“Wimpy Kid” 1-2 er sjove, men også platte og plotløse, mener Marianne Larsen.
Wimpy Kid er navnet på en amerikansk børnebogssucces med streg under storsælgende. Serien om den 11-årige Greg Heffley har solgt mere end 75 millioner eksemplarer på verdensplan og er udkommet på 41 sprog. De to første bind foreligger nu på dansk.
Det gælder om at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er Greg Heffleys grundlæggende indstilling til skole og familie, og det er seriens omdrejningspunkt. Når Greg improviserer en biologiopgave om elgen, indleder han den sådan her: ”Elsdyret spiser mange, mange ting, men listen ville være alt for lang til at have med her. Derfor vil jeg spare os alle sammen for en masse besvær ved at skrive nogle ting, som elsdyret IKKE spiser. TYGGEGUMMI. JERN. PIZZA.” Og så er der ellers ordspil og fine evolutionstegninger af, hvordan mennesket og elgen oprindeligt stammer fra fuglene. ”Et eller andet sted i forløbet fik mennesket arme, mens elsdyret måtte nøjes med et ubrugeligt gevir”. “Pokkers!”, lyder det fra elgen.
Ud over at slippe billigst muligt fra tilværelsens udfordringer er Greg meget optaget af sin lave popularitetsplacering på skolen. Han ser sig ofte nødsaget til at misbruge bedstevennen Rowley for at opnå en bedre placering.
Bøgerne er fyldt med sjove episoder, der er bygget op omkring alt det, man ikke bør gøre. Det er bestemt morsomt, men i længden bliver Gregs vedvarende anti-god-opførsel anstrengende og kynisk, og ved slutningen af bog to føles det som en overdosis. Man fornemmer, at forfatteren skriver sig op imod en massiv mur af opbyggelige bøger. Eftersom den amerikanske børnelitteratur er noget mere friseret end den skandinaviske, er det sikkert tiltrængt. Men for danske læsere opfostrede på Oscar K og Kim Fupz, er den antiautoritære stil temmelig ufarlig. Den episodiske struktur peger på seriens grundlæggende problem: det manglende plot. Basalt set er serien en samling jokes og pinlige optrin i bogformat. Der er intet, som binder episoderne sammen.
“Tegneserieromanserie” lyder den uskønne varedeklaration i forlagets pressemeddelelse. Man ser en martret PR-medarbejder for sig, der forsøger at få hold på, hvad man skal kalde en roman, der forsøger at ligne både dagbog og tegneserie.
De linjerede sider og den håndskriftssimulerende font skal underbygge fornemmelsen af at læse Gregs dagbog. Romanerne er gennemillustrerede, idet hver eneste side har minimum én tegning. Billederne er primært understøttende i forhold til teksten, men der er steder, hvor pointen udelukkende bæres af tegningen. Tegningerne er superenkle og ligner en ballonudvidelse af tændstiksfiguren. Hvis man er til ekvilibristiske streger, er det således ikke her, man skal gå hen. Men den enkle streg passer fint til dagbogsæstetikken og hele tonen. Jeg er især glad for bedstevennen Rowley, hvis mund altid er åben, kun retningen på mundvigene ændrer sig, og moderen, hvis briller får én til at tænke på Scott McClouds tegnede alter ego.
Lighederne med Store Kris af Lincoln Peirce er åbenlyse: den linjerede-papir-æstetik, den superenkle streg, en hovedperson, som kan lide tegneserier, mistrives i skolen og går og venter på en usandsynlig succes. Men Store Kris er bedre – læs i øvrigt mere om sammenfaldet mellem de to serier her.
Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Det er interessant, hvordan billeder og layout dominerer mere og mere i børnenes bøger. Set med tegneseriebriller er det måske ikke noget fremskridt og så alligevel, for en større anerkendelse af billedernes betydning vil alt andet lige højne tegneseriens status.
Som nævnt indledningsvist har bøgerne solgt hysterisk godt. En del af forklaringen ligger sandsynligvis i humoren og tegneserie- og dagbogsæstetikken. Men resten af forklaringen skal man nok hente uden for anmelderiets nykritiske indhegning, altså uden for billedteksten selv. Ifølge Gyldendal, som udgiver serien, fik Jeff Kinney ideen til Wimpy Kid i 1998. Først i 2004 blev universet lanceret på en hjemmeside. ”Millioner af fans endte med at læse og grine med” og i 2007 udkom det første bind om skoledrengen Greg som bog. Således var temmelig mange boglæsere garanteret på forhånd, og siden er Wimpy Kid-bogserien også blevet til en filmserie.
Mange børnebøger indgår i dag i et mediekulturelt kredsløb, som gør det langt vanskeligere at forklare deres succes udelukkende ud fra bogen selv. Børn tiltrækkes af et univers, som de kan opleve i forskellige medieformater. Det bliver mindre vigtigt, om eksempelvis romanen er superoptimal ud fra litterære kriterier, filmen ud fra filmiske osv. – så længe universet er genkendeligt.
Karakter: 2 ud af 5
Titel: Wimpy Kid 1: Ikke en dagbog / Wimpy Kid 2: Rodrick styrer
Forfatter og tegner: Jeff Kinney
Forlag: Gyldendal
Oversætter: Kim Langer
Form: Hardcover, 217 sider i sort-hvid
Pris: 149,95 kr.
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 9788702126754 / 9788702126761
Udgivelsesland: Danmark
