Nummer 9 snakker proces og tilblivelse med makkerparret bag den bibelinspirerede fantasy-serie B.I.B.L.E.
Ambitionsniveauet er svimlende og udførslen slet ikke ueffen, når Maia Fjordmand og Gitte Tang Jensen fra hver deres ende af Danmark fortæller om oprørske engle, dæmonbastarder og det små i det store.
Første side blev uploadet 1. juni 2009, og lige siden har Basic Instructions Before Leaving Earth – eller B.I.B.L.E. – udfoldet sin episke fortælling én side ad gangen på www.biblecomic.net.
Serien er planlagt som en trilogi om himmel, helvede og de dødelige, og foreløbig har Maia og Gitte afsluttet det første, godt hundrede sider lange kapitel. De er i fuld gang med anden del af de i alt tre eller fire, der tilsammen vil udgøre “Rebound”, som vel at mærke kun vil udgøre den første del af B.I.B.L.E.-trilogien.
Hvordan – og hvor – bliver B.I.B.L.E. til?
Maia: – Siden vi bor i hver sin ende af landet – Gitte i Roskilde, jeg i Horsens – har vores arbejde med B.I.B.L.E. altid bestået meget af at sende ting frem og tilbage og kommunikere over MSN. Når vi skriver på historierne til tegneserien, er vi sammen om det, men ellers er det mest Gitte, der arbejder på selve siderne.
Gitte: – Jeg sidder i min lejlighed og tegner digitalt med en tablet ved mit gamle skrivebord. jeg plejede at skitse mine sider på papir, men jeg er efterhånden gået over til at lave alt på min computer, da jeg alligevel har en udmærket tablet og skærm samt Photoshop, min højre hånd, til formålet. Når jeg tegner er jeg gerne omgivet af post-its med alle de ting, jeg har glemt – og en kande the – mens jeg skråler med på et eller andet obskurt musik.
Hvad er B.I.B.L.E. for en størrelse?
Maia: – B.I.B.L.E. er en forkortelse af Basic Instructions Before Leaving Earth, og nej, det dækker ikke over en tegneserie-version af Biblen, men derimod et fantasy univers med engle, dæmoner, aliens og underlige interdimensionelle politiske problemstillinger. Vi må dog begge siges at være lidt nørdede omkring kristen mytologi, og mytologi i det hele taget, hvorfor vi har valgt at lade projektet tage udgangspunkt deri og derefter døbe det B.I.B.L.E.
Hvis man googler B.I.B.L.E., dukker der en del op, blandt andet rapperen Killah Priests nummer af samme navn …
Maia: – Det var faktisk min forlovede, Peter, som foreslog os navnet, og han havde det åbenbart fra filmen “Love Guru”, selvom han siger han har set det før rundt om på nettet.
– Jeg kan huske, at vi efterfølgende slog det op på Google og netop fandt Killah Priest-sangen samt et enormt antal grimme t-shirts med forkortelsen. Så tænkte vi, at det kunne vi godt lige overleve at dele navn med, og så blev det bare sådan.
Hvad er jeres overordnede plan for B.I.B.L.E.s forløb?
Maia: – Det er meningen, at B.I.B.L.E. skal dække over en trilogi bestående af tre forskellige historier som dog på forskellige måder er forbundne – én om himlen, én om helvede, og én om de dødelige. Indtil videre er vi i gang med den første længere historie, “Rebound”, som fokuserer på himlen og dens engle. Vi blev færdige med den første del på lidt over 100 sider tidligere på året og er nu i gang med nummer to ud af tre eller fire.
– B.I.B.L.E. er en webcomic, så vi udgiver den ikke i de samlede dele, men derimod med en side af gangen en gang om ugen på seriens hjemmeside. Vi har dog fra starten haft en drøm om også at se vores historier på tryk, så vi er i gang med at gøre det til en realitet med den første bog af Rebound.
Hvordan det?
Gitte: – Vi venter egentlig bare på, at jeg får snølet mig færdig med at retouchere siderne til den første bog. Der er nogle kontinuitetsfejl og skønhedsfejl, jeg gerne vil fikse, inden det kommer i nærheden af en trykker. Det var min mening at blive færdig med det inden udløbet af 2011, men det kommer altså ikke til at ske.
– Når jeg engang har siderne klar, er det planen, at vi selv får bøgerne trykt. Jeg vil gerne have dem trykt i et mindre oplag hos et trykkeri frem for som print-on-demand, men nu må vi se, hvad der kan lade sig gøre.
Hvordan startede B.I.B.L.E.?
Maia: – Gitte og jeg mødte hinanden for ti år siden på Tegnebordet.dk, og før B.I.B.L.E. havde vi faktisk en anden tegneserie, der hed Grey Town, som vi lavede sammen med Henning Larsen – ham med podcastet “Lucha Comico”. Dét projekt var dog meget præget af intern humor og var bare noget, vi skrev på, når vi havde lyst. Der var ingen overordnet plan, så det gik efterhånden i sig selv, og vi nåede aldrig ret langt med tegneserie-delen af det.
