Den skæve serieskaber arbejder på en stor samling historier om figuren Hr. Gris. Nummer 9 kigger ham over skulderen.
Peter Kielland-Brandt har sat sit præg på den danske tegneserieverden siden starten af 80’erne. Højdepunkter på CV’et tæller den dadaistiske kunstsatire “Suicide Joe” (i A3!), funny animal noir-krimien “Ulvevinter”, pantomime-fortællingen om den tidsrejsende “Fisk” og det storslåede fantasy-epos om “Jernpotte”.
Stregen er underground-inspireret og helt hans egen, og Peter Kielland-Brandts på én gang indignerede og sorthumoristiske skildringer af naive individers ofte fatale sammenstød med deres amoralske omgivelser ligner ingen andres.
Så der er grund til at glæde sig, når serieskaberen har nyt på vej, og det har han nu: En samling fortællinger om den blåøjede Hr. Gris. Nummer 9 undersøgte sagen nærmere, men startede vanen tro et andet sted –
Hvor arbejder du?
– Mit arbejdsværelse kan ses på billedet, det er ikke særligt hyggeligt, her er rodet. Jeg ville gerne have, her var lidt pænere, men jeg har endnu ikke rigtigt fået indrettet mit arbejdsværelse efter vores ældste søn flyttede hjemmefra og jeg overtog værelset. De sidste par år har været lidt kaotiske. Efter min far døde og min kones forældre flyttede, fik vi nogle møbler hjem, som er på rejse gennem huset og forhåbentlig finder mere permanente pladser en dag, kors for et rod.
Du arbejder netop nu på en samling historier om en Hr. Gris. Hvad er han for en størrelse?
– Hr. Gris ved jeg ikke rigtig, hvor kommer fra. Han er jo født på et eller andet stykke papir og er blevet hængende.
– Han blev hurtigt en katalysator for historier og ideer, der ikke behøvede at fylde mere end 10-20 sider. Jeg havde efter “Jernpotte” brug for at arbejde med nogle historier, der var lidt mere overskuelige og – troede jeg – ikke krævede så meget af mig. Jeg tænkte, at nu ville jeg lave et hurtigt lille tegneseriealbum (ha!). Men Hr. Gris har udviklet sig til lidt af en dæmon, han kræver sin ret. Så det der oprindeligt var tænkt som en lille skovtur er blevet en længere og mere omfattende ekspedition. Det er sgu typisk.
Hvor er du i projektet nu?
– Hvis jeg medtager det afsnit, jeg sidder med nu, som jeg bilder mig ind bliver starten, har jeg lige nu 102 sider. Men den bliver nok lidt længere end 102 sider, fordi jeg ikke helt synes, den er der endnu, og det er jo heller ikke så meget i de her graphic novel-tider, nærmest en teaser.
– For at være ærlig ved jeg stadig ikke helt, hvordan den færdige Hr. Gris-bog kommer til at se ud. Jeg har selvfølgelig nogle ideer, men det endelige resultat vil bestemme formen, ikke omvendt, og jeg har heller ingen aftale med noget forlag om noget endnu. Men af det, jeg oprindeligt havde tænkt er der ikke så meget tilbage, andet end Hr. Gris selv.
– Det, der skulle være enkeltstående historier, er måske ikke så enkeltstående som oprindeligt tænkt. Så selv om historierne eller afsnittene fungerer på egen hånd, nogle givetvis bedre end andre, så tilstræber jeg noget mere sammenhæng. Lige nu arbejder jeg på, at få den sammenhæng jeg aner, tydeliggjort, ikke mindst for mig selv. Jeg vil gerne have den er der, sammenhængen, men jeg vil heller ikke skære det ud i pap.
Kan du sige lidt mere om, hvad Hr. Gris-serierne handler om?
– Jeg skal prøve, det kan godt være lidt svært for mig, jeg vil helst ikke analysere på, hvad mine historier handler om. Kunstnere – og det gælder vel også nogle tegneserietegnere – er ofte rigtig dårlige fortolkere af deres egne værker. Jeg synes i hvert fald, jeg har hørt meget bavl på dén konto, og jeg synes ikke det giver meget mening at referere handlingsforløbene i de enkelte afsnit.
