Art Spiegelman på Copenhagen Comics. Foto: Carsten Olsen
På Copenhagen Comics erklærede Art Spiegelman sin kærlighed til Storm P, som han ser som en sær fusion mellem tegnet europæisk satire og amerikansk avistegneserie-lavkomik.
Amerikanske Art Spiegelman var det store tilløbsstykke på Copenhagen Comics 2015, og som det hører sig til i toppen af celeb-fødekæden, gav han ingen solointerview, men holdt i stedet hof for den danske journaliststand ved et pressemøde.
Det blev afholdt sammen med hans franske kone, forlæggeren og “The New Yorker”-redaktøren Françoise Mouly, om kom altovervejende til at kredse om ytringsfrihed, terror og tegninger, debatter som Spiegelman og Mouly har engageret sig levende i. Men det amerikanske ikon nåede dog også at erklære sin kærlighed til den danske tegneseries fader, Storm P.
– Seriøst, jeg er kommet til Copenhagen Comics fordi jeg ville se Storm P Museet. Nu hvor jeg har ekstra tid, kan jeg også besøge Nationalmuseet eller Tivoli, men Storm P museet var målet, sagde en veloplagt Art Spiegelman, der fortalte at han var blevet introduceret til Storm P af vennen og kollegaen Chris Ware, der selv havde opdaget Storm P som gæst ved Copenhagen Comics 2010.
De to tegnere, der som skabere af henholdsvis “Maus” og “Jimmy Corrigan”, står som centrale figurer i udviklingen af den moderne grafiske roman, deler en levende interesse i særligt klassiske avisstriber. Art Spiegelman forklarede, at han var mere tryg og glad ved at se på gamle tegneserier end på nutidige.
– Det går så hurtigt i dag, at jeg ikke længere kan følge med. Indtil måske år 2000 kunne jeg fortælle dig hvem der rentegnede “The Silver Surfer” – og jeg hader superhelte! Men nu er tegneserier over det hele og murene er faldet, der er ingen rammer, andet end hvad du har lyst til at lave med ord og billeder. Der plejede at være meget snævre rammer. På en måde har jeg det som Moses. Jeg nåede grænsen til Palæstina, men fik ikke lov til at komme ind, sagde Art Spiegelman.
Tegneren leder altid efter nye gamle ting, og internettet har gjort hans tegneseriearkæologi nemmere end før. Så snart han hørte om Storm P kunne han gå i gang med at lede på nettet. Spiegelman fortalte, at Storm P for ham stod for en meget interessant krydsning mellem vidt forskellige grene af tegneseriens stamtræ. I den store dansker mødes på den ene side en europæisk satirisk-kunstnerisk tradition, som man ser det hos for eksempel Honoré Daumier og George Grosz, og på den anden side den amerikanske søndags-avisstribe.
– Han blev smittet af den her sære virus der hed amerikanske søndagstegnserier. Han opdagede dem meget tidligt, i 1906-1907, og blev ramt af screwball-crazy-lowbrow-slapstick tegneserien. Så at have de her to grene viklet sammen er virkelig fascinerende. jeg har altid været interesseret i generationerne før min egen. Dengang var det umuligt at være tegneserieskaber og samtidig tænke på sig selv som kunstner. Og dem der gjorde det, var de mest dyrebare kunstnere i den amerikanske tradition. De inkluderer måske folk som Harvey Kurtzman, der skabte Mad Magazine og Two-fisted tales, men der var meget få af dem – det var ikke en eksisterende attitude.
– Så at finde sådan en kunstner er fantastisk, og det var det der fik mig til at elske ham. Det der fik mig til at hade ham var, at opdage hvor produktiv han var. Jeg arbejder så langsomt, og han udkom med tre forskellige avis-tegneserier om dagen, sagde Art Spiegelman.
Nummer9 bringer senere en længere artikel fra pressemødet med Art Spiegelman og Françoise Mouly – med fokus på tegninger og ytringsfrihed.
Del på
