Monstre
Tegneren John Kenn Mortensen har en kærlighed til monstre, uhyrer og alskens skræmmende væsner, der i hans streg får lov til at være både farlige og umådeligt hyggelige.
Gennem hullet, det rent faktisk fysiske hul, i forsiden på John Kenn Mortensens bog Monstre skimtes en lille pige i kjole og frakke, der, med paraply i sin udstrakte hånd, daler langsomt mod jorden. I den anden hånd holder hun sin taske – hvad den indeholder, vides ikke.
Først når bogen åbnes, står det klart, at den lille pige muligvis er på vej mod en grum skæbne. For under hende lurer en stor flok monstre, der med tomme øjne afventer, at pigen kommer tæt nok på, til at de kan slå deres grimme tænder og ubehagelige, krogede fingre i pigen.
Den lille piges ansigt, der for blot et øjeblik siden fremstod som fredfyldt, er måske i virkeligheden lammet af rædsel over, hvad der venter hende. På den anden side kan hun lige så vel være som en anden Mary Poppins, der har til opgave at sætte de uvorne uhyrer på plads. Det er ikke til at vide.
Netop kontrasterne er et gennemgående træk i bogens mange tegninger af monstre – og for den sags skyld også kendetegnende for kunstneren selv. I forordet til Monstre beskriver Anders Lund Madsen nemlig John Kenn Mortensen som et af de lyseste mennesker, han nogensinde har mødt.
Samme indtryk efterlader også Benni Bødkers fremragende interview med John Kenn Mortensen på bogens første sider – et interview der for øvrigt også kan læses her på Nummer 9. Ligesom alle, der har haft den fornøjelse at møde tegneren til signeringer eller lignende givetvis har oplevet et menneske, der er fuld af smil og humør.
Fede monstre
Det er denne kontrast, der gør de mange tegninger af monstre en fornøjelse at gå på opdagelse i – for John Kenn Mortensen har, som han selv siger, en kærlighed til de utilpassede og misforståede, og det er den kvalitet, der åbner op for tegningernes historier.
For Monstre er ikke en tegneserie. Ikke engang hvis begrebet strækkes så tyndt, at kun de allerhårdeste akademisk funderede tegneserienørder stadig hænger på, er John Kenn Mortensens Monstre en tegneserie. Men det er bestemt en bog fyldt med historier.
Monstre er ikke en tegneserie.
Eventyr, fabler, sagaer og andet godt danner en solid bund under et helt særegent univers, hvor hver enkel tegning er en invitation til at digte videre.
Her er på side 25 historien om drengen på loftet, hvor et stort monster kigger ind gennem vinduet, mens et andet er på vej op gennem loftlemmen. For at æde den uskyldige knægt. Eller måske blot for at lege og have det sjovt. Historien på side 46 om pigen, der er ved at lære at stå på skateboard mens tre uhyrer kigger på – men håner de hende eller kommer de med opmuntrende kommentarer?
John Kenn Mortensen har et fantastisk blik for at skabe tegninger, der er som vinduer ind til små historier, der først endelig former sig i sindet hos beskueren. Det er et storslået talent, som med rette har fået sin helt egen bog at udfolde sig i.
