Højst placerede Valhalla-album på listen over “Tyve danske tegneseriefavoritter” er en regulær nyklassiker.
F
ør dette års Copenhagen Comics spurgte festivalen en lang række tegneserieskabere, oversættere, anmeldere, gallerister, forlæggere og andre, der beskæftiger sig professionelt med mediet, om deres danske tegneseriefavoritter. I alt 250 titler fandt vej til bruttolisten, og de 20 mest populære endte på udstillingen.
Bagefter blev nogle af stemmeafgiverne bedt om at begrunde deres favoritter. Teksterne, de skrev, kan nu læses her på Nummer 9.
Den danske tegneserie er først i nyere tid blevet begunstiget med ærværdige institutioner af den slags, som kan levere krudt til en rigtig kanon – professionelle uddannelser, specialiserede kritikere, akademiske tegneserieforskere og så videre. Derfor er der heller aldrig opstået en bredt anerkendt dansk tegneseriekanon. Listen her giver et bud på, hvilke værker, der nyder højest agtelse i tegneseriemiljøet.
—
8. Valhalla 7: Ormen i dybet
af Henning Kure, Hans Rancke-Madsen, Per Vadmand, Peter Madsen og Søren Håkansson, 1991
Det er ikke sådan lige at nævne det bedste Valhalla-album. Serien er trods alt hovedværket i 80’ernes og 90’ernes boom af danske tegneserie-albums.
Fra det første album, charmetrolden Ulven er løs, i 1979 blev lanceret med hærgende vikinger i gaderne og solgte uvirkelige 100.000 eksemplarer (ja, der var salg i serier dengang), over den succesfulde tegnefilm, der viste helt nye veje for dansk animation, og til gudebutikken lukkede og slukkede 30 år senere med et behørigt ragnarok i bind 15, det storladne Vølvens syner, var ambitions- og kvalitetsniveauet tårnhøjt, og Valhalla hævede i flere omgange både den kommercielle og den kunstneriske barre for danske tegneserier.
Men skal jeg pege på ét album er Ormen i dybet, det syvende i serien, er et godt bud. Her går alle de kvaliteter, der gør serien så god, op i en højere enhed.
Den spruttende, sprudlende humor, der især i de tidlige bind tegnede serien, myldrer ud over siderne med sprogligt og visuelt vid.
Der er patos for alle pengene i hovedhistorien om krigsguden Tyr, der må konfrontere sin skjulte fortid som jætte. Som altid bruger serien den nordiske mytologi som afsæt til at tematisere noget større, og i Ormen i dybet handler det om identitet. Kan man gøre sig fri af sin fortid, og selv vælge hvem man vil være?
Og den afsluttende fisketur, hvor Thor brydes med Midgårdsormen, giver Peter Madsen mulighed for at træde den visuelle speeder helt i bund i en række spektakulære, episke opslag.
Det er på en gang lårklaskende morsomt, svært rørende og voldsomt flot. Det er Valhalla.
Del på
