Velkommen til Comic Studies 101, hvor ph.d. i tegneserier Charlotte Johanne Fabricius tager dig med ind i den sjoveste afkrog af akademia!
Du har sikkert hørt om Scott McCloud. Du har måske læst hans store hit, Understanding Comics fra 1993. Hvis ikke, kan jeg fortælle dig at det er en tegneserie om tegneserier. En fagbog i tegneserieform, der gennemgår tegneseriens virkemidler og lange historie (vi er helt tilbage ved Trajans søjle og Bayeux-tapetet).
Understanding Comics er, med rette, en storsælgende og populær tegneserie. Forskere, især i den engelsksprogede verden, sætter den på pensum og henviser til den i artikler om snart set hvilken som helst tegneserie.
For McCloud har jo styr på sit shit. Eller hvad?
Misforståelsen
Jonathan Flowers er lektor i filosofi og især optaget af emner inden for det, vi med en bred betegnelse kan kalde ’social retfærdighed’ – altså race, køn, disabilitet og andre diskriminerende strukturer. Han har udgivet et væld af anerkendt forskning og er i tegneseriekredse især kendt for sit bidrag til en antologi om at undervise i tegneserier. Hans kapitel har den fremragende titel ”Misunderstanding Comics” og handler om, you guessed it, McCloud.
Flowers slår ned på en antagelse, McCloud præsenterer som faktum og som er blevet citeret utallige gange af andre forskere. Det drejer sig om følgende udsnit af Understanding Comics:
Antagelsen er her, at en abstrakt, ’cartoony’ stil, ulig en mere realistisk streg, antages for at kunne stå for nærmest hvad som helst – at læseren kan fylde den mening ind, de nu vil, uden at være begrænset af realistisk repræsentation. McCloud beskriver det sådan, at tegneserier bliver en ’måde at se’ verden på, snarere end en konkret repræsentation af en specifik virkelighed.
Men så, påpeger Flowers, bruger McCloud sin egen tegnede avatar som eksempel på en sådan universel figur. Og så har vi balladen.
Helt grundlæggende, siger Flowers, antager McCloud at hans eget udgangspunkt er universelt. At han kan træde i baggrunden som en form for anonym fortæller, der guider læseren gennem et upartisk blik på hvad tegneserien er og gør. Det er ikke Flowers, der læser et standpunkt ind – McCloud siger det selv: “I’m practially a blank slate!”
Herfra kaster Flowers sig ud i en velargumenteret gennemgang af de måder især hvide mennesker gennem historien har placeret deres specifikke synspunkter og erfaringer som universelle. På den måde indlejrer man en bestemt orientering, der bliver usynlig, fordi den ikke er markeret. Det er ikke en ’særlig’ erfaring – sort, muslimsk, kvindelig, queer. Det er ’bare’ sådan verden ser ud. Modstillingen mellem de to, siger Flowers (og trækker på et omfattende forskningsfelt), er en konstruktion der opretholder hvid maskulin dominans. Når man kan påstå, at ens egen opfattelse af verden ikke bare er korrekt men også ’universelt’ korrekt, så sidder man på definitionsmagten.
Kildekritik frem for alt!
Det vigtige her er ikke at kritisere McCloud for én løsrevet pointe – i hvert fald ikke kun. Problemet handler om udbredelsen og brugen af McClouds tegneserie i sin helhed. Det er en af de mest brugte bøger om tegneserier på universiteter og gymnasier verden over. Man forstår det godt. McCloud fortæller levende, humoristisk, lettilgængeligt og i en form, der stadig føles innovativ næsten 30 år senere.
Flowers’ kapitel indgår, meget sigende, i en bog med titlen ‘With Great Power Comes Great Pedagogy” (omend det havde været endnu mere rammende, hvis redaktørerne havde valgt den oprindelige ordlyd og skrevet “…there must come Great Pedagogy”)
Det betyder bare også, at McClouds påstande – og der er tit tale om påstande, uden fodnoter eller andre referencer – vinder udbredelse uden modsigelse. Når man som underviser giver sine studerende en tekst, tildeler man den tekst autoritet. Den er værd at læse, siger man, mere eller mindre eksplicit. Den er værd at referere til. Og det gør de studerende så. Jeg har selv citeret McCloud i mine opgaver og senere i fagfællebedømte publikationer. Det kan man godt. Men man skal ikke tage det hele for gode varer.
Det er dét, der er Jonathan Flowers’ ærinde med ’Misunderstanding Comics’. Han bruger en central, misforstået antagelse til at kritisere et problem ikke bare inden for tegneserieforskning, men forskning i det hele taget. Vores antagelser om, hvad der er universelt eller almengyldigt eller repræsentativt, er antagelser, der er dybt forankret i vores subjektive oplevelse af verden. Hvis vi ophæver dem til sandhed, render vi hurtigt ind i blinde vinkler.
Så læs endelig McCloud. Men sørg for også at få andre synspunkter med.
Jonathan Flowers’ kapitel ’Misunderstanding Comics’ kan læses i antologien With Great Power Comes Great Pedagogy: Teaching, Learning, and Comics, redigeret af Susan E. Kirtley, Antero Garcia og Peter E. Carlson, udgivet af University Press of Mississippi i 2020.
Understanding Comics af Scott McCloud udkom oprindeligt i 1993 og er blevet genudgivet på en lang række forlag siden da.
Om at anskaffe akademiske fagbøger: Jeg anbefaler altid at tjekke biblioteket først – hvis ikke dit lokale bibliotek har bogen, kan de tit skaffe den fra et andet (universitets)bibliotek. Lykkes det ikke, så bestil den hjem via din lokale boghandel – men pas på: akademiske bøger er tit prissat efter biblioteksindkøb og ikke almindelige dødeliges bogbudget…
Del på
