Femi-nichen fangirl’er over en af internettets morsomste – og mest depressive – tegnere.
Denne omgang af Femi-nichen er en kærlighedserklæring. Jeg kan lige så godt være ærlig fra starten: jeg ELSKER Ruby Elliot – også kendt som ”Rubyetc”. Jeg elsker hendes tegninger og striber, jeg elsker hendes skæve streg og skøre humor… Det er et kærlighedsforhold, jeg glædeligt deler med verden – og bestemt ikke et, du, kære læser, skal snydes for!
Ruby Elliot har, som mange unge tegneserietegnere, startet sin karriere på internettet. Hun publicerer sine små striber og vignetter på sociale medier som Instagram og tumblr og arbejder derfor i formater, der er påvirket af platformenes begrænsninger. Hendes striber er teknisk set ikke ’striber’, men oftest tegnet i en 2×2-kasse, der passer til Instagrams kvadratiske format. På tumblr scroller man nedad, så der er hendes tegninger tit stillet op under hinanden i stedet for ved siden af. Ulig mere traditionelle webcomics er der ingen gennemgående historie. Faktisk er der meget lidt ’historie’ eller kontinuitet. Der er heller ingen officiel hjemmeside, bare hendes profiler på sociale medier. Hun har tidligere på året udgivet en bog med titlen It’s All Absolutely Fine: Life Is Complicated So I’ve Drawn It Instead, der samler nogle af hendes tegninger og striber om livet. Man kommer helt tæt på Ruby, ikke mindst fordi hendes arbejde er så personligt. Livet er op ad bakke i Rubys verden. Hun kæmper med bipolar lidelse, angst, depression og at være kvinde i en verden, der ikke er særlig rar ved kvinder – men hun håndterer det gennem sine små, absurd morsomme tegninger.
BH’er og bipolar
Jeg vil helst gerne lade Rubyetc’s tegninger stå i centrum, men I får lige et par ord om, hvorfor jeg som feminist er særligt glad for hende. For det første formår hun at fremstille livet med psykiske lidelser på en ekstremt effektiv og affektiv (I husker vel mit sidste indlæg?) måde, der både giver plads til alvor og humor. For eksempel denne tragikomiske stribe om følelsesmæssige rutsjebaner:
Eller denne, som er et af de mest præcise udtryk for stressafledt depression, jeg nogensinde har fundet:
Hun er skarp til at udpege og kritisere den stigmatisering af sindslidende og kvinder (og især sindslidende unge kvinder), der foregår i vores samfund. Krop og sind hænger sammen for Ruby, og kampen for at leve op til umulige idealer kommer også en tur gennem møllen:
Og nu kommer vi til den anden feministiske grund til at synes om Rubyetc – hendes fremstilling af livet som kvinde. Mange af tegningerne handler om det besværlige i at have en krop, samfundet læser som kvindelig: man skal se ud på en bestemt måde, og hvis man ikke gør det, skal man hade sig selv. Man forventes at bruge tid, penge og besvær på f.eks. makeup og bh’er – og dem nærer Ruby et ekstremt produktivt had til:
Der er en enkelt undtagelse for hendes had: Det særlige venskab, der kan opstå mellem kvinder på baggrund af deres undertøj:
Makeup figurerer tit i de striber, der viser mere eller mindre mislykkede forsøg – ofte med dybt sarkastisk tekst – på at leve op til samfundets skønhedsnormer. De striber, jeg er gladest for, er dog dem, der har en ironisk og næsten triumferende tone. F.eks. denne her, der foreslår en alternativ måde at bruge øjenbrynsblyanter på:
Eller denne, der måske er en homage til Heath Ledgers Joker:
Eller denne, der gør samtlige makeup-tutorials på Youtube til skamme:
Så ja – hvis også du kan blive træt af det patriarkalske samfund, der gør det svært at være til, hvis man ikke passer ind i en lillebitte kasse, så tror jeg, du vil blive glad for Rubyetc’s småbitte kasser. Og så er hun altså bare generelt virkelig sjov. Virkelig. Jeg har svært ved at vælge en yndlingsstribe fra hende, men denne her kommer tæt på:
Som en god veninde af mig sagde: ”Det er overvældende at fire tegninger kan opsummere min selvopfattelse så korrekt.”
Men altså. Tag lige og følg Rubyetc. Du vil ikke fortryde det!