Jean Tabary, der sammen med Goscinny skabte serien om den onde, onde Iznogood, der vil være ”kalif i stedet for kaliffen”, døde den 18. august. Han blev 81 år.
Af Jørgen Høgh
Franske Jean Tabary blev født i Stockholm den 5. marts 1930. Hans far var musiker og havde taget sin gravide hustru med på turné hos vores svenske broderfolk.
Allerede som ung dreng forsøgte