– Det univers, som var opstået med Grey Town, kunne vi dog ikke helt slippe, så det blev efterfølgende ændret en hel del, indtil vi stod med B.I.B.L.E.-universet. Vi fortsatte for sjov med at skrive historier, der foregik i dette her univers, indtil vi kom til at snakke om, at vi savnede det med at fortælle dem videre i tegneserie-format, så det ikke bare var noget, vi selv sad og fumlede med.
– Det endte med, at vi besluttede at gøre et seriøst forsøg på at lave en tegneserie, og her står vi altså over to år senere og er i gang endnu. Det har været meget givende for os at køre serien på nettet. Vi har en del faste læsere, som kommer forbi og kommenterer på de enkelte sider, opdager fejl vi ikke selv havde lagt mærke til, eller bare kommer med sjove input. Det er jo et kæmpe arbejde at lave tegneserier, især noget så omfattende som vi har bevæget os ud i her, så det er rigtig rart med nogen, der følger med under processen, giver feedback og holder gejsten oppe.
Fortæl om jeres arbejdsproces …
– Som sagt plejer vi at skrive historierne til serien sammen over MSN. Det forgår gerne i et rollespils-agtigt format, hvor vi hver har en portion af vores figurer, som vi skriver replikker og handling for. Vi aftaler som regel, hvor en scene skal bære hen, inden vi begynder at skrive på den, men ved i øvrigt ikke på forhånd, hvad der skal ske eller hvordan den andens figurer vil reagere – så det kommer der tit nogle interessante og uventede ting ud af!
– Når det første udkast til manuskriptet er nedfældet bliver det skåret til, renskrevet og til tider oversat. Tegneserien er på engelsk, men nogle gange har vi skrevet det originale script på dansk.
Det virker som en ret speciel måde at forfatte en tegneserie på – hvordan (eller hvorfor) fungerer det i praksis?
Gitte: – Ærligt talt tror jeg kun det kan lade sig gøre for os at skrive på denne her måde, fordi vi kender hinanden og hinandens figurer så godt, at vi alligevel kommer frem til de samme konklusioner om, hvad der skal ske det meste af tiden.
– Hvis vi skal tage det i rollespils-termer, plejer det at være sådan, at Maia er game-masteren – det vil sige, at det er hende, der sætter scenen og styrer, hvad der foregår i omgivelserne. Maia skriver dog samtidig en eller flere figurer i scenen, ligesom jeg selv gør. Som sagt har vi gerne et udgangspunkt i, hvad formålet med scenen er, men så kører det ellers bare sådan, at vi spiller de givne figurer og lader dem gøre og sige, hvad der virker naturligt for dem.
– Vores skrivestil er på den måde meget sammenstykket. Vi har hver vores portion af universet og historien, som vi holder styr på, og nogle gange er det så skarpt opdelt, at vi ikke engang ved ret meget om den andens del. Et eksempel er at det altid har været mig, der har opbygget og holdt styr på Himlen, mens Maia har gjort det samme for Helvede.
– Det kan være en fordel at gøre det sådan, fordi det så er lettere at sætte sig i figurernes sted. I “Rebound” skriver jeg f.eks. hovedpersonen, som er en engle-general, der er meget fordomsfuld over for alt, hvad der har at gøre med Helvede – og det er bare lettere, når jeg vitterligt ikke selv ved særlig meget om, hvad der foregår. Det lyder måske forvirrende, men det virker meget godt for os!
Right – og hvad sker der så, når manuskriptet er klart?
Gitte: – Når jeg skal omdanne det færdige manuskript fra tekst til tegneserie starter jeg gerne med nogle grove layout-skitser af de spreads, der skal tegnes. Også her bliver der tit ændret og skåret ting fra i historien, da pacingen ikke altid passer lige godt, når det skal tegnes. Vi tænker ikke i sider, når vi skriver, så måske er en scene lidt for lang til en side eller lidt for kort; eller måske skal der rettes lidt til, så siden kan slutte på en lille “cliffhanger”.
– Med mine layout-skitser ved hånden går jeg i gang med at tegne den rigtige skitse i et Photoshop dokument. Jeg sætter også tekst ind og skitser taleboblerne på dette stadie.
– Når skitsen er færdig, går jeg over til at strege den op i et andet program, der hedder Paint Tool SAI. Jeg synes ikke, Photoshop er meget bevendt til at lave stregtegninger, men dette her program er til gengæld ret fantastisk til det.
– Til sidst vender jeg tilbage til Photoshop for at farve siden. Jeg holder gerne farvelægningen af figurerne enkel og ‘maler’ kun baggrundene.
– Når man ved hver side har en deadline på en uge og ikke altid har så meget tid den uge, er det altid en balancegang mellem hvad der er hurtigt, og hvad der ser bedst muligt ud. Jeg forsøger dog at undgå at gå på kompromis med kvaliteten – så er der hellere en opdatering, der må glippe. Det samlede produkt skulle jo gerne se tilforladeligt ud til sidst!
