Taiyo Matsumotos nye manga ”Sunny” har fundet vej til Viz Media og dermed til os ikke-japanskkyndige manga-elskere. Matsumoto er herhjemme nok mest kendt for at have stået bag den ret populære manga ”Tekkonkinkreet”. Især kender mange måske filmatiseringen af samme. Ligesom ”Tekkonkinkreet” tager ”Sunny” sit udgangspunkt i børnenes verden – gerne de mere hårdt prøvede børn. Felix Kühn Paulsen har læst første bind.
Sunny er en bil. Eller nærmere bestemt et bilmærke, Nissan Sunny, også kendt som Datsun Sunny. Sunny 1200 som det her handler om, var meget populær i halvfjerdserne og blev i øvrigt også brugt til rally. I vores historie står bilen i haven bag ved et børnehjem. Bilens funktion er her at bringe børnene rundt til alverdens mulige og umulige destinationer og situationer. Desværre kun i fantasien. I realiteten står bilen plantet solidt ved børnehjemmet, og ingen af børnene kommer nogen steder hen.
”Sunny” er fortællingen om en gruppe børn der lever sammen på en slags børnehjem. Præcis hvorfor de er blevet placeret der, og præcis hvor længe de skal være der, får vi ikke at vide. De fleste af børnene besøger deres forældre tre gange om året, men nogle vil faktisk helst være fri. Som Kenji hvis far er en drukkenbolt der ikke kan klare sig selv. Eller som Haruo der bare ikke magter den smerte, det er at skulle sige farvel hver gang han endelig får set sin mor. Den nye dreng i flokken, Sei, er til gengæld overbevist om at han kun er der midlertidigt. Han føler sig bestemt ikke hjemme, og når han sidder ved rattet i bilen, kører han gennem mindernes allé og direkte hjem til sin mor.
Hvert kapitel i ”Sunny” følger ét af børnene, og således sammenvæves en fortælling om livets gang med indbyrdes stridigheder, problemer i skolen og sågar det med kærester og sådan. Der er intet større narrativ der binder historierne sammen. Ikke andet end at livet går og går med rutiner og afbrydelser af disse. Den næsten novelle-agtige form holdes især oppe af børnenes forskellighed. Selv i noget så simpelt som alder får vi stor variation – ”liderlige” Kenji (det kalder de ham!) er måske 15, men lille Shosuke er mellem 1 og 2.
Historierne er måske nok underlagt en ramme af tristhed, og det er jo ikke børn der har det nemt, men der er så meget liv og energi i ”Sunny” alligevel. Måske er det på grund af Matsumotos lidt ekspressive stil med skæve kompositioner og en streg der bestemt ikke er typisk for manga. Måske er det fordi vi møder børnene så direkte og ufiltreret. I hvert fald er der en hvis sødme og finhed slet skjult i den hårde socialrealisme. Som når Haruo, som er en rigtig bølle, hver aften sniffer til den dåse Nivea-creme moren efterlod engang.
Alt i alt holder Matsumoto sit meget høje niveau, og kunne man lide ”Tekkonkinkreet”, kan man sagtens fortsætte her. Man skal dog huske på at det her kun er første bind i en serie, så præcis hvor meget mere det hele vil udfolde sig, og i hvilken grad Matsumoto vil udskifte den bittersøde socialrealisme gradvist med hans velkendte surrealisme, tja, det vil tiden vise. Uanset hvilken vej det går kan bogen her i hvert fald klart anbefales. Og det skader jo heller ikke at Viz har gjort et fremragende stykke arbejde med udgivelsen. Den er virkelig flot og gennemarbejdet. Hardback og de respektive (smukke!) farvesider rundt omkring.
Karakter: 4/5
Værkets Titel: Sunny 1
Seriens titel: Sunny
Forlag: Viz Media
Forfatter/tegner: Taiyo Matsumoto
Farve og form: S/H og farve hardcover
Sidetal: 216
Pris: 179.95
ISBN: 9781421555256
Aktuelt udgivelsesår: 2013
Aktuelt udgivelsesland: USA