HCØ – kampen om videnskaben
HCØ – kampen om videnskaben er ikke kun en empatisk og rørende historie om Hans Christian Ørsteds liv og bedrifter. Den udmærker sig også ved sin fortælleform, der med spring frem og tilbage i tiden tydeliggør, at fortidens hændelser har stor betydning for nutiden, og at fremtidens hændelser ikke er sket endnu.
Alt tegnede så lyst for unge Ørsted før dengang I Napoleons Nationalinstitut i Paris i 1803. Det var ikke blot lykkedes ham at blive farmaceut, han var også blevet doktor i naturfilosofi og havde så småt skabt sig et navn blandt franske naturvidenskabsfolk. Det havde en studierejse og venskabet med den vovede tyske kemiker Johann Wilhelm Ritter bidraget til. Den naturvidenskabelige verden lå åben foran ham.
Men så kom Ritters teori om Jordens to elektriske poler i vejen. Det lykkedes ham ikke at eftervise Ritters teori foran cremen af fransk naturvidenskab, og hans naturfilosofiske tanker blev sendt i skammekrogen. Men Ørsted nægtede at give op, og med nederlaget i 
Paris opstod kampen for en fiks naturfilosofisk idé, der bed sig fast i Ørsteds sind. Alt i verden skyldtes én eneste dynamisk kraft: ånden i naturen. Han ville tilbagevise atomisternes påstand, at verden består af mikroskopiske kugler, der påvirkes af naturkræfter og væsker.
Som læser bliver vi i HCØ – kampen om videnskaben kastet ind i handlingen, med en kort indledning og et tilbageblik. Fra Ørsteds fiasko i Paris tilbage til hans tid som studerende i København. Vi følger ham i diligencen på vej hjem til Danmark, hvor vores hovedperson tænker over hvad der gik galt, falder i søvn og ser i drømmen tilbage på de begivenheder, som har haft stor indflydelse på den situation, han står i.
Med rejsen tilbage i tiden får vi indsigt i de videnskabelige og filosofiske strømninger fra bl.a. Immanuel Kant og Friedrich von Schelling, som inspirerer Ørsted i 1790’erne. Vi ser ham som studerende opleve en dansk universitetsverden, som ikke udvikler sig, mens han selv er drevet af en nysgerrighed efter at komme til bunds i de kræfter, der styrer verden. Det bringer ham ud på en rejse til Tyskland og Frankrig, hvor han bliver inspireret af Ritters eksperimenter med elektricitet og kemi, og til at finde et slægtskab mellem naturkræfterne og i særdeleshed en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Selvom han fascineres af franske atomisters metodiske grundighed, er han overbevist om, at deres teori er det rene vrøvl.
Balancerer flot mellem formidling og underholdning
Netop det at holde fast i det, man tror på, når andre tvivler eller griner, er den indgangsvinkel, som journalist og mangeårig videnskabsformidler Henrik Prætorius har valgt til at drive fortællingen om Ørsted frem.
I samarbejdet med de to erfarne og kendte tegnere Niels Roland (som mange kender fra videnskabsstriben Kloge hoveder og børnetegneserien Nøglevogterne i Weekendavisen) og Peter Snejbjerg (omfattende tegnearbejde for det amerikanske forlag DC Comics), er der lagt vægt på at formidle den konflikt, der rasede i videnskaben i begyndelsen af 1800-tallet, og det forhold, at Ørsted ikke var drevet af at opdage noget konkret, men ivrig efter at formidle sine naturfilosofiske anskuelser ud til københavnerne.
Det kræver selvsagt mange informationstunge talebobler og docerende visualiseringer af Ørsteds ofte komplicerede ideer at bringe læseren frem til 1820, hvor han høster frugten af sin indsats, og gør en af de vigtigste videnskabelige opdagelser nogensinde. Men det gør ikke noget, for de er ganske morsomme og udtryksfulde – salige Claus Deleuran har ikke levet forgæves – og brillerer med en flot og enkel farvelægning af Angelica Inigo. Særligt de afsluttende sider, hvor Ørsted er på vej til de evige videnskabelige jagtmarker, går lige i hjertekulen.
Det får mig til at tænke på, om Henrik Prætorius har læst Immanuel Kant – hvis moralfilosofi jo netop præger Ørsteds menneskesyn – og ladet sig inspirere af filosoffens syn på venskab som et idealt udtryk for den maksimale, gensidige kærlighed? For både tekst og illustrationer synes klart at fremhæve et ubrydeligt bånd mellem Ørsted og Ritter, etableret og formet af gensidig tillid og respekt.
I det hele taget synes HCØ – kampen om videnskaben at være resultatet af et samarbejde, hvor bidragsyderne i fællesskab rammer en helstøbt stil, som gør historiefortællingen harmonisk og håndgribelig. Synergieffekten er bestemt til at få øje på.
Biografier af høj klasse
HCØ – kampen om videnskaben er den anden store tegneseriebiografi om Ørsted, der er udkommet i 2020 i anledning af 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Og HCØ – kampen om videnskaben og Ørsted – han satte strøm til verden komplementerer hinanden.
Den overordnede historie er naturligvis den samme, men de angriber stoffet på forskellig vis. Således er der med førstnævnte tale om en forskerbiografi, som går mere i dybden med Ørsteds følelsesliv og bruger utraditionelle virkemidler, mens sidstnævnte er mere traditionel i en utraditionel opsætning.
Begge udgivelser understreger tegneseriens bredde og gennemslagskraft. Både som underholdning, og som vidensformidling, er de begge af høj klasse.
