem på den ene eller anden måde.
MARCUS MELO: “REALISME ER DET MEST OVERVURDEREDE, DER FINDES”
Seneste tegneserie: Entre Mi Mente – et kort af underbevidsthedens anatomi
Hvad tiltrak dig ved at lave tegneserier i første omgang?
Den totale kreative frihed tiltrak mig ved tegneserier som medie, og intimiteten ved at læse noget håndtegnet af et menneske. Desuden er bøger uden billeder kedelige, og det er lettere at finde noget fedt at læse, når der er flotte illustrationer med.
På grund af den relativt lige vej mellem forfatter/illustrator og læser er tegneserier ofte hjem for meget personlige historier, og det er svært at undgå at efterlade en lille smule af sin sjæl i sit arbejde, når man pinefuldt har tegnet hver detalje læseren sidder med i hånden.
Jeg synes realisme er det mest overvurderede der findes, og i tegneserier kan fantasi og surrealisme sameksistere med tankevækkende og ærlige fortællinger, uden at skulle passe ind i vores kedelige hverdagsverden.
Hvad er det, tegneserier kan, i en verden hvor de fleste sidder klistret til skærme, og streamingtjenesterne kæmper om vores opmærksomhed?
Selvom der også er mellemmænd og gatekeepers i tegneserieverdenen, tillader tegneserier i høj grad læseren at opleve en kunstners relativt ufiltrerede vision, hvilket gør at der kommer flere mærkelige, ærlige og nyskabende ting gennem revnerne. Det unikke ved tegneserier er for mig, at det du får i hånden som læser er 1-til-1 det samme som kunstneren har siddet og tegnet i hånden. Der er noget personligt ved tegninger, og man kan ikke undgå at udtrykke sin personlighed gennem linjen uanset hvor hårdt man prøver på at lade være.
Selvom jeg ønsker alle tegneseriehomies en masse succes, er der også noget befriende over, at tegneserier ikke behøver at prøve at være det mest tilgængelige eller mainstream i verden.
Hvordan forestiller du dig at det at lave tegneserier passer ind i din fremtid? Er det en hobby, kunst eller en levevej?
Jeg tror altid jeg kommer til at have den der tegneserie i gang, som jeg løbende minder mig selv om at arbejde på ved siden af det “rigtige” eller betalte arbejde. Det er vigtigt for mig både at kunne leve af min illustration, men også have et ben solidt plantet i en mere kunstnerisk og ukommerciel verden, hvor jeg husker det sjove ved kunsten og kan eksperimentere, uden at bekymre mig om økonomi. Her passer tegneserier godt ind, da jeg kan lege med forskellige materialer og kigge indad efter hvad der rører mig af temaer på det givne tidspunkt. Og fordi jeg aldrig kommer til at tjene penge på det, ha!
