Rikke Bakmans erindringsglimt er eneste indslag fra 2010’erne blandt de “Tyve danske tegneseriefavoritter”.
Før dette års Copenhagen Comics spurgte festivalen en lang række tegneserieskabere, oversættere, anmeldere, gallerister, forlæggere og andre, der beskæftiger sig professionelt med mediet, om deres danske tegneseriefavoritter. I alt 250 titler fandt vej til bruttolisten, og de 20 mest populære endte på udstillingen.
Bagefter blev nogle af stemmeafgiverne bedt om at begrunde deres favoritter. Teksterne, de skrev, kan nu læses her på Nummer 9.
Den danske tegneserie er først i nyere tid blevet begunstiget med ærværdige institutioner af den slags, som kan levere krudt til en rigtig kanon – professionelle uddannelser, specialiserede kritikere, akademiske tegneserieforskere og så videre. Derfor er der heller aldrig opstået en bredt anerkendt dansk tegneseriekanon. Listen her giver et bud på, hvilke værker, der nyder højest agtelse i tegneseriemiljøet.
—
12. Glimt
af Rikke Bakman, 2o11
Med den tegnede erindringsroman Glimt ætser Rikke Bakman hul ind til min egen barndoms somre. En smuk og præcis skildring af et sommerferieminde ved vesterhavet oplevet af en 6-årig pige.
Døgnets uendelighed i en ubegribeligt stor verden fyldt med drama og eventyr danner genklang i mig på en måde, som ingen anden bog har formået. Den konstante konkurrence og hakkeriet mellem Rikke og hendes storesøster er formidlet formidabelt, ligesom de voksnes brok og slumrende foragt for tyskere er forrygende.
Tørt og underspillet tegner og fortæller Rikke om familiens gennemsnitlige dysfunktion. Sjove og præcise replikker familiemedlemmerne imellem og særligt faderens kujonagtige opførsel i tilspidsede situationer er skildret hylende morsomt og meget genkendeligt. Enkle og præcise tegninger i farveblyant fremkalder maleriske syn over bølgende græsklædte klitter.
Jeg kan høre lyden af susen i fyrretræer og mærke stikkende marhalm under bare fødder, når jeg læser Glimt. Nøjagtige gengivelser af isskilte, badehåndklæder, ringspil og Hawaiii-t-shirts med frynser placerer fortællingen i 80’ernes kiksede årti. Detaljer og øjeblikke fra min egen barndom står lysende klart for mig.
Glimt er en fantastisk bog, fordi den med et overlegent og sjældent set samspil mellem det poetiske og det jordbundne formår at fremmane et billede af en bestemt tid oplevet med et barns skærpede sanser. Bogen flimrer for mit blik, som en varmedis over sandet en sommerdag for lang tid siden.
– Signe Parkins, tegneserieskaber