Gør det af med Ramirez: Første akt
To menige medlemmer af en mexicansk narkokartel, iført mørke jakkesæt og briller, stiger ud af en muskelbil på parkeringspladsen foran en hårde hvidevarer-virksomhed.
Den ene af dem har en defekt blender under armen, som han vil have repareret af producenten. Den anden anfører, at det ville have været billigere at købe en ny end at køre hele vejen til Arizona for at få den lavet. Men det er en principsag, indvender den første; hvis man sælger noget, der ikke holder, så skal man også have besværet med at udbedre manglerne.
De to mænd træder inden for i varemodtagelsen og stopper brat op. Manden bag disken er med sin store næse, sit store overskæg og det store modermærke, der dækker det meste af hans ansigt umiddelbart genkendelig. Ramirez. Kartellets tidligere topsnigmorder, der gik under jorden for et halvt år siden efter en ikke nærmere uddybet konflikt med ledelsen. For farlig for de to gangstere at gøre noget ved selv; de skynder sig ud igen og tilkalder forstærkninger og sætter dermed handlingen i Gør det af med Ramirez i gang.
Det lyder som en hastigt nedfældet og siden glemt note i Quintin Tarantino eller måske Robert Rodriguez’ idébog, men er repræsentativ for indholdet i franske Nicolas Petrimaux’ første længere tegneserie. Ophavsmanden har en baggrund i spilbranchen og en uindfriet drøm om at lave spillefilm, som begge sætter deres tydelige præg på udgivelsen.
Billedsiden ligner et Grand Theft Auto-spil realiseret af Franquin, og serien læser som storyboardet til en meta-gangsterfilm fra 1990’erne. Det er dygtigt og detaljeret udført og besjælet af en ubetinget kærlighed til americana, komplet med indlagte reklamer for fiktive produkter, herunder den nye superstøvsuger, som Ramirez’ arbejdsgiver netop lancerer samtidigt med snigmorderens fortid indhenten ham, og som ser ud til at komme til at spille en afgørende rolle i historien, der ikke afsluttes i dette første album, men efterlader den efterstræbte støvsugerreparatør på flugt fra både kartel og politi sammen med to lesbiske Thelma & Louise-lignende bankrøvere i en lidt nyere pink cadillac end den i Clint Eastwood-filmen af samme navn.
At stort set alle elementer i Petrimaux’ første akt føles som noget, man har set en hel del gange før, er ikke diskvalificerende i sig selv, på samme måde som det ikke diskvalificerer Star Wars at være et opkog af alskens populær-scifi, udførligt gennemgået i supersnakken for nyligt.
Mindre hensigtsmæssigt er det, at Gør det af med Ramirez i højere grad fremstår som en hyldest til de enkelte ingredienser end samler dem til et selvstændigt værk; der er for megen beundring for andre skabere og værker og for lidt “lad mig vise jer, hvordan det skal gøres”. I historien i hvert fald og for undertegnedes smag.
Men selv med det i mente er det svært ikke at blive bare lidt imponeret over tegningerne og især den helt monstrøse arbejdsindsats, der er erlagt af tegneren bag, såvel som hans flair for timing og dramatiske vinkler i actionssekvenserne. Det er en flot udgivelse, som nok skulle kunne underholde en del også danske tegneserielæsere med hang til kulørt ramasjang.
Og denne anmelder vil da håbe, at Petrimaux fortsætter og måske hen ad vejen finder sin egen stemme, for så kunne han godt ende med at lave noget rigtig godt. Indtil videre er der imidlertid en svag bismag af fanart, som mangler at blive kogt helt ud af gryderetten.
Del på
