Internettet er fortid i Brian K. Vaughan og Marcos Martins glimrende cybernoir-tegneserie, The Private Eye. Indtil videre er udkommet fem numre ud af i alt tolv.
Hvad hvis alle hemmeligheder på internettet pludselig blev offentligt tilgængelige? Alle passwords, statusopdateringer, hemmelige billeder, filer, bankdetaljer eller korrespondancer? Ifølge den amerikanske succesforfatter Brian K. Vaughan (Saga, Y the Last Man etc.) ville det betyde enden for internettet og starten på en verden, hvor offentligheden ikke findes og selv almindelige mennesker lever bag masker og hemmelige identiteter.
Pressen er det samme som politiet. Paparazzi har overtaget privatdetektivens funktion og opererer ulovligt i informationsfrihedens navn. Vores hovedperson er én af dem og vel det, man kunne kalde en cool costumer. Han har en sej usynlighedsjakke og ryger (lovlige) hashsmøger. Hans navn er enten P.I. (meget subtilt), Patrick Imelleman eller slet og ret Sonny. Kært barn har mange navne i en verden, hvor alt er hemmeligt. Han hyres i bedste Raymond Chandler-stil af en smækker kvinde, der vil have ham til at grave oplysninger frem om… hende selv. Hun vil være helt sikker på at alle hendes hemmeligheder nu også ER hemmelige. Ikke uventet går der hat og briller i denne rutineopgave, og så er P.I. pludselig ude, hvor han ikke kan bunde.
Inspirationerne er ikke svære at spore. Der hænger film noir-plakater på P.I.s kontor, og vi kan også skimte filmplakaten til Blade Runner på et tidspunkt. Men hvor disse historier er mørke og skyggefulde, så er det et noget mere farverigt fremtidsunivers, der møder læseren her. Marcos Martin er mildest talt en fremragende tegner, der efter at have afsonet sin tid som superheltetegner hos både DC og Marvel endelig får lov til at slå sig løs på en serie, han selv er medejer på. Serien er i widescreenformat (nydeligt tilpasset computerskærme og tablets), og Martin finder gang på gang på kreative måder at udnytte det brede format på. Især i en samtalescene, hvor den talendes ansigt er at finde i den ene side af billedet, imens dialogen og en række mindre rammer med detaljer fra omgivelserne spreder sig over den modsatte side af siden. Næste side er en spejling af denne side. Det er smukt tilpasset til formatet, hvor alt er dobbeltopslag. Ligeledes bruges widescreen-formatet til at gøre jagtscener ekstra tempofyldte.
Vaughan har altid været god til at skrive til en tegners styrker, og det farverige, dynamiske mash-up af genkendelig nutid og fremmedartet fremtid er som skabt til Martins streg. Nævnes skal også farvelægger Muntsa Vicente, der er en næsten lige så stor medspiller som forfatteren og tegneren. Hvis man er blandt dem, der ikke kan holde den computeragtige farvelægning i Vaughans anden store serie, Saga, ud (jeg har ikke selv det problem), så kan man ånde lettet op, for Private Eye har et noget mere analogt udseende (ironisk nok). Martins tegninger er fyldt med ægte, organisk liv. Og de skrigende farver er som skabt til at blive belyst bagfra på en computerskærm eller en tablet.
The Private Eye er en let, underholdende og tempofyldt mainstreamtegneserie tilsat lidt euro-flavour via tegneren. Man skal ikke forvente dybe meditationer over, hvem vi er som mennesker i et digitalt informationssamfund, men i stedet stille sig mere end tilfreds med, at der er tale om en intelligent kioskbasker tilsat en tilpas dosis kløgt og dybde og en stribe oprigtigt originale ideer. Serien er digitalt selvpubliceret gennem hjemmesiden The Panel Syndicate, og man bestemmer selv, hvor meget man vil betale. Derudover er filerne (man kan hente PDFer, CBR eller CBZ-filer) helt fri for DRM-rettigheder. Med andre ord: Vaughan og Martin har valgt at stole fuldstændigt på deres læsere, hvilket måske tilfører historien et ekstra metalag.
Læs den, før internettet forsvinder.
“Webgodter” er årets julekalender på Nummer 9. De anbefalede webserier udgør et skønsomt udvalg plukket blandt alle de digitale tegneserier, der er tilgængelige internationalt netop nu, af skribenterne selv. Rækkefølgen, anbefalingerne optræder i, udgør ikke nogen kvalitativ rangordning.
