Andet bind af Valhalla gnubber skuldre med det første på Copenhagen Comics’ “Tyve danske tegneseriefavoritter”-liste.
F
ør dette års Copenhagen Comics spurgte festivalen en lang række tegneserieskabere, oversættere, anmeldere, gallerister, forlæggere og andre, der beskæftiger sig professionelt med mediet, om deres danske tegneseriefavoritter. I alt 250 titler fandt vej til bruttolisten, og de 20 mest populære endte på udstillingen.
Bagefter blev nogle af stemmeafgiverne bedt om at begrunde deres favoritter. Teksterne, de skrev, kan nu læses her på Nummer 9.
Den danske tegneserie er først i nyere tid blevet begunstiget med ærværdige institutioner af den slags, som kan levere krudt til en rigtig kanon – professionelle uddannelser, specialiserede kritikere, akademiske tegneserieforskere og så videre. Derfor er der heller aldrig opstået en bredt anerkendt dansk tegneseriekanon. Listen her giver et bud på, hvilke værker, der nyder højest agtelse i tegneseriemiljøet.
—
16. Valhalla 2: Thors brudefærd
Af Henning Kure, Hans Rancke-Madsen, Per Vadmand, Peter Madsen og Søren Håkansson, 1980
Kræfterne bag Valhalla – Peter Madsen, Henning Kure, Per Vadmand og alle de andre – var dygtige håndværkere med et klart mandat om at ramme bredt ned i den danske folkesjæl. Men de havde altid mere på hjerte end velsmurt underholdning.
Bind 2, Thors brudefærd, er et glimrende eksempel på skabernes samfundsengagement. Det er fortællingen om, hvordan jætten Trym stjæler tordenguden Thors hammer og forlanger at få frugtbarhedsgudinden Freja i bytte som brud. Dén handel er Freja sjovt nok ikke interesseret i. Så Loke finder på, at Thor kan klæde sig ud som gudinde i stedet …
Mænd i dametøj er klassisk komediestof, og Valhalla-holdet malker effektivt præmissen for dens humoristiske potentiale – som ikke bliver mindre af, at tordenguden er rundt regnet det mindst feminine væsen i universet.
Samtidig sprudler albummet af det, MAD-tegneren Will Elder kaldte ”chicken fat”, særligt komiske detaljer i myldrende massescener. Jætteungen Quark, som indtog en vigtig rolle i Valhalla-tegnefilmen og senere fik sin helt egen stribeserie, får f.eks. debut som en stadig kilde til baggrundsuro her.
Men ”Thors brudefærd” vil også problematisere kønsroller i sin fortælling og trække linjer til albummets samtid. De mandlige asers chauvinisme udstilles konstant, og et emne som ligeløn tages op til håndfast pædagogisk behandling.
Desværre forsømmer Madsen, Kure og kompagni at forsyne de kvindelige figurer med reel handlekraft, og fortællingen ender i kønsmæssig status quo. Men modet og viljen til at bruge en børneserie som platform for at diskutere alvorlige emner – og evnen til at gøre det på højt håndværksmæssigt niveau – er en væsentlig del af forklaringen på, at Valhalla i dag står som danmarkshistoriens bedste albumserie.
