Yoko Tsunos tyske eventyr fylder tredje bind i rækken af tematiske udgivelser fra bagkataloget – men det er ikke lige så godt som i gamle dage …
Jeg har ikke læst Roger Leloups Yoko Tsuno siden jeg var ung teenager, med en enkelt undtagelse: da jeg som tyveårig flyttede hjemmefra, var det med så tung en sorg over ikke at kunne medbringe mine yndlinge fra min fars tegneseriesamling, at han skaffede mig mine egne eksemplarer af de allervigtigste. Hvad den samling rummer er en historie til en anden gang, men én ting viste sig særligt svær at skaffe: Yoko Tsuno-albummet Vampyren fra Rothenburg, der havde tryllebundet mig som ung – og som viste sig at være umulig at opdrive på dansk.
Det forholdt sig så heldigt, at mine forældre tog på ferie til Rothenburg og hjembragte en smuk hardback med den fængende titel Yoko Tsuno – Die deutschen Abenteuer. Der står Carlsen Comics på forsiden, men indholdet er umiskendeligt på tysk. Mit tyske er heldigvis hæderligt nok til, at jeg kunne stave mig igennem de velkendte historier, og så fik jeg oven i købet både Djævelens orgel og Odins ild med i købet. Det var i hvert fald nok til at mildne savnet. Indtil nu hvor selvsamme samling er blevet udgivet af Forlaget Cobolt. På dansk!
Denne anmeldelse vil altså, må læseren forstå, være præget af en vis nostalgi. Men – for der er et men – der er gået enkelte skår i de rosenrøde briller gennem tiden, for naturligvis er det ikke det samme at læse Yoko Tsuno nu. Det er en serie, jeg altid har syntes godt om: Den er spændende, den har en stærk heltinde, den rummer både tids- og rumrejser og eksotiske locations og den er af Spirou-skolen, hvis stil og fortælleform jeg mener er grundlæggende solidt håndværk (Spirou-elskere vil også more sig over replikken ”Det er ikke et orgel – det er en Viggofon!” tidligt i Djævelens orgel). Men det er ikke nødvendigvis en serie, der oplagt kan overleve tidens tand. Derfor er det interessant, at Cobolt har kastet sig ud i projektet med at genudgive bagkataloget i de tematiske samlebind.
Fortællinger fra Rhinlandet
Yoko Tsuno: De tyske eventyr svømmer over af tysk romantik og højdramatiske plots, med masser af udråbstegn og fart over feltet. I første bind, Djævelens orgel, introduceres vi både for den tyske setting i Rhinlandet, som Leloup var så betaget af, og figuren Ingrid, den skønne (om end noget vattede) koncertpianist, der mister sin far i et tragisk komplot. Vore helte spilder ikke tiden, men optrevler komplottet, der involverer ældgamle rustninger, familiestrid og orgelpibe-tortur. Plottet og tempoet minder til forveksling om den sidste historie, Odins ild, hvor våbnet er en avanceret form for lyn-stråle-kanon og skurkene gedigne terrorister. De onde er onde, de gode er gode og i sidste ende mere snarrådige end de onde.
Så er der trods alt lidt mere dybde i Vampyren fra Rothenburg, der ligger fint i midten og skaber plads til eftertanke, hvor spørgsmål om liv, død og medicinsk etik rodes sammen med krigstraumer, både i personlig og national forstand. Byen Rothenburg er nænsomt og detaljeret gengivet, og Leloup slår sig virkelig ud i en leg med kontraster og spejlinger. Selvom karaktererne er lige så formulariske som de plejer, er der noget andet og mere at komme efter end i de to andre historier.
Trods mange år på bagen formår en del af plotforviklingerne og detaljerne at virke relevante. I Odins ild forarges Yoko over, at the good guys har indsamlet informationer om hende på deres datamaskiner. I det hele taget virker diskussionerne af teknologi og informationssikkerhed overraskende moderne, hvis man ser bort fra terminologien. Ligeledes bliver de etiske implikationer af kunstigt liv, genoplivning og hemmelige medicinske forsøg, der dukker op til overfladen i Vampyren fra Rothenburg, nok ikke mindre væsentlige med tiden. Og så er der noget skønt ved, at så gammelt et værk har en heltinde, der kan klare alt: Yoko mestrer flere slags kampsport og de fleste elektriske apparater og det er oftere hende, der redder sine mandlige kompagnoner end omvendt. Hun er en helt efter Tintin-modellen: hun har et job, der ikke synes at kræve det store af hende, men til gengæld får hende indblandet i alverdens kulørte komplotter – og så mestrer hun på magisk vis at manøvrere samtlige transportmidler, hun sætter sig i.
Ældet med ynde?
Generelt rummer de tre historier dog de fleste af de fejl, jeg mener, Leloup har: sider overlæsset med tekst, et fladt og karikeret persongalleri, for meget fortælling på for lidt plads. Især kvinden Ingrid er patetisk hjælpeløs, og Leloups kommentarer i forordet om, at han netop beundrer dette ved hende og har skrevet hende særligt til sine ’læserinder’, irriterer mig. På mange måder er tegneserier nået langt videre, og det er ikke kun fordi Ingrid imponeres over fjernsyn i farver eller at alle kvinderne er i tækkelige kjoler, at historierne virker gammeldags. Det er solidt håndværk, ja, men det er også noget tungt, tenderende til klodset.
Måske derfor virker det også passende at genudgivelsen på tydeligt er et samleobjekt og ikke blot en relancering af bagkataloget. Der er kræset for detaljerne, med en langt og nørdet forord, skitser og fotografiske forlæg og en række smukke helsideillustrationer. Fans har noget at komme efter, ud over nostalgien. Nyere læsere bør dog ikke begynde her: start hellere med enten rum- eller tidsrejserne og gem den tyske romantik til lidt senere i forholdet.
Karakter: 2/5
Titel: Yoko Tsuno – De tyske eventyr (samlebind 3)
Forfatter/tegner: Roger Leloup
Forlag: Cobolt
Oversat af: Niels Søndergaard og Per Vadmand
Form: 176 sider, farve, indbundet hardcover
Pris: 348 kroner
ISBN: 978-87-7085-600-3
Aktuelt udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: Danmark
Oprindeligt udgivelsesår: 2006
Oprindeligt udgivelsesland: Frankrig
Denne anmeldelse har tidligere indholdt forkerte informationer om udgivelsestidspunkt, som er blevet korrigeret.
