Den midterste tredjedel af Li Kunwus kinesiske fortælling er en rørende beretning om en familie og et land, der forsøger at samle stumperne op efter de mørke år under Formand Mao.
Det første, Ping-nominerede bind af krøniken om Li og hans familie fortalte historien om Maos mange, groteske tiltag såsom Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen. Bogen dækkede årene 1950 til 1976, men i andet bind er tidsrammen fokuseret på årene 1976 til 1980. Den strammere tidsmæssige afgrænsning er dog aldeles velvagt i forhold til både den intime familiehistorie og Kinas historie. Hvis der havde været tale om et helt fiktivt værk om et ligeledes fiktivt land, ville jeg have anklaget den for at være urealistisk i kraft af den enorme mængde af omvæltninger og den vanvittige udvikling, som landet gennemgår i løbet af blot fire år. Men der er tale om historiske facts, og det er denne kendsgerning der gør, at ’Et Kinesisk Liv – Partiets Tid’ bliver en nærmest svimlende oplevelse. Det moderne Kina bliver født i disse år, og hverken landet eller hovedpersonens liv er til at genkende ved endt læsning.
Lis far bliver løsladt fra genopdragelsesanstalten, og ligesom nationen skal familien atter finde sine ben. Li er stadigvæk i hæren og er nærmest besat af at bevise sit værd og blive medlem af det Kommunistiske Parti. Det er dette ønske, der driver ham (og fortællingen), og selvom man som læser kan have mange holdninger til dette, så føler man med ham og håber, at det lykkedes for ham. I virkeligheden er det vel farens anerkendelse, han leder efter og som sådan er den eksotiske historie til at forholde sig til for selv en bleg vesterlænding som mig.
Balancen imellem selvbiografisk familiehistorie og den store fortælling om landets skæbne er endnu engang ramt flot. Der gives mere plads til familien og det nære, men det er nu også på sin plads her midt i historien. Det er Lis perspektiv, der fortælles fra, og det er blandt andet denne subjektivitet, der gør værket så vedkommende og adskiller det fra en tør historiebog eller et kedeligt opslag på Wikipedia. Der er tale om insiderviden af den sjældne slags.
Kunwus tegnestil er bevidst grov, og hans fortid som både karikatur- og propagandategner er tydelig. Der er flere store rammer på de flot komponerede sider, end der var i bind et, og det virker i det hele taget, som om Kunwu stoler mere på sine evner som visuel historiefortæller i denne omgang. Der er mindre tekst og flere forløb fortalt næsten udelukkende i billeder. Der er med andre ord tale om noget så herligt som en letgenkendelig, velgennemarbejdet og både grov og smuk visuel stil, der går op i en højere enhed med fortællingen.
Jeg venter i spænding på at læse om det moderne Kina og den voksne hovedperson – ham, der er blevet så selvreflekterende, at han har skabt et 700-siders, velafbalanceret og nuanceret tegneserieværk om sin egen fortid med partiet og sit land. Han har indtil videre ikke frikendt hverken sig selv eller Kina, men der er heller ikke tale om ensidig kritik, men i højere grad selvransagelse. I hvert fald glæder jeg mig til at møde den modne Li i det tredje bind af ’Et Kinesisk Liv’, der udkommer til efteråret 2012.
’Et Kinesisk Liv’ kunne godt ende med at være et vaskeægte tegneseriemesterværk. Det er i hvert fald godt på vej, og nu afhænger det hele blot af en helstøbt slutning, som jeg ville ønske udkom i morgen. I min anmeldelse af bind et skrev jeg, at selvom værket mindede om Marjane Satrapis ’Persepolis’, så var den ikke helt på højde med dette mesterværk. Dette er velsagtens stadigvæk sandt, men Kina haler ind på Iran i dette kapløb, hvor den største vinder sandsynligvis bliver os heldige læsere.
Karakter: 4 ud af 5
Titel: Et Kinesisk Liv: 2. Partiets Tid
Forfatter: Li Kunwu og P. Ôtié
Tegner: Li Kunwu
Forlag: Alvilda
Oversætter: Francois-Eric Grodin
Form: Paperback, 200 sider i sort-hvid
Pris: Vejledende pris. 299 kr.
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 9788771052091
Udgivelsesland: Danmark
Del på
