Nytåret er anledning til at gøre status. Så hvad var de vigtigste tendenser og flammende brændpunkter i danske undergrundstegneserier 2021?
UNDER-DANMARK er Nummer 9s månedlige blog om small press, zines & undergrundsblade med tegneserier, skrevet af forlægger Paw Mathiasen og tegneserieskaber Lars Kramhøft.
Grænserne udvisket
Hvis man skal pege på én overordnet tendens i den danske tegneserieundergrund, må det være, at grænsen mellem dét, der traditionelt er blevet set som undergrund, og det man til gengæld ville betragte som mainstream, er blevet totalt udvisket.
En Pingpris-nomineret kunstner som Rikke Villadsen udgiver på Cultpump, Zven Balslevs kombinerede forlag/trykkeri/grafiske værksted på Mayhem, og Krille (Kristine Tiedt) kan på én og samme gang være del af det feministiske tegneseriefællesskab Yngel og udkomme på Gyldendal med Orgasmebogen.
Omvendt har vi i 2021 set, at tegnere, som tidligere har været at betragte som veteraner i den danske undergrund, nu udkommer på ”traditionelle” forlag. Tag f.eks. Ina Korneliussen, der udsendte Der findes ikke monstre på det nystartede forlag Hunov & Haffgaard, eller Simon Petersen med Punk Life Crisis på Frank Madsens forlag Eudor.
Når ordet ”traditionelle” her sættes i gåseøjne, skyldes det, at det er blevet både så nemt og så billigt at oprette sit eget forlag og få trykt udgivelser i flot udstyr, at det er blevet muligt for enhver med forlæggerdrømme. Det er selvsagt med til at opbløde grænserne mellem undergrund og mainstream yderligere.
Det måske bedste tegn på, at under -og overgrund kan forenes, er dog nok Jacob Rask Nielsen, der selvudgiver sin totalt anarkistiske hærge-serie Ib Michaels Strabadser med støtte fra selveste Statens Kunstfond!
Feminisme og aktivisme
Førnævnte Rikke Villadsen og Kristine Tiedt kan også ses som repræsentanter for den feministiske tegneserietradition, der i mange år har stået stærkt i både over -og undergrund i Danmark. Den har fået knopskydning i form af skabere som hverdagssurrealisten Hvasseline og den kropspositive Tykzine (Louise Bang Olesen), som begge udgiver zines som forlængelse af deres Instagram-profiler.
Netop Instagram, er ligesom de billigere trykpriser, lidt af en gamechanger i forholdet mellem under -og overgrund. Således kan en aktiv og populær Instagram-tegner som Waginapineapple (Sofie Riise Noors) have langt flere følgere end mere ældre, etablerede navne på samme medier, selv længe før hun blev udgivet på noget forlag.
Aliens, nonner og andet afkom
Der er dog også stadig forlag og skabere, der holder fanen højt indenfor det domæne, man traditionelt ville se som undergrundstegneseriernes; altså kort sagt tegneserier med store mængder sex og vold! Blandt disse fortjener især Anders Fjølvars forlag Afkom og Århus-kollektivet Gymnoten opmærksomhed.
Afkom har finansieret flere udgivelser gennem crowdfunding-sitet Kickstarter, og udgivelserne fremstår efterhånden både professionelle og indbydende med f.eks. hardcover og forside af Peter Snejbjerg (!) desuagtet, at temaerne er djævledyrkelse (Satankulten på Anholt) eller splatterfilm fra 80’erne (Videovold). Afkom udgav i 2021 også debutanten Nicolei Martin Aagaard Rasmussen, hvis sort-hvide nunsploitation-album Sort nadver kandiderer til årets nok mest undergrundsagtige undergrundstegneserie!
Hvor afkom har knækket koden, hvad angår Kickstarter-kampagner målrettet et nichepublikum, har åndsfællerne i Gymnoten satset på skæve udgivelser i forskellige formater og med forskellige kombinationer af tegnere (dog med en tilbagevendende fast kerne bestående af Andreas Hansen, Emil og Frank Brahe i forskellige roller). Gymnoten kombinerer skæve tegninger og sprogligt overskud med genrebevidsthed, og deres seneste bind i serien om Infonauten Djyon Dære (Djyon Dære Superdelux: Død Indeni) er et godt bud på årets bedste undergrundsudgivelse.
Lyst og idealisme
Afslutningsvis fortjener især de personer fra den danske tegneserieundergrund, som sørgede for, at der, på trods af corona, blev afholdt hele tre små undergrundsfestivaler, et rosende klap på skulderen. Det er et stort arbejde at afvikle selv en lille festival, og intet havde været nemmere i 2021 end at kaste håndklædet i ringen. Samtidig er de små festivaler for mange tegneserieskabere den eneste mulighed for at komme ud og sælge deres udgivelser, samt ikke mindst et vigtigt socialt samlingspunkt. Derfor skal der lyde en stor anerkendelse og hjertelig tak til de mange frivillige og (især) Anders Fjølvar (CPH Small press), Tue Sørensen (Nørrebronx) samt Sandra Sundquist og Matilde Digmann (Zinefest i Møllegade).
Og hermed takker det genopstandne Under-Danmark for år 2021. Selvom dansk tegneserie er en sandkasse, hvor det kun er ganske få forundt at komme op og sælge over 1000 eksemplarer, er der fortsat brug for en levende og sund undergrund, hvor man laver tegneserier. Ikke for at tjene bibliotekspenge, men fordi man vil fucking redde verden eller synes, det er pissefedt at tegne monstre, sex og ultravold.
Og det synes vi er pissefedt!
Godt nytår!
Hvis du kunne tænke dig at få din udgivelse anmeldt i Under-Danmark, så send en mail til Lars1284@gmail.com. Bemærk: Under-Danmark er for små, uafhængige udgivelser der normalt ikke bliver anmeldt andre steder. Med andre ord: Etablerede forlag skal holde sig væk!
