Fra 1942 og frem til sin pensionering i 1966 skrev og tegnede Carl Barks over 6.000 sider med Anders And og det øvrige univers centreret omkring Andeby. En verden og et sæt personer udsprunget af Walt Disneys korte tegnefilm, men suppleret og udvidet i betydelig grad af netop Carl Barks med nu ikoniske personer som Onkel Joakim, Bjørnebanden og steder som, ja, Andeby for eksempel.
Med andre ord i udgangspunktet et eksempel på kedsommelig kommercialisering i form af et spin off-produkt af den mest kalkulerede slags. Og så blev resultatet ikke desto mindre, at mand og and kongenialt fandt hinanden. I Carl Barks’ hænder blev Anders And hævet fra blot at være en kolerisk cartoon-klovn til en tegneseriefigur med nuance og dybde nok til at optræde i både komiske, tragiske og episke fortællinger. Den menneskelige komedie udspillet i andegården.
Det amerikanske forlag Fantagraphics udgiver nu – i hælene på tidens mange retrosucceser og ikke mindst deres eget imponerende flotte arbejde med den komplette udgave af Floyd Gottfredsons Mickey Mouse-dagstriber – The Complete Carl Barks Disney Library med ”den gode tegners” komplette værk. Det er fjerde gang, nogen forsøger sig med det, og det er, som om en forbandelse hviler over den ambition, for endnu har ingen præsteret at løse opgaven til perfektion.
Udgaven fra det amerikanske entusiastforlag Another Rainbow, Carl Barks Library (1983-90), er ikke mindst for en tegneseriehistoriker stadig den bedste samlede udgave, fordi den optrykker alle sider i sort/hvid og overstørrelse, så man for alvor kan studere tegnerens arbejde. Til gengæld er de manglende farver naturligvis helt uacceptabelt for den ikke-nørdede læser, og som pionerværk lider det også under det problem, at udgiverne af nød måtte nøjes med at gengive flere af historier i censurerede eller restaurerede udgaver.
Som en videreførelse af dette værk udgav amerikanske Gladstone den anden samlede udgave 1991-96, og nu i farver. Til gengæld måtte man undvære de hundredvis af sider med analyser, artikler, skitser og andet bonusmateriale. Endelig er der europæiske Egmonts samlede udgave fra 2005-08, som egentlig burde forbigås i høflig tavshed, eftersom i al fald den danske udgaves værdi er groft devalueret på grund af forlagets forbløffende grad af redaktionel inkompetence.
Der har med andre ord været store forventninger til, om det her i fjerde omgang endelig skulle lykkes at få den ultimative udgave på plads, og selv om det ganske vist ikke er tilfældet, er det dog at dømme efter første bind med serier fra 1948-49 en tilfredsstillende, om end skrabet udgave, Fantagraphics har produceret. Der er ikke blevet plads til meget ekstramateriale, og de kommenterende efterskrifter byder ganske vist på udmærkede tolkninger, men overbeviser ikke helt om deres nødvendighed og virker generelt ringere end i de tidligere samlede udgaver. Til gengæld er tegneserierne reproduceret efter bedre udgaver end tidligere, og vi får fx således for vist nok første gang ”Race to the South Seas” (1949) i den originale udgave frem for Daan Jippes’ restaurerede.
Mest kontroversielt er naturligvis spørgsmålet om farvelægning, hvor Fantagraphics har valgt at nyfarvelægge serierne, men lægge sig tæt op ad de farver, der blev benyttet i de oprindelige amerikanske tegneserieblade. Det er en ret sløj løsning. Farvelægningen kan næppe kaldes dårlig, men den er heller ikke meget mere end en optimering af en klassisk industriel farvelægning. Den eneste virkelige kvalitet ved den er vel, at den rummer en vis nostalgi i sin antydning af 1950’ernes tegneserieblade.
Dermed har man i hvert fald også opgivet et kernepublikum på alder med dem, som serierne oprindelig var tiltænkt. Farvelægningen er tilpas antikveret til, at den nok skal skræmme enhver under 20 år væk, og man kan kun ærgre sig over, at forlaget ikke har villet påtage sig den ambitiøse opgave at lave en moderne, holdbar farvelægning. At lægge sig op ad det gamle udseende med det argument, at sådan så serierne altså ud dengang, ville kun være fornuftig, hvis Barks selv havde stået for farverne. Det gjorde han ikke. Barks tegnede sine serier i sort/hvid med henblik på en farvelægning, som han ingen indflydelse havde på, og som formodentlig aldrig var resultat af andet end uengageret samlebåndsarbejde, der i sin bedste stunder blot var velfungerende.
Dette skygger naturligvis ikke for, at det er en fornøjelse igen at få præsenteret de nu kanoniserede serier i en fornuftig udgave. En genlæsning forsikrer om, at de ikke har mistet det mindste af deres fascinationskraft, mens det med årene bliver stadig mere tydeligt, hvor meget de også er et produkt af deres tid. Det gælder historiernes temaer, der afspejler periodens fascination af fx tvshows, zombier og science fiction. Og det gælder deres konstruktion, hvor brugen af running gags og situation gags anbragt i en plotstærk, karakterdreven historie tydeligt demonstrerer Carls Barks’ baggrund og træning i Walt Disneys tegnefilmsstudiers Story Department i mellemkrigstiden.
For den danske læser er det yderligere en fornøjelse at læse serierne på originalsproget. Hvis man er opflasket med Sonja Rindoms opfindsomme, men pædagogisk renskurede oversættelser, er det en helt anden oplevelse at læse Carl Barks uden filter. Her taler avisdrengen slang, så man knap forstår ham, indfødte og sorte taler gebrokkent, og overalt finder man sprogblomster og demonstrationer af Barks’ evne til ikke bare at finde på ordspil, men også at benytte replikker til at karakterisere sine personer.
Den nye udgave af Carl Barks’ samlede værker er således langt fra optimal, men for den almindeligt interesserede læser er det formodentlig den bedste version indtil nu.
Karakter: 4/5
Titel: Walt Disney’s Donald Duck ”Lost in the Andes” by Carl Barks
Forfatter/tegner: Carl Barks
Forlag: Fantagraphics
Form: Indbundet, 240 sider
Pris (vejl.): $ 24.99
ISBN: 978-1606994740
Udgivelsesår: 2011