Skønt en genlæsning af “Ville” minder om at “lytte til en digitalt re-mastered udgave af Røde Mor”, giver Peter Becher Damkjær topkarakter til “Jan Lööfs serier”.
Af Peter Becher Damkjær
Med al ære og respekt for vore hjemlige tegnere, er det tætteste, vi kommer på et moderne hovedværk i skandinavisk tegneserie de sidste 45 år, nok Jan Lööfs “Felix”. Ingen, der er vokset op med den vildt fabulerende serie om den bebrillede drenge-… ja, hva fanden ER han egentlig? … -oplever (?), har næppe glemt fornemmelse af at fordybe og fortabe sig i Lööfs mærkværdige verdner.
Forlaget Cobolt er nu i færd med at samle alle Jan Lööfs tegneserier i tre bind. Første bind, der rummer de tre første Felix-historier og Lööfs politiske social-sci-fi “Ville” er netop udkommet, og det er en ren, uforfalsket fornøjelse atter at dykke ind i den sky svenskers værker.
Lööf skabte tegneserien om Felix i slutningen af 60’erne på opfordring af den danske forlægger Per Carlsen, som havde set potentialet i Lööfs evner som fortæller i børnebogen “Min Morfar er Sørøver”. Og slægtskabet med et andet af Carlsens “hjernebørn” fornægter sig ikke.
Hos Lööf gælder nemlig lidt de samme regler som styrer Rasmus Klump-universet: Ingen som helst. Der sker lige præcis det, der falder Lööf ind på dagen, og det er stærkt underholdende.
Som barn blev jeg suget ind Lööfs fabu-socialistiske eventyrunivers, befolket af kæmpeaber, robotter, diktatorer og varulve. Det lugtede næsten af en normal verden, men alt, ALT kunne ske, og logikken var altid sat på stand-by. At læse Lööf var som at dykke ned i barndommens fantasihav og se alt det, man drømte om, blive til virkelighed … eller så virkeligt som det nu kan blive i stregen.
Og selv den, stregen, var en attraktion i sig selv. Lööfs lettere naivistiske bud på ligne-claire beskrev ikke bare den lille bebrillede drengs løjerlige eventyr, men var et kig ned i et lille miniature-univers, med bizar, skramlet arkitektur og mekanik, der gav en lyst til selv at leve i Felix’ verden af krinkelkroge. Det er sgu’ lige før, det føles som det rene, fysiske dukketeater.
Den håndfarvelagte “Ville”, der i midt-70’erne gik som føljeton i bladet “VI”, var for den Felix-vante læser en mindre chokoplevelse. Umiskendeligt lööf’sk, men mørkere, og med en underlig em af noget undergravende over sig. Olof Palme og “konungen” Carl XVI Gustaf som actionhelte … i en flyvende tallerken!
Det er ret imponerende, og et bevis på at man sidder med et produkt fra en gudsbenådet fortæller, når man med mere voksne øjne end den gang i midt-70’erne genlæser Lööfs evne til at få eventyret og fortællingen til at gnistre og leve. Cobolts “Jan Lööfs serier” er et rent skatkammer af genoplevelser og nyopdagelser. “Felix” fremstår nøjagtig lige så legende og fantastisk som for 40 år siden, også selvom Lööfs – især tidlige – streg til tider tenderer det dovne. Lööf indrømmer selv i det desværre lidt vel korte forord til Felix-delen, at han fra tid til anden var nødt til at henlægge handlingen til meget øde egne for ikke at skulle bruge så megen tid på at tegne baggrunde. Men man tilgiver øjeblikkeligt fortællerens stedvise tegnedovenskab, fordi historien knalder derudaf og aldrig mister fremdriften, om så det kræver et gearskifte fra græsk gallejslave-klingen op på robotabe-klingen.
Af godterne, her i første bind af “Jan Lööfs Serier”, er “Ville” faktisk den, der fremstår mest bedaget. Det er TEKNISK set Lööfs flotteste tegneserie, men satiren og budskaberne forkommer noget bedagede.
Og genlæsningen af de små 50 sider socialkommentar iført hard-cover-udstyr minder lidt om at lytte til en digitalt re-mastered udgave af Røde Mor.
Som rosinen i korv-enden får man også serveret 30 sider spækket med “ekstramateriale”. Et utal af Lööfs pladecovere til kammesjukkerne i hans yndlings jazzband “The Swingsters”, flere små børnebogsvignetter og næsten deet mest underholdende; en lille håndfuld eksempler på Lööfs legen med Photoshop.
Hvis man endelig skulle sætte fingeren på en enkelt lille mangel ved bindet, var det, at man ikke har fundet plads til Lööfs forsider til hans forsider, og i tilfældet “Ville” også bagside. Men det ER muligvis noget, der bliver samlet op på i tredje og sidste bind.
Men inden da, er det al mulig grund til bare at glæde sig til bind 2!
Karakter: 5 ud af 5
Værkets titel: “Jan Lööfs serier, bd. 1”
Forlag: Cobolt
Forfatter/tegner: Jan Lööf
Oversætter: Ida Elisabeth Hammerich og Jens Peder Agger
Form: Hardcover, farver og s/h, 192 sider
Vejl. pris: 328 kr.
ISBN: 978-87-7085-423-8
Udgivelsesår: 2010
Udgivet i: Danmark
