Nummer 9 går de nye danske serieantologier efter i sømmene, i dag med Comic Party-redaktør Dong Trieu Do.
Da gratisbladet Free Comics lukkede for to år siden, så det sløjt ud med antologiserier på det danske tegneseriemarked. Internettet var blevet stedet, hvor det danske og internationale vækstlag viste sig frem for alle, der gad kigge. Alligevel er nye antologiserier piblet frem på det seneste: Comic Party, inKurabel, Octopulp, Fantasmagori og flere til, alle med hver deres blandingsforhold af mainstream tegneserieunderholdning og ihærdig talentudvikling.
Nummer 9 har sendt mikrofonen rundt til en række af de nye antologiers redaktører, i dag Dong Trieu Do fra Comic Party, klart den mest kommercielt ambitiøse af dem alle. Siden november sidste år har Trieu og kompagni blandet vestlige eventyr- og stribeserier med manga over de 170+ sider, hver udgave rummer. Bladet er i stadig vækst, rapporterer redaktøren, men det er et “langt, sejt træk”.
Hvorfor udgive en antologi som Comic Party i stedet for enkelte tegneserietitler?
– Af en række markedsføringsrelaterede og redaktionelle årsager. Redaktionelt undgår jeg, at selve magasinet er bundet til en enkelt titel, og derved kun kan holde sig kørende, så længe dén titel kan det. Et magasin med kun én titel, hvor der ikke er nogle intentioner om, at det skal stoppe med at blive udgivet, så længe det giver overskud, risikerer kun at have tre valg: “Status quo”, “jævnlige reboot” og “historier uden ende”.
– Det giver mig også frihed til at inkludere et bredere spektrum af tegnere, deriblandt nye talenter, og eksponere læsere for historier, som de ellers ikke ville havde faldet over, men alligevel lige læser, da det er udgivet sammen med de historier, som de nu købte bladet for.
– Hvad markedsføringen angår, så betyder en antologiudgivelse, at Comic Party jævnligt kan få produceret de 170+ sider per udgivelse, som magasinet er oppe på nu, hvilket giver en lavere trykomkostning per side og derved gør det muligt for læserne at anskaffe sig Comic Party for langt mindre end det ville koste, hvis hver enkelte titel i bladet skulle købes hvert for sig. Samtidig får jeg også prøvet en masse af historier af og finder ud af, hvilke der er populære nok til, at der skal laves eventuelle opsamlingsbind eller merchandise.
Hvad er succeskriterierne for Comic Party?
– Kulturelt set er succeskriterierne, at Comic Party kan få flere til at læse tegneserier og/eller fastholder de unge, der måske føler, at der ikke længere er historier, som tiltaler dem, og på dén måde bliver tabt på gulvet. Derudover arbejder jeg også på at få flere danske tegnere udgivet i Comic Party, efterhånden som de finder ud af, at muligheden findes.
– Det går så hånd i hånd med de økonomiske succeskriterier, bladet skal have tilstrækkeligt med indtægter fra en kombination af løssalg, abonnenter og annoncer til at kunne løbe rundt, så der er råd til at opfylde de kulturelle succeskriterier. I dén sammenhæng har vi allerede opnået, hvad der nok er et af de vigtigste succeskriterier, nemlig at få fornyet de fleste af de abonnementer, der udløber med #4.
Hvordan arbejder du konkret med at stykke antologien sammen?
– Serierne er udvalgt ud fra en vurdering af, hvorvidt de virker som nogen, en bred målgruppe vil syntes om, med fokus på den primære målgruppe fra teenagere til folk i deres tidlige tyvere, hvor all-ages historier som Usagi Yojimbo og Digger bevidst er valgt, så de unge fortsat har noget at se frem til, efterhånden som de bliver ældre, igen for at undgå, at de bliver tabt.
– Da det meste af indholdet i Comic Party er føljetoner, er der ikke længere så meget arbejde med at udvælge titler – i stedet arbejder vi meget med de danske tegnere, som sende materialet ind, for at hjælpe dem med at skabe en historier, som passer til magasinet.
– Den konkret placeringen af de enkelte serier er et puslespil eller en ligning, som skal opfylder følgende krav: 1) Serier med venstre-mod-højre læseretning, undtagen striberne Faux Pas og Lou, skal starte på en højreside og til venstre for læseretningsskiftet (Comic Party læses både forfra og bagfra, fordi både vestlige og japanske serier optræder, red.). 2) Serier med højre-mod-venstre læseretning skal starte på en venstre side og til højre for læseretningsskiftet. 3) Farvesider skal pakkes sammen, så de kan trykkes sammen. 4) Det samlede indhold skal ramme 176 sider, ekskl. omslaget og indersiden af omslaget.
Seriebidder fra Comic Party
– Lou og Faux Pas er faktisk meget nyttige for mig i dén henseende, da jeg kan være meget fleksibel med deres placering og om nødvendigt også sidetal. Usagi Yojimbo hjælper også, da alle kapitler har en forside, hvor jeg kan vælge, om det skal være med eller ej. På dén måde ender det med at gå op til sidst.
Efter et par år uden markante danske tegneserieantologier (hvis vi lige ser bort fra samlinger af stribeserier) vrimler det pludselig med dem – hvad kan det skyldes, tror du?
– Jeg tror nettet og den øgede digitalisiering er en del af forklaringen, det er blevet meget lettere at komme i kontakt med ligesindede og sende filer med ens færdige sider til de relevante mennesker. Mange antologier kommer fra ikke-etablerede tegnere, der ser en økonomisk fordel i at trykke sammen i stedet for hver for sig, og en mulighed for at samle markedsføringen omkring en enkelt titel og løfte i samlet flok.
Det er ved at være en del år siden, antologiserier som “Fart og tempo” nød succes i kioskerne, og siden har formen haft begrænset kommerciel succes hertillands. Hvordan ser du på mulighederne for at nå et bredt publikum med jeres antologi?
– Jeg vil sige, at de er ret gode, men at det er det lange, seje træk, jeg har gang i. Udgivelser som W.I.T.C.H. og mangabølgen har vist, at der er unge købere til tegneserier, forudsat indholdet er det værd. Udfordringen ligger i at udbrede kendskabet til Comic Party. Jeg har sat som personligt mål, at jeg skal bruge mindst én time om dagen på markedsføring af bladet, hvis ikke mere. Det kan spænde fra søgemaskineoptimering af hjemmesiden til deltagelse på alle de relevante træf og messer, jeg kan presse ind i kalenderen.
Nummer 9s antologi-rundtur er slut. Læs også om Blækfabrikkens inKurabel og Ondskabens Flydende Vatikans Fantasmagori.
