Comic Studies 101 er en ny serie på Nummer 9, hvor Charlotte Johanne Fabricius, der har en ph.d. i tegneserieforskning, tager dig med ind i den sjoveste afkrog af akademia!
Når jeg fortæller folk, at jeg forsker i tegneserier, bliver jeg tit spurgt ”kan man det?”
Jeg medgiver gerne, at det næppe er en (projekt)ansat akademiker (der endda er ung kvinde) som mig, de fleste har i tankerne, når man siger ordet ”tegneserieforsker”. Det er snarere noget, vi siger om folk, der bare lader som om – ikke en rigtig forsker. Ligesom ”[fodboldklub] er et tegneseriehold!”
Men den er altså god nok. Man kan godt – det er ikke noget, man bliver hverken rig eller berømt af, og det er svært at finde faste stillinger, men vi findes. Os tegneserieforskere. Og vores arbejde er – blandt meget andet – at gøre verden klogere på, hvor spændende og alsidige og nyskabende, tegneserier kan være.
Et udpluk af den nyeste forskningslitteratur om superhelte og repræsentation (og, øverst, hvad de resulterede i fra min hånd)
Derfor denne serie. Under overskriften ’Comic Studies 101’ vil jeg give en indføring i al den spændende tegneserieforskning, der foregår verden over. Vi skal blive klogere på, hvordan akademikere læser tegneserier, hvad vi finder frem til og især hvad vi ikke kan blive enige om. Og jeg vil præsentere jer for nogle af de bedste fagbøger om tegneserier, der er skrevet, så de fleste kan følge med.
Jeg mener nemlig, at alle tegneserie-begejstrede mennesker kan få noget ud af den forskning, der kigger tegneserier efter i sømmene. Der er mange tegneserier, som jeg skønner mere på eller forstår bedre, fordi jeg har hørt en forsker forklare mig, hvad der er særligt ved dem. Jeg har opdaget tegnere, forfatter, udgivelser, endda hele genrer, gennem forskningsformidling.
Filosofi i tegneserier og tegneserier om filosofi – ‘Batman and Philosophy’, redigeret af Mark D. White og Robert Arp, og ‘Portraits of Violence’ af Brad Evans og Sean Michael Wilson
Og så er akademia langsomt men sikkert ved at blive mere alment tilgængeligt. I denne post-pandemiske-verden er langt flere konferencer, arrangementer og foredrag blevet tilgængelige online, i hvert fald delvist. Det gør det både nemmere og billigere at være med som en, der ikke er ansat ved et universitet. Flere forskere arbejder på at udgive deres forskning som open access, altså gratis tilgængeligt. Og mange formidler deres forskning på Twitter, på blogs, i YouTube-videoer eller podcasts (der skal nok komme nogle anbefalinger!).
Fra de tidligste akademiske tekster om tegneserier, samlet af Jeet Heer og Kent Worcester, til tegneserier om tegneserier – Scott McClouds skoledannende og tilgængelige ‘Understanding Comics’ og Nick Sousanis’ feterede og meget højpandede ‘Unflattening’
Tegneserier er også begyndt at komme på pensum hele vejen fra børnehaven til universitetet, ikke mindst takket være stort lobbyarbejde fra forskere, bibliotekarer og litteraturformidlere. En del af indlæggende her vil altså også handle om, hvordan man kan bruge tegneserier i undervisning – eller skrive opgave om dem.
En gang imellem kommer jeg nok også ind på min egen forskning – selvom en del af den formidling allerede foregår ovre på Femi-nichen. Jeg har skrevet en ph.d.-afhandling om piger i superheltetegnserier og arbejder for tiden på et forskningsprojekt om dagbogstegneserier på Instagram. Selvom det kan være lidt ensomt at lave tegneserieforskning i Danmark (vi er ikke ret mange…), har jeg et væld af kolleger i Norden, i England, i Tyskland og i USA, hvis arbejde og projekter I nok skal høre mere om også.
Fra nørdet fan-viden til højlitterær akademia – Mike Madrids engagerede, men ikke akademisk underbyggede ‘Supergirls’ og Hillary Chutes skelsættende, omend ret elitære, ‘Graphic Women’
Der er altså nok at tage af – og fordi det kan være svært at finde rundt i, laver jeg denne serie. Jeg håber, du har lyst til at blive klogere sammen med mig! Og smid gerne en kommentar, hvis der er et særligt emne, du gerne vil have mig til at tage op.
Vil du gerne vide mere allerede nu, kan jeg anbefale dig at (gen)læse bloggen Academaniac, som Felix Kühn Ravn skrev, mens han var ansat som ph.d.-stipendiat med et projekt om danske samtidstegneserier. Jeg kan især anbefale indlægget om ’underlige’ danske tegneserier. Derudover har Radio Rackham for nylig kastet sig over detaljeret tegneserieanalyse i podcastform. Det er bestemt værd at høre deres analyse folde sig ud i realtid (men afsnittet er langt, så gem det, til du skal gå en ekstra lang tur eller folde rigtigt meget vasketøj)!
