Forrige fredag udkom Rikke Villadsens debuttegneserie Ind fra havet i relativ ubemærkethed til trods for, at det højst sandsynligt er den mest ambitiøse og måske også bedste danske tegneserieudgivelse, vi får at se i år.
Ind fra havet vil uvægerligt blive sammenlignet med Rikke Bakmans Glimt. Begge værker er udkommet i år og begge er de begået af unge, kvindelige billedkunstnere, der har kastet sig over tegneseriemediet. Begge bringer de hver for sig en unik grafisk sensibilitet til torvs, som kun sjældent ses på den danske tegneseriescene, begge indeholder de ordet ’røvbanan’ og gudhjælpemig, om ikke også begge kunstnere hedder Rikke. Derudover har de to værker imidlertid ikke meget til fælles.
Hvor Glimt er en underspillet genkaldelse af den tabte tid formuleret i bevidst enøjet barnehøjde, er Ind fra havet et raffineret komponeret kammerspil sat til søs for tre stemmer: en gammel fisker og så det spædbarn og den fladfisk, han en dag finder i sin ruse, netop som han er ved at opgive ævred. Det er en trio, der i sandhed formår at gå hinanden på nerverne, og der bliver ævlet, kævlet og kværuleret så det er en lyst.
Det er imidlertid også en fortælling, der involverer alvorstunge, patosfyldte sekvenser, hvor monstrøse moderdyr knuser hoveder og river benene af embryoniske skaldyr, og kvinder giver deres blod tilbage til brændingen, hvor hav og jord mødes i en evig tiltrækning og frastødning. Urhavet, moderskødet, det uudgrundelige ophav, hvorfra alt liv opstår – urbilleder og arketyper mødes og brydes for fuld jungiansk skrue og karambolerer og korrelerer på nærmest mystisk vis på én og samme tid, og det ville alt sammen helt klart blive for meget, hvis ikke det også ind imellem var så fordømt morsomt.
Gang på gang punkteres det højstemte og det gravalvorlige nemlig af det rent ud sagt pjattede, hvis ikke ligefrem platte, som når Villadsen fx lægger helt uventede ord som ’fuck’ og ’røvbanan’ i munden på den gamle søulk. Sekvenser skrider fremad med en egen drømmeagtig logik, og fortællingens skiftende lag glider umærkeligt over i hinanden – nogle gange ganske elegant eksekveret via en måge, der i fugleflugtslinje transporterer læseren på tværs af tid, sted og fortælleplaner.
Siden Villadsen nu er billedkunstner vil der garanteret og naturligt nok blive fokuseret mest på den visuelle del af Ind fra havet, men værket afslører også en for tegneserier ganske sjælden kærlighed til og interesse for sætningers rytme og ordenes rene og skære klang, som tegneren måske, måske ikke har taget med sig fra sine tidligere samarbejder med digteren Jens Blendstrup.
Villadsen udviser værket igennem en frodig og frit fabulerende tilgang til det at fortælle, og bruddene på – og tilføjelserne til – den klassiske narrative struktur er talrige. Således henvender sømanden sig mere end en gang direkte til læseren, og hele hans fortid – og hans splittethed i forhold til idéen om den eneste ene kontra trangen til at have en pige i hver havn – opridses over tre sider, hvor der stilles skarpt på den gamle mands tatoveringer. Der er flere sådanne fortællinger-i-fortællingen, og undervejs tvinges man som læser til at revurdere de enkelte afsnits troværdighed og betydning i forhold til det overordnede billede.
Helt utraditionelt foretager Villadsen også en højst besynderlig ophævelse af skellet mellem det symbolske og det konkrete, når hun lader kvinden i fortællingen rent faktisk dyrke sex med det falliske fyrtårn, og dermed giver fanden i subliminale signaler for i stedet at give symbolet konkret funktion af det, det repræsenterer.
Villadsens billedkunstneriske baggrund fornægter sig ikke, og særligt i sekvenserne på land mere end aner man en række nordiske mestres indflydelse: Kvinden, der går tur på stranden vækker selvfølgelig motivisk mindelser om Skagensmalernes arbejder, mens figurens placering i landskabet og den omgivende naturs sjælsreflekterende karakter er som taget ud af Munch.
Med sine sirlige blyantstegninger og valg af motivkreds synes Villadsen dog først og fremmest at være inspireret af den tyske tegneseriekunstner Anke Feuchtenberger, som siden midten af 1990’erne har udsendt en række højst urovækkende rapporter fra krydsfeltet mellem kvindens underliv og underbevidsthed i en række suverænt forarbejdede værker, der gerne kredser omkring seksualitet, fødsel og død.
Det forhindrer imidlertid ikke Villadsen i at have et eget udtryk og en egen dagsorden: hvor Feuchtenberger som regel reducerer sine ansigter til tomme masker, excellerer Villadsen til gengæld i ekspressive udtryk – man kommer fx helt anderledes ind under huden på den gamle sømand, og inden man får set sig om holder man af ham – trods alle hans idiosynkrasier og vredesudbrud.
Tegnemæssigt spænder Villadsen fra åbningssekvensens nær realistiske gengivelse af sømandens hænder, der binder bådens fortøjning op, til den nærmest naivistiske afbildning af samme båd få sider senere. De disparate udtryk til trods besidder Villadsens grafik en overordnet homogenitet og sensibilitet i kraft af den ukrukkede og – tør man sige – ukunstlede tilgang til tegnearbejdet, som lægges for dagen.
Hele bogen er tegnet med blyant, og under de færdige konturstreger og skraveringer aner man ikke sjældent et tidligere tilløb til noget andet: en udvisket skitse af en hånd i en anderledes positur end den endelige, eller reminiscenser af en omformuleret tekst i taleboblen. En sådan palimpsestagtig tilgang til tegneseriesiden forlener blot Ind fra havet med en ekstra dimension, en ekstra dybde i form af noget bagvedliggende, aldrig færdigt formuleret; noget, der hele tiden ligger lige under overfladen, som for at forvisse os om, at det repræsenterede kun giver os en del af sammenhængen, og at både tekst og tegninger dybest set er uudgrundelige som havet selv.
Det eneste som fortællingen igennem konsekvent er trukket hårdt op med blyant, og som derfor springer i øjnene på snart sagt hver eneste side, er bådens fortøjningsklampe: bindeleddet mellem den maskuline jord og det feminine hav, og det er da også i brændingen, at fortællingens finale får lov at udspille sig. Fra det øjeblik, hvor erkendelsen slår ned som et lyn og den store kataklysme sætter ind, og frem til de sidste siders tyst elegiske efterspil, hører Ind fra havets virtuost orkestrerede finale til de smukkest forløste sekvenser, jeg endnu har set i nogen dansk tegneserie.
Ind fra havet er en fortælling om arvelig belastning, om valget mellem at være sig sit ansvar bevidst eller kaste det over bord, og om livets opståen og livets afslutning. Intet mindre. Det er et af de sjældne værker, som formår at balancere det højstemte med det lavkomiske og det overspillede med det underfundige. En skæppeskøn skipperskrøne, der – forklædt som grafisk roman – maner til gentagende læsninger og eftertænksomhed.
Karakter: 4 ud af 5
Værkets titel: Ind fra havet
Forlag: Aben maler
Forfatter: Rikke Villadsen
Tegner: Rikke Villadsen
Form: Indbundet, 104 sider i s/h
Pris: 240 kr.
Udgivelsesår: 2011
ISBN: 978-87-92246-43-1
Udgivelsesland: Danmark
Del på
