Den nyudklækkede animator er godt på vej med sin tegneseriedebut, en skæv lille sag med arbejdstitlen “Lava”.
Glenn August er netop sprunget ud som karakteranimator fra The Animation Workshop i Viborg, hvor han var en del af holdet bag den fantasifulde afgangsfilm “The Reward”. Men Augusts hjerte banker også for tegneserien, så efteråret 2012 blev tilbragt på tegnestuen Kulkælderen, hvor tegnetalentet var i praktik som serieskaber og illustrator.
Det var her, debuttegneserien “Lava” langsomt tog form, en skæv opdagelsesrejse holdt i en stram, minimalistisk streg og med et spøjst karakterdesign. Nummer 9 hev fat i den unge serieskaber-in-spe for at høre til historien om de små underjordiske mennesker med de store, store hoveder. Men allerførst, fordi traditioner er til for at blive holdt, må vi lige vide:
Hvor bliver “Lava” til?
– Jeg begyndte på tegneserien, der går under arbejdstitlen ”Lava”, da jeg sad på tegnestuen Kulkælderen på Vesterbro. Det var dér, jeg lavede det meste af den. Men nu sidder jeg hjemme og arbejder. Jeg bruger normalt et lysbord, jeg købte for mange år siden, men som jeg derefter ikke brugte i fem seks år. Og så farvelægger jeg i Photoshop. Jeg har en gammel Macbook, som heldigvis ikke er stået af endnu. Men for tiden låner jeg min kærestes iMac, som er en god del bedre at arbejde ved.
Hvad er “Lava” for en størrelse?
– ”Lava” er en kort tegneserie på seksogtredive sider. Den handler mest af alt om kløften mellem to kulturer, bare i en lidt overdrevet form. Hovedpersonen er en forsker/eventyrer, ligesom i et af mine tidligere projekter, ”Flora”. Jeg har netop rentegnet den sidste side, så nu er der kun farvelægning og tekstning tilbage. Jeg mangler cirka at farvelægge tyve sider, og for mig er det det, der tager længst tid.
Hvad er det egentlig, der fascinerer dig ved de her opdagelsesrejser ind i fremmedartede områder – og møder med fremmedartede væsener?
– Opdagelsesrejser har en stor plads i mit hjerte. Det giver god mulighed for at lade folk og ting mødes, der normalt ikke ville mødes – og rig mulighed for at tegne monstre og den slags. Samtidig opretholder det en form for illusion om, at verden bliver ved med at være den samme udenfor. Hvis man søger hen på landkortets hvide pletter, kan der ske alle mulige fantastiske ting, uden at nogen nogensinde vil finde ud af det. Hvad enten jeg vil det eller ej, så er opdagelsesrejserne nok noget, jeg kommer til at komme tilbage til.
Hvorfor netop “Lava” netop nu?
– Grunden til, at jeg begyndte på ”Lava”, var, at jeg var i praktik på den tegnestue, jeg nævnte før. Da jeg sad dernede, så jeg mit snit til at kaste mig ud i et lidt større projekt. Det havde lige været sommerferie, hvor jeg havde holdt ferie, og før det havde jeg arbejdet intenst på min afgangsfilm ”The Reward”. Så jeg tænkte, at et soloprojekt som en tegneserie ville være en god ide. Jeg bestemte mig for at starte på et af mine afventende projekter, og ”Lava” var det, jeg havde lavet mest på i forvejen.
Hvordan har du arbejdet med den?
– For mig starter det stort set altid med en slags synopsis. Den bygger jeg så videre på, til jeg synes, den er en historie. Derefter plejer jeg at lave en slags manuskript. Det føles som en lidt lang proces ind imellem, men det har fungeret fint for mig, de gange jeg har gjort det. Manuskriptet består bare af, at jeg skriver alt, hvad der sker, ned i punktform og med numre til, så er det nemt for mig at finde ud af, hvad der sker hvornår, og hvad der bliver sagt.
– Så begynder jeg at tegne. Det er lidt forskelligt, om jeg laver karakterdesigns først eller starter med thumbnails til siderne. Med dette projekt skete det lidt sideløbende, jeg designede bare karaktererne, når jeg skulle bruge dem.
– Når jeg så har thumbnailet hele tegneserien, justerer jeg efter behov, og så begynder jeg at skitse. I første omgang var “Lava”-skitserne meget, som det færdige resultat skulle være, men efterhånden begyndte jeg at lave skitsen meget løsere. Jeg fandt simpelthen ud af, at jeg ikke brød mig om at rentegne ovenpå en skitse, som var alt for klar. Jeg syntes, tegningerne blev meget stive i det. Jeg skitsede enten med blyant eller lyseblå blyant på kopipapir.
– Når jeg så havde skitset en bunke sider, gik jeg over til at rentegne dem. Jeg rentegnede alt med den samme tusch, en fine-liner i tykkelse 0,2. Som sagt brugte jeg et lysbord, så jeg altid bare kunne lave en ny rentegning, hvis jeg ikke var tilfreds med resultatet.
– Når det så er gjort, hiver jeg de rentegnede sider ind i Photoshop, og dér bruger jeg pencil-tool til at farvelægge med. Først til sidst putter jeg teksturer og eventuelle effektlag på – for at skåne min computer, det holder nemlig filstørrelsen nede på et minimum, mens man arbejder med det. Til dette projekt valgte jeg at farvelægge helt fladt:
– Jeg har ikke tekstet nogle af siderne endnu, men det bliver også på computeren. Jeg regner med at gøre det i InDesign denne gang, for der er det lettere at gå tilbage og rette til.
Figurerne har bittesmå kroppe og kæmpestore hoveder. Hvordan landede du på dét design – og hvordan spiller det sammen med historien, du fortæller?
– Designet valgte jeg mest, fordi jeg havde lyst til at lave tegneserien i en stil, jeg ikke havde prøvet før. Jeg kan godt lide at eksperimentere lidt med forskellige udtryk. Jeg synes også, at der er et godt samspil mellem historien, som ikke er let og optimistisk, og så karaktererne, der ser lidt søde ud med deres store hoveder!
Læs mere om – og af – Glenn August på hans website, hans blog og hans Tumblr.
