Op til jul anbefaler Nummer 9s skribenter 24 tegneserier fra 2010. I dag: Et tværsnit af en mangapioners højt respekterede, men meget lidt oversatte produktion.
I Japan regnes Moto Hagio for pigemangaens grand old woman, men kun en lille brøkdel af hendes produktion er tilgængelig i vesten. Med den smukt monterede Hagio-antologi ”A Drunken Dream” får vi for første gang et kvalificeret tværsnit af hendes produktion, og alene derfor er den en stærk kandidat til årets mest interessante manga-udgivelse.
Før Hagio var den såkaldte shojo-manga overvejende synonym med reaktionære spekulationsprodukter. Hjælpeløse piger faldt i fordærv og blev reddet af mænd, der vidste bedre. Så kom ”the magnificent 49’ers”, en bølge af unge kvindelige serieskabere med ambitioner på pigemangaens vegne. Moto Hagio regnes typisk for den mest indflydelsesrige og banebrydende “49’er”.
I ”A Drunken Dream” får vi ti kortere Hagio-historier. Tre fra 1977, tre fra 1985, en fra 2007 og tre fra 2008. Udviklingen er til at få øje på: Fra halvfjerdsernes floromvundne streg og postulerede dybdepsykologi over firsernes løsere linjer og mere ambitiøse tematikker til 00’ernes afdæmpede og selvsikre skæbnefortællinger.
Niveauet er svingende. De ældste værker har overvejende historisk interesse, og titelhistorien er flot, men fortænkt. Først godt midtvejs i ”A Drunken Dream” finder Hagio for alvor formen. Nærmere bestemt med ”Hanshin: Half-god”, den mesterlige beretning om et par siamesiske tvillinger – én smuk, én ressourcestærk – der bliver en slagkraftig metafor for de modsatrettede krav og forventninger, tidens piger mødtes (mødes?) med.
”Iguana Girl” og ”The Willow Tree” bruger nogle af de samme virkemidler som ”Hanshin”, men den ene er en anelse overtydelig og den anden lovligt luftig. ”Angel Mimic”s hverdagsfortælling lider under en del gentagelser, mens ”The Child Who Comes Home” til gengæld er en tyst og knugende beretning om savn. Når det handler om Hagio, er less så absolut more.
Samlet set formår ”A Drunken Dream” ikke helt at retfærdiggøre serieskaberens ry, men der er et par helt fremragende fortællinger iblandt. Historisk interesserede mangafans kan roligt få stillet deres nysgerrighed.