Emmanuel Guiberts prequel til mesterværket ”Alans krig” er mere af det samme – på den fremragende måde.
”I first encountered the idea of God at the age of five, because of a laundry room, my penis, a sewing needle, my mother, and a hornet.” Sådan lyder Alan Copes indledning til kapitel 3 af ”How the World Was”. Så er scenen sat, som kun en mesterlig historiefortæller kan sætte den.
Historien, der følger, skal ikke spoiles her. Men den er spækket med uforblommede observationer og fortalt med et skarpt blik for den slags børnelogik, der kan få helt urelaterede fænomener til at hænge uadskilleligt sammen. Som i ”Alans krig”, der fortjent vandt Pingprisen for bedste udenlandske tegneserie på dansk i juni, lever barndomsberetningen ”How the World Was” højt på Copes præcist sansede og finurligt formidlede erindringer.
Og akkurat som i ”Alans krig” forløses stoffet fuldstændig overlegent af serieskaber Emmanuel Guibert. Tag bare åbningskapitlet, hvor Cope tænker højt over Californiens forvandling i 2. verdenskrig: Indbyggertallet voksede til det dobbelte og nutidens storbysamfund bredte sig ud over den naturskønne delstat.
Guibert illustrerer talestrømmen med dobbeltsides-tegninger af biler på californiske highways – smukt og stilrent komponerede i to farver, men også trøstesløse. Billede for billede bliver himlen mørkere, mens bilerne drøner monotont mod horisonten. Først da solen går ned, når vi ud af den endeløse storby – hvorefter Guibert blænder over i en strengt grafisk sort/hvid tegning af et typisk californisk naturlandskab af den slags, der dominerede delstaten før krigen. Så elegant rammesætter Guibert ”How the World Was” som fortællingen om en verden, der var engang, og ikke er længere.
Tegneseriesiderne, der følger, sprudler af opfindsomme visuelle løsninger. De tidligste barndomserindringer skildres uden baggrunde bag de nøgternt tegnede blækfigurer – helt i tråd med det lille barns begrænsede bevidsthed om sin omverden. Først da Cope flytter med sin familie ind i et hus, som han husker tydeligt fra et senere besøg som 17-årig, foldes erindringsbilledet ud i overdådigt skildrede detaljer.
Senere lytter vores hovedperson til historier fra sin bedstefars ungdom, og de iscenesættes, som han så dem for sig dengang: I grynede, uskarpe billeder hentet direkte fra de primitive westerns, lille Cope blev flasket op på.
Hvis man på nogen måde interesserer sig for tegneseriens formsprog, er Guiberts nyeste en guldgrube af inspiration – endnu mere end ”Alans krig” var det, faktisk. Sammenlignet med dét mesterværk har barndomserindringerne måske et knap så stærkt tematisk omdrejningspunkt: Krigen var og blev den allermest skelsættende begivenhed i Copes liv, fornemmer man. Men anekdoterne er så livligt og tankevækkende formidlet og familiens brogede persongalleri så herligt aparte, at det ikke betyder alverden i praksis.
Mere end en klassisk Hollywood-fortælling med start, midte og slutning – forbundet af en regelret spændingskurve – folder ”How the World Was” sig ud som en spontan og livlig talestrøm. At læse den er som at være del af en dybt stimulerende samtale af dén slags, der giver en fornemmelse af at være i intim mental kontakt med et andet menneske. Og som fylder hvide huller på det indre landkort ud med et mylder af steder, skæbner og hændelser.
Fra nu af, når jeg ser Amerika før krigen for mit indre blik, vil mange af billederne være hentet i Cope og Guiberts uforlignelige erindringsbind. Det er en særlig slags tegneserie, der på dén måde kan blive del af din forestillingsverden.
Karakter: 5/5
Værkets titel: How the World Was
Forfatter/tegner: Emmanuel Guibert
Forlag: First Second
Form: 160 sider softcover i s/h med enkelte farvesider
Vejledende pris: $19.99
ISBN: 978-1596436640
Udgivelsesår: 2014
