Niels Rolands Menigmands guide til Dommedag er på en og samme tid et mærkeligt, ambitiøst og dybt underholdende værk.
Over 11 kapitler fordelt på 160 sider gennemgår og diskuterer Roland i tegneserieform en lang række forskellige dommedagsscenarier, og vurderer med udgangspunkt i den nyeste videnskabelige forskning, hvor (u)sandsynlige de er. Læserens guide gennem bogen er en unavngiven, kittelklædt videnskabsmand og hans trofaste assistent, hunden Weber; figurer som læsere af Kloge Hoveder, Rolands ugentlige stribe i Weekendavisen, vil nikke genkendende til.
Skal man sammenligne Menigmands guide til Dommedag med andre værker, så er den mest oplagte reference og sammenligningsgrundlag nok Claus Deleurans Illustreret Danmarkshistorie for folket. I begge tilfælde er der tale om populær vidensformidling i tegneserieform, der ved hjælp af en god portion humor præsenterer læseren for en stor, sine steder nærmest uoverskuelig, mængde information. Roland viger, lige som Deleuran, ikke tilbage for at indflette populærkulturelle referencer undervejs i sit værk, og begge tegnere leverer detaljerede og detaljerige striber og sider, der både lægger op til og belønner nærmere granskning. Der er mange detaljer i Menigmands guide til Dommedag, som man ikke umiddelbart lægger mærke til ved første gennemlæsning.
Rolands album er dog noget strammere komponeret end Deleurans spraglede og vildtvoksende værk. Menigmands guide til Dommedag er et mere ligetil og lineært værk end Illustreret Danmarkshistorie, der jo i høj grad lever ved og igennem sine utallige digresioner og sidehistorier. En af grundene til dette er formodentlig det vidt forskellige materiale, som de to værker søger at formidle. Mens Deleuran gennemgår såvel den faktiske som den mytiske Danmarkshistorie, så fokuserer Rolands guide først og fremmest på (natur)videnskabeligt baserede dommedagsscenarier. Deleurans værk har ikke blot historien selv som genstand; den er selv (en) historie. Rolands værk er derimod langt mere direkte en præsentation af et videnskabeligt materiale; der er historier at fortælle, men det primære sigte er at forklare og oplyse (på en underholdende måde forstås).
Menigmands guide til Dommedag består, ud over en indledende prolog som kort skitserer menneskehedens fascination af sin egen mulige undergang, af fem dele der med hvert sit tematiske fokus præsenterer forskellige dommedagsscenarier. 1. del Kosmos og evolution behandler universets og menneskeracens opståen og udvikling, og de farer som universet og evolutionen byder på. 2. del Naturkatastrofer m.m. ser på, hvorvidt forskellige former for naturkatastrofer kan medføre menneskehedens undergang.
3. del Pas på menneskehjernen!! fokuserer på bevidst menneskeskabte katastrofer (atomkrig, nanoteknologi, terrorisme), mens 4. del Utilsigtede katastrofer diskuterer dommedagsscenarier forårsaget af menneskets blotte tilstedeværelse på jorden (overbefolkning, miljøkatastrofer etc.). 5. del Dommedag!!!! går mere i detaljer med, hvad Roland anser for at være det mest uhyggelige/sandsynlige dommedagsscenarie, nemlig skabelsen af de såkaldte Canfield oceaner, og beskriver desuden hvordan verden ville se ud, hvis menneskeheden pludselig blev udryddet.
Menigmands guide til Dommedag er proppet med information, og det er umuligt kort at opsummere de mange forskellige undergangsvisioner, som Roland udpensler. Der ligger en imponerende research bag de enkelte kapitler, og bag bogen som sådan. Litteraturlisten til sidst i bogen omfatter nogle af de mere letfordøjelige websites og bøger, som Roland har benyttet sig af, mens den mere udførlige liste på Rolands blog rummer en lang række links til uddybende litteratur og hjemmesider. Jeg er ikke kvalificeret til at vurdere lødigheden af de videnskabelige kendsgerninger, som Roland præsenterer, men hans greb om stoffet virker generelt overbevisende, og personligt følte jeg mig både underholdt og oplyst under læsningen.
Og det er måske den største kvalitet ved Rolands værk: Han lykkes med det vanskelige projekt at forene det oplysende og informative med det underholdende. På trods af sin forholdsvis korte længde, så tager det tid at komme igennem Menigmands guide til Dommedag. Der er relativt meget tekst og tegninger, som man kan fordybe sig i både i kortere og længere tid. Men samtidig er bogens tone let, og Roland kammer kun enkelte steder over i det didaktiske. Hvis valget står mellem en pædagogisk enetale eller en vittighed, så vælger Roland som oftest vitsen. Og heldigvis for det, for hans vittigheder formår ofte at formidle en pointe lige så klart, og væsentligt mere underholdende, end en længere udredning ville have gjort.
Menigmands guide til Dommedag er kort sagt et glimrende eksempel på, hvordan tegneserieformatet kan bruges til at formidle vanskeligt tilgængeligt stof på en både oplysende og interessant måde. Mit eneste forbehold er, at jeg er en smule usikker på målgruppen. Hvem er bogen præcist henvendt til? Mit umiddelbare bud er mennesker, der ikke har en naturvidenskabelig baggrund, men er generelt interesseret i (natur)videnskab, og som derfor bl.a. læser Weekendavisens tillæg Idéer. Jeg er imidlertid usikker på, hvad sådanne læsere vil få ud af den lille ”Dommedags-quiz” bagerst i bogen, hvis formål først og fremmest er at få læseren til at repetere de foregående siders informationer. En sådan quiz virker snarere rettet mod opvakte gymnasieelever end mod den typiske Weekendavisen-læser.
Hvis du har en videnskabsinteresseret bekendt, der ynder at læse populærvidenskabelige artikler og bøger, så er her den oplagte fødselsdags- eller julegave. De 249 kroner er givet godt ud.
Karakter: 4/5
Værkets titel: Menigmands guide til Dommedag
Forlag: Hovedland
Forfatter/tegner: Niels Roland
Farve og form: Hardcover, farve
Sidetal: 160 sider
Pris: kr. 249
ISBN: 978-87-7070-381-9
