Li Kunwu afslutter sin selvbiografiske skildring af Kinas vej fra Kulturrevolution til supermagt med dette tredje bind af “Et Kinesisk Liv”, der desværre vakler en anelse lige før målstregen.
I første bind af denne kinesiske trilogi fortalte Kunwu og medforfatter P. Otie om tiden under og lige efter Mao filtreret igennem en personlig familiehistories subjektivitet.
Balancen imellem frø– og fugleperspektiv blev flot håndteret, hvilket var med til at danne et indtryk af, at det trods alt var en litterær historie og ikke et opslag i et leksikon, man var i gang med at læse. Historiske facts blev krydret med hjerteskærende slice of life-historier fra et land, der måske er fremmedartet, men hvor menneskelige følelser trods alt er menneskelige følelser.
Nu er vi nået frem til det moderne Kinas fødsel. I 1980 iværksættes en reformpolitik, der skal åbne Kina op i forhold til omverdenen. Nu skal der tjenes penge (om end stadigvæk efter socialistiske principper), staten skal ikke længere holde landets borgere i hånden og tage sig af dem. Gruppetænkning erstattes af individualisme, imens markedskræfterne vælter ind over landet og river det gamle Kina ned på sin vej.
”Lille Li” er nu en fuldvoksen mand og er på mange måder faldet til ro. Han arbejder som journalistisk tegner på en større avis og udover lidt knas med ægteskabet er der tale om ret begivenhedsløse år for den gode tegneserieskaber. Og her når vi frem til et af de problemer, jeg har med dette bind: Den personlige og menneskelige historie om Li Kunwu træder ofte i baggrunden til fordel for de brede historiske linjer. Som for at kompensere for sin egen histories mangel på kød fortæller Li i stedet om en række bipersoners skæbner. Konstant forlader narrativet hovedpersonen til fordel for venner, bekendte og sågar tilfældige forbipasserende på gaden. Han slår ned på skæbner, der illustrerer de historiske pointer, og det er helt tydeligt, at han trækker på sine år som journalist.
Jeg savner Li Kunwu i store dele af bogen. Ikke alle de små historier er lige interessante, og hele affæren føles lidt løs og uden fokus. En struktur af en slags åbenbarer sig heldigvis hen imod bogens afslutning, da der bindes fine krøller på et par af historierne – også tematisk – men det ændrer ikke ved, at læsningen har været lidt mere træg end i bind et og to.
Tegningerne er som de altid har været. Grove, karikerede, inderlige og med en snert af den propagandategner, Li Kunwu også er. Det moderne Kina tegnes ligeså myldrende og pulserende som de overfyldte provinsbyer, vi mødte tidligt i historien. I bind to var der mange ordløse passager, hvor billederne talte for sig selv, men denne mere rolige stil droppes til fordel for ordfyldte sider, hvor bogens mange historier fortælles på en tæt og komprimeret måde.
Den ironi, man anede bag tegningerne i bind et, er ikke til stede på helt samme måde i slutningen af historien om Li og Kina. Man aner, at han ikke forholder sig så kritisk til det moderne Kina som han gjorde til de store begivenheder i hans barndom. Vestlige læsere vil nok undre sig over, hvorledes massakren på Den Himmelske Freds plads håndteres i bogen, og man kan næsten mærke Otie kæmpe med Kunwu i et forsøg på at få denne dramatiske begivenhed hevet længere frem, end Kunwu har lyst til. Faktisk har de set sig nødsaget til at indsætte et meta-afsnit, hvor de to tegneserieskabere debatterer massakrens plads i værket. Det er både interessant og lidt frustrerende. Der holdes igen og glattes ud, og det gør, at dette bind står mindre stærkt end forgængerne. I hvert fald i mine, ikke-kinesiske øjne.
Jeg har i mine anmeldelser af de to første bind kørt en lidt poppet konkurrence imellem dette værk og Marjane Satrapis Iran-historie, Persepolis. En konkurrence som Satrapis helstøbte værk vinder med flere længder. Men misforstå mig ikke: Selvom dette tredje bind halter lidt og ikke er helt fri for kedsommelige passager, så lykkedes hovedprojektet aldeles tilfredsstillende. Det er svimlende så meget, der er sket med Kina siden 1950, og det er en udvikling, jeg tror, at vi som vesterlændinge har godt af at høre om fra en anden vinkel end vores egen.
Da bogen atter finder vej tilbage til Li Kunwu oplever vi på smukkeste vis, hvordan omverdenen må have set ud med kinesiske øjne efter at landet åbnede sig selv op. Han besøger Paris, og det er både sjovt og meget rørende. I det hele taget er det sidste kapitel både gribende, tankevækkende og en flot afrunding, der er et så stort værk værdigt.
Karakter: 3 ud af 5
Titel: Et Kinesisk Liv: 3. Pengenes tid
Forfatter: Li Kunwu og P. Ôtié
Tegner: Li Kunwu
Forlag: Alvilda
Oversætter: Francois-Eric Grodin
Form: Paperback, 272 sider i sort-hvid
Pris: 299 kr.
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 9788771052107
Udgivelsesland: Danmark
Del på