– Så jeg kan prøve at give et lille billede af seriens univers, altså; Hr. Gris bor i et hus, han er ikke husets første beboer, hvad man får at vide i det indledende afsnit. Det har en betydning, men jeg vil ikke gøre det for eksplicit. Men huset, husets front, hoveddøren, Hr. gris der sover, drømmer og vågner åbner døren og møder verden, eller bliver voldtaget af verden, er tilbagevendende temaer.
– Enkelte billeder og baggrunde, der gentager sig i forskellige afsnit, det har en betydning, det har måske ikke en betydning.
– Hr. Gris må starte forfra hver gang, han har ikke den store hukommelse, og det koster. Han aner i virkeligheden ikke, hvem han er, hvor han er, eller hvorfor. Han har en forhistorie, som man får i første afsnit, det sætter forhåbentlig de andre afsnit eller historier lidt i perspektiv.
– Ind i mellem oplever han små glimt af, at der måske alligevel er en sammenhæng i hans ellers usammenhængende liv. Det er heller ikke sikkert Hr. Gris er den samme Hr. Gris, man møder hver gang, måske er der flere Hr. Gris …
Hvordan har du arbejdet med manuskriptsiden af projektet?
– Jeg er ikke god til at strukturere en historie fra start til slut og så holde mig til det, jeg skrev. Så jeg laver ofte om på mange ting og smider meget ud, kasserer synopser og lader, som om de ikke er der. Jeg tror, det er min måde at komme ned i noget materiale, der interesserer mig. Jeg bliver nødt til at bruge min intuition et langt stykke hen af vejen, ellers fungerer det bare ikke. For mig er det oftest tegningerne og formerne, eller et ansigtsudtryk, der skaber historien og udvikler ideerne.
– Undervejs har jeg haft nogle forskellige personer, som jeg har tillid til, indover for at læse enkelte historier, eller den færdige sammenhæng, som den så ud på et givent tidspunkt. Den feedback, jeg har fået, har været meget brugbar, og dén proces er ikke slut endnu.
Hvornår er det, du får brug for feedback?
– Jo, altså, på et eller andet tidspunkt kan min fornemmelse for en histories logiske indre struktur godt svigte. Jeg har måske set mig blind på et eller andet perifert i forhold til en pointe, eller historiens bedste vej hen imod pointen, hvis der er en sådan. Det kan være, det skurrer lidt i mine egne øjne og ører, men jeg kan ikke selv analysere mig frem til, hvad der halter eller hvor. I dén situation er det rigtige for mig at indhente nogle kommentarer og få noget feedback.
Okay, fortæl lidt om selve tegnearbejdet!
– Min arbejdsproces er ret banal og traditionel, tror jeg. Når jeg mener, at historien står klart for mig, tegner jeg nogle ganske ulæselige skitser …
– Ud fra dem laver jeg så to-tre-fire – nogle gange flere – udgaver af de samme sider, hvor jeg efterhånden får arbejdet mig ind på det, jeg synes er den rigtige komposition, både for hele siden, men også for de enkelte billeder. Det samme gælder figurernes mimik, gestik, detaljer, landskaber, baggrunde m.m. Nogle gange kan jeg være heldig og det hele er i skabet første gang, andre gange er jeg for utålmodig eller stresset og går måske for hurtigt frem, rentegner noget, der ikke er godt nok, og så må jeg jo starte forfra. Nogle gange er jeg nødt til at tegne det forkert for at kunne se den rigtige løsning. Jeg er ingen virtuos.
– Jeg tegner med helt almindelige blyanter af alle slags, jeg rentegner med pen, pensel og laver strukturer med fingreaftryk, pap, en køkkensvamp eller hvad jeg nu synes kan give et eller andet til det specifikke afsnit eller billede. Jeg bruger selvfølgelig også scanner og computer, hvor jeg bruger diverse tegneprogrammer til at rette op på de værste fadæser men også til at lægge gråtoner ind og fylde sorte flader ud:
