Internet-fænomenet Emily Carrolls bogdebut er smuk og ferm, men en knivspids velfriseret.
Som børn frygter vi det fremmede og ukendte, for vi ved, at verden er et farligt sted for små væsener. Som ældre frygter vi især for vores elskedes liv og helbred. Men som unge er vi nærmest frygtløse, overbeviste om vores egen uforgængelighed.
Sådan er for eksempel pigen i ”In Conclusion”, den afsluttende fortælling i det canadiske stortalent Emily Carrolls ”Through the Woods”. Som en anden rødhætte bliver hun sendt gennem skoven med streng besked om at holde sig til dydens smalle sti og skynde sig mod sit mål. Alligevel tager hun enhver tænkelig omvej på ruten.
Pigen når sikkert frem, men da hun ligger i sin seng, dukker en skygge op foran hendes vindue. Du klarede den denne gang, konstaterer den, ”but you must travel through those woods again & again, and you must be lucky to avoid the wolf every time.”
”But the wolf … The wolf only needs to find you ONCE.”
Fra Grimms grummeste eventyr til moderne slasher flicks lærer fiktionen os, at ungdommens overmod står for fald. Farer du vild i fristelserne på de dunkle skovstier mellem barndommens uskyld og voksenlivets erfaring, så kommer monstrene og tager dig. ”Through the Woods” skriver sig veloplagt ind i dén tradition med en samling eventyrinspirerede gyserhistorier for voksne.
Som den om de to forkælede tøser, der arrangerer falske åndemanerseancer for sjov. Indtil der er et ægte spøgelse, der bider på …
Eller dén om de tre artige søstre, der efterladt alene i skoven én efter én bliver taget af en smilende fremmed i bredskygget hat. Eller dén om mopsede og blaserte Bell, som besøger sin bror kun for at konstatere, at noget er helt, helt galt med ham og hans forlovede.
(Carrolls historier tåler dårligt lange referater. De henter hver især deres kraft i én eller to gyselige afsløringer, som ikke nødvendigvis er rigtig overraskende, men i kraft af serieskaberens sans for timing oftest kalder på en rislen ned ad rygraden alligevel.)
”Through the Woods” er en smuk bog, særligt i kraft af Carrolls talent for at designe sider og farvelægge dem, til de synger. Hver enkelt fortællings palette er nøje udvalgt, f.eks. så afdæmpede gråbrune farver afløses af hysterisk postkasserød, når monstret indtager scenen. Og siderne er gennemdesignede, så de understøtter fortællingens grundtone, som i den ildevarslende ambivalente ”My Friend Janna”, hvor ingen af billedruderne har rammer og de grå og sorte baggrundsfarver går helt til kant, eller den drømmende ”In Conclusion”, som er næsten lutter splash pages med enkelte indlagte billedruder.
Som tegner synes Carroll især inspireret af manga via Bruce Timm-designede tegnefilm – tilsat små bevidste eller ubevidste hilsener til så forskellige stilskabere som Tove Jansson og Hideshi Hino. Hendes udtryk minder en del om landskvinden Kate Beatons. Håndværksmæssige svagheder, f.eks. i forhold til perspektivtegning og avanceret anatomi, kamouflerer hun så snedigt, at de færreste sikkert vil bemærke dem.
Her på Nummer 9 har vi tidligere skrevet om Carrolls gysende effektive og hittepåsomme online-fortællinger. Kun én af dem har fundet vej til samlingen, det Edgar Allan Poe-inspirerede gennembrudsværk ”His Face All Red”. Den passer ikke rigtig ind i bogens overordnede tematik, og man savner det vertikale format, der gjorde fortællingens klimaks så effektivt på nettet, men i sammenhængen her er den vel hitsinglen, der skal være med til at sælge albummet.
”Through the Woods” er en samling veleksekverede små fortællinger med gåsehudsgaranti. Til gengæld efterlader de ikke så mange spor i erindringen, når pelsen lægger sig igen. Som horror betragtet mangler Carrolls smagfulde historier et skud sex, skyld og skam – noget rå primalangst – for at være rigtigt skrækindjagende. Men underholdende og smukke er de bestemt.
Karakter: 3/5
Værkets titel: Through the Woods
Forfatter/tegner: Emily Carroll
Forlag: Faber & Faber
Form: 208 siders hardcover i sort/hvid
Vejledende pris: £12,99
ISBN: 978-0571288649
Udgivelsesår: 2014