Nummer 9 tager pulsen på det seneste års antologi-opblomstring, i dag med hjælp fra folkene bag “Fantasmagori”.
Da gratisbladet Free Comics lukkede for to år siden, så det sløjt ud med antologiserier på det danske tegneseriemarked. Internettet var blevet stedet, hvor det danske og internationale vækstlag viste sig frem for alle, der gad kigge. Alligevel – eller måske netop derfor? – er nye antologiserier piblet frem på det seneste: Comic Party, inKurabel, Octopulp, Fantasmagori og flere til, alle med hver deres blandingsforhold af mainstream tegneserieunderholdning og ihærdig talentudvikling.
Nummer 9 har sendt mikrofonen rundt til en række af de nye antologiers (med)redaktører, i dag de herrer og damer i Ondskabens Flydende Vatikan, som hver fjerde måned lægger arm med tegneseriemediet i Fantasmagori. Antologien opstod som et odenseansk modsvar til københavnske Sort som blæk, men har siden overlevet inspirationskilden og fået tilført et par medlemmer fra Tegneserieværkstedet Blæk.
Ondskabens Flydende Vatikan tæller pt. Bitten Bolvig Hansen, Henning Larsen, Johannes Havelund, Lene Larsen, Marie Vardal, Rikke Hollænder, Rikke Lindskov Loft, Peder Riis, Simon Petersen, Tatiana Goldberg og Tore Sæderup. De har valgt at besvare Nummer 9s spørgsmål kollektivt via deres interne forum, dog med Peder Riis som ordstyrer.
Hvorfor valgte I i sin tid at lancere en antologi som Fantasmagori?
– Der er det med antologier, at de kan udkomme oftere, end hvis vi hver især skulle sidde og lave 70 siders hæfter. Antologiformen lægger op til små afsluttede historier, hvilket vi mener er langt bedre ud fra et træningsperspektiv end at knække halsen på en stor episk saga på flere hundrede sider. Med 3 årlige udgivelser og dermed 3 årlige deadlines giver vi samtidig hinanden et konstant incitament til at gøre vores projekter færdige.
– Der er selvfølgelig også en økonomisk fordel i at være fælles om trykomkostningerne. Og så samler det foreningens medlemmer om et fælles produkt – mere end hvis OFV bare var et netværk af tegnere med hver deres soloprojekt.
Hvad er succeskriterierne for Fantasmagori?
– Dels eksponering. At så mange som muligt støder på serien og at de, der finder den appellerende, vender tilbage og læser de fremtidige udgivelser – det være sig i trykt form eller på nettet.
– Dels talentudvikling. At den får unge tegnespirer lokket til at producere mere end de ville have gjort alene.
– Nogle OFV’ere bruger også antologien til personlig eksponering, med det formål at udgive selvstændige serier på længere sigt, mens andre ikke har andet formål end at hygge sig foran tegnebordet.
– Økonomisk succes er til gengæld ikke et mål for Fantasmagori.
Hvordan arbejder I konkret med at stykke antologien sammen?
– Forlaget har et forum, hvor vi hjælper hinanden med at udvikle ideer og giver feedback på tegninger og historiefortælling. Men Fantasmagori er forlagets frie antologi (og foreløbigt eneste), så der er som udgangspunkt intet fravalg, så længe indholdet overholder dansk lovgivning og foreningens retningslinjer.
Efter et par år uden markante danske tegneserieantologier (hvis vi lige ser bort fra samlinger af stribeserier) vrimler det nu nærmest med dem – hvad kan det skyldes, tror I?
– Det kan hænge sammen med de seneste års Komiks.dk arrangementer, som forhåbentlig har tilført noget opmærksomhed på mediet. Samt at der hele tiden dukker nye tegnere op fra udenfor det indspiste miljø, og de har i længere tid savnet en udgivelsesplatform. Så det handler nok mere om udbyderne end efterspørgerne. Antologien er en forholdsvis let og uforpligtende måde at få sine historier ud på, når man deles om arbejdet, markedsførelsen og økonomien. Derudover er det blevet langt nemmere at sammensætte en tryksag i sit eget hjem og sende den af sted til trykkeriet, end det tidligere har været, med mindre man var tilfreds med kopimaskine-modellen.
– Og så skyder antologier indholdsmæssigt med spredehagl, der skulle gerne være noget for de fleste læsere.
Det er ved at være en del år siden, antologiserier som “Fart og tempo” nød succes i kioskerne, og siden har formen haft begrænset kommerciel succes. Hvordan ser I på mulighederne for at nå et publikum af en vis størrelse med jeres antologi?
– Fantasmagori er netop ikke et kommercielt projekt, hvilket tillader os at sælge til lige omkring trykprisen samt at lægge antologierne gratis ud på nettet i fuld længde, hvor de gerne skulle nå et bredere publikum. De kan eksempelvis læses på Serieland så snart et nyt bind er trykt. De fysiske versioner afsætter vi især til ’tegneseriemiljøet’ via kulturevents og salg i specialbutikker.
Antologi-rundspørgen afsluttes i morgen, hvor Comic Party-redaktør Trieu indtager den varme stol.
Del på
