Had Rocky eller elsk ham – seneste samling fra Politisk Revy er value for money. Sjældent har en tegneserie indeholdt flere ord per kvadratcentimeter, end den sjette Rocky.
En del af ordene skal man have sine specialfremstillede urmagerbriller på for at læse, men det skal alene bebrejdes forlaget, som har valgt en underlig opsætning, hvor striberne enten bliver bundtet sammen i et format, der er velegnet til indsmugling til Nordkorea i en udhulet cigaret, eller blæst op i overstørrelse. Det sidste gør ikke noget godt for Martin Kellermanns lidt gnidrede streg; man kan ligesom se alle porerne i Rockys trætte, sure fjæs. (Man kan i hvert fald se rasterne i billedet).
Jeg kan godt lide Rocky, og det bliver ved at være en fornøjelse at følge med i hans sælsomme, Klaus Bondam-agtigt forlængede – man kunne sige udspilede – ungdom.
Serien er en dagbog, omskrevet til en sitcom og formuleret som en tegneserie, og dens skæghedsgrad følger konjunkturerne i Rockys eget liv, hvilket også betyder, at den ikke er lige fantastisk hele tiden.
Som regel er den bedst, når Rocky er mest nedtrykt, fordrukken og ensom. Og sjette samling er heldigvis ren ørkenvandring for den svenske hund, hvis største projekt (ved siden af det hårde tegnearbejde, vi som regel kun ser resultatet af), synes at være at lave damer, drikke, mukke og markere sig med sine populærkulturelle valg af musik, tv og rejsemål. Rocky er påvirkelig og kalkulerende på en gang; postmoderne verdensborger og pattebarn.
Projektet løfter sig, fordi mængden af Rocky-betragtninger er overvældende. Det er derfor, striben på side 121 virker: I fire rammer roterer Rocky langsomt rundt i en stol af lærred, der hænger fra en gren, mens han synger ’Forever young’. Nedsænket er man som læser i Rockys sind.
Læg til, at Martin Kellerman har udviklet sig som kunstner i årene som antropomorf bulldog eller boxerhund. Han er blevet en dygtig karaktertegner, som både mestrer råb og fagter, stille skumlen eller ren deadpan. Hans fedtede streg får det hele til at se fornøjeligt grimet og uvasket ud som en brun Alfons Åberg-bluse. Selv Rockys dyre Mac er bulet og snasket i stregen.
Alle vi børn i Ballerup
Det er oversætter Nikolaj Scherfig, der har fået den i virkeligheden rædselsfulde opgave at flytte Rockys Stockholm til København, selv om de to byer er så forskellige. Og Scherfig – der også har haft nallerne i et andet vellykket interskadinavisk foretagende, ultravolds-tv-serien og Øresundsforbindelsesreklamen Broen – gør det for det meste glimrende, trods Rockys unødvendige fordanskning.
Man kan virkelig undre sig over omplantningen af serien til Danmark. Svenskerne skaber så meget, vi har grund til at agte dem for, så hvorfor skal de ikke bare have lov at være svenske og awesome? Vi lod jo heller ikke Otto Brandeburg læse replikkerne i Seinfeld højt på dansk, mens vi foregav, at den foregik i Valby.
Som dansksproget læser reagerer man jo hyperfølsomt, hvis Scherfigs slang skurrer (»topsød«), eller når der er svensk sprogafsmitning (»Nu ska jeg tilbage til Israels Plads og SIDEN heeele vejen tilbage med ekstranøglen og SIDEN tilbage igen!«) – eller hvis man fornemmer, at en hjemmeplantet københavnsk Rocky næppe ville have foretrukket Nasa. Havde Rocky derimod fået lov at beholde sit svenske særpræg, ville det slet ikke være nødvendigt at skulle tilgive ham, at han nu og da falder igennem som billede på en mandlig københavner i 30’erne. Eller at Danmark er tegnet, så det ligner Sverige.
Bearbejdningen til danske forhold gør til syvende og sidst Rocky mindre virkelig, end han kunne have været, selv om hensigten selvfølgelig har været den modsatte.
Karakter: 4 ud af 5
Titel: Rocky – Single og sur
Forlag: Politisk revy
Forfatter/tegner: Martin Kellerman
Form: Hardcover 176 sider
Pris: 198 kroner
ISBN: 9788773783375
Udgivelsesår: 2011
Udgivelsesland: Danmark
