Bag låge nummer 11 i Supersnak og Nummer 9’s Batman-julekalender gemmer sig: En skidt tid for Batman!
Udgivet første gang i december 2018. Hvis DR og TV2 kan genudsende julekalender, så kan Nummer 9 sørme også.
Hej og velkommen til Bat-julekalenderen!
Hver dag i december udgiver vi et afsnit af Supersnak-podcastet dedikeret til Batman, som fylder 80 år i 2019.
På den måde håber vi at skrabe toppen af isbjerget og komme lidt omkring en af de største og vigtigste superhelte nogensinde.
Glædelig bat-jul!
Låge 11: Robin vender Batman ryggen (som i øvrigt bliver brækket)
Hmmm…jeg har brug for hjælp i kampen mod ondskabens kræfter. Hvad med en ung dreng i farvestrålende dragt? Så skyder de nok på ham først. Der er god grund til, at der er mere end én Robin. Nå, det er ikke så meget det, dagens afsnit skal handle om, det er en snak om en lang, sur periode for Batman. Så er det godt, vi er i julehumør!
Rigtig god fornøjelse med podcastet.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og som noget nyt på Spotify. Du kan følge Supersnak og julekalenderen på Facebook og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
P.S.
Har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Nu ved du, hvad du skal købe i julegave til manden eller kvinden, der har alt …