Digitale tegneserier leveret efter ‘day-and-date’-princip kan overflødiggøre efterspørgsel på papirhæfter.
Forleden skrev Nummer 9 om DC Comics’ store efterårssatsning, hvor samtlige forlagets 52 titler “nulstilles” og starter forfra med nye kostumer og nyt indhold. Men samtidig åbner DC som det første store forlag døren for digitale tegneserier efter ‘day-and-date’-princippet, hvor serierne altså kan downloades samtidig med at de udkommer på papir. Denne satsning kan føre til en stor forandring af det såkaldte ‘direkte marked’, dvs. tegneseriebutikkerne, som risikerer at ende som et overflødigt led mellem udgiver og læser. Forlagene er stadig meget glade for forhandlerne, og man prøver derfor at udtænke gimmicks, som sikrer, at læserne fortsat vil komme og købe ind i deres lokale tegneseriebutik, fx ved hjælp af kuponer med koder, der giver adgang til eksklusive onlinetegneserier.
DCs satsning har allerede ført til et hav af diskussioner og analyser i USA. Nummer 9 har spurgt to lokale eksperter, og bringer et uddrag af en amerikansk kommentar:
Cav Bøgelund, tegner og tegnefilmsinstruktør:
– Det vigtigste i den her nyhed er klart udmeldingen om day-and-date digital publishing. Det er noget, både Marvel og DC har kredset om længe, og det bliver spændende at se, hvilke konsekvenser det får for både oplagstal og for distributionskanalerne, som længe har modsat sig modellen. Rent kreativt er jeg faktisk også begejstret for idéen. Sidst, de prøvede sig ad med en massiv relancering af udgivelseslinjen i kølvandet på eventen “Crisis on Infinite Earths”, gav det faktisk DC et kreativt boost, som gjorde deres serier mere tilgængelige for den almindeligt dødelige læser. Man kan håbe, at det samme vil gøre sig gældende her.
– Selve ‘Justice League’-serien får dog ikke mit pis i kog. Jeg er ved at være færdig med Geoff Johns som forfatter. Han er ved at miste fokus. Og Jim Lee får jo ikke lavet mere end højst 3 numre, før han går i stå og de skifter tegner til en mindre profil. Ikke at han er et tilløbsstykke for mig til at begynde med.
Matthias Wivel, kunsthistoriker og tegneseriekritiker:
– Jeg er enig med Cav – det er klart digital-initiativet, der er den største nyhed. Det kan godt gå hen og blive en game-changer for branchen. Lad os se, hvad Marvels respons bliver. Samtidig kan det også blive begyndelsen til enden på the Direct Market, altså den specielle distribution til tegneserieforretningerne, der jo stadig i høj grad er afhængig af den ugentlige sending superblade. DC prøver vist så godt de kan at berolige forretningerne med en masse specialtilbud og generelle lovord, men sagen er, at de bliver rigtigt hårdt ramt, hvis digital-distributionen lykkes.
– Det hjælper heller ikke, at forretningerne nu skal ud og sælge 52 nye nummer 1-hæfter. Strategisk relancering her og der på populære titler med name brand-skabere, kan være rigtig god business, men at genstarte en hel linie forekommer mig risikabelt, fordi det sandsynligvis vil udvande den betydning, det får for den enkelte mid-rangetitel. Men lad os nu se – det er jo om ikke andet store armbevægelser.
– Kreativt tror jeg ikke rigtig på, at det kommer til at gøre den store forskel. DCs univers har de sidste ti år været præget af en udpræget dekadence, hvor koncepter udviklet til børn i stigende grad bliver udsat for en humorforladt, volds- og sexdreven vridemaskine for at tækkes et aldrende fanpublikum. Det har været noget nær umuligt for nye læsere at stå på ret mange af deres titler, ikke mindst de store af dem. Nok har Grant Morrison været deres største kreative drivkraft, men hans arbejde for DC er – “All-Star Superman” til trods – ikke just tilgængeligt for uindviede. Og han har længe været på retur, mens den anderledes håndfaste Geoff Johns – selve inkarnationen af superheltedekadence – i højere grad end nogensinde kører showet. Interesserede kan checke et dugfriskt eksempel på deres exceptionelle tonedøvhed her …
– Samtidig har forlaget været enormt dårlige til at udvikle nye talenter, ikke mindst hvis man sammenligner med Marvel, der mere eller mindre har overladt den kreative styring af deres univers til en bunke talentfulde young turks. Jeg ved ikke, hvem DC har tænkt sig skal foranstalte relanceringen, hvis ambitionen er, at den skal nå ud til en masse nye, og forhåbentligvis unge, læsere. De har ikke gjort deres benarbejde, så vidt jeg kan vurdere. Jeg tror med andre ord ikke på en revitalisering à la den i 1986, der virkelig var noget særligt. Jim Lee har gode redaktørinstinkter, men hans indsats er som Cav gør opmærksom på – ret svingende, og det virker ikke på mig som om han har formået at gøre den store forskel, rent kreativt, i DCs maskineri. Man kan dog håbe.
På Comicsreporter.com er den tidligere Comics Journal-redaktør Tom Spurgeon endnu mere pessimistisk, hvad angår DCs forhåbninger om nye vitalitet og nye læsere:
– Jeg må indrømme, at min første indskydelse er, at det her lyder komplet idiotisk. Der skal nok komme lidt buzz på kort sigt, men på et mere fundamentalt niveau er jeg meget skeptisk overfor forestillingen om, at der findes et marked, der kan rumme 50 nye titler lige med det samme, og jeg er aldeles overbevist om, at visse titler mangler den infrastruktur, der vil gøre dem bæredygtige hinsides buzz-perioden. Det aspekt kommer den digitale dimension ikke til at ændre.
– Derudover tror jeg det her bliver en kreativ katastrofe. DC har før relanceret titler på et forsigtigt niveau, men det har aldrig virket, fordi de titler ikke har vedkommet læserne. Det var en meget mindre gruppe af titler, hvilket får mig til at tvivle på, at en større gruppe titler skulle virke mere effektivt.
– Læg dertil, at nulstillingen af det hele formindsker den kreative saft, der skulle komme ud af sådan et drastisk skridt. Jeg er heller ikke overbevist om, at DC har folkene. DCs talentudvikling bliver generelt tilsvinet i stort set samtlige de diskussioner, jeg har haft i barer på tegneseriefestivaler eller online med folk, der følger DC nøje, inklusive forfattere og tegnere indenfor forlaget. Det virker snarere, som om DC knapt nok har forfattere og tegnere til de udgivelser, de laver nu. Der er ingen tegn fra deres kreative side på, at der er brug for en større scene til bedrifter.
Læs resten af Tom Spurgeons analyse her, og se hans links til de vigtigste kommentarer og relaterede begivenheder her.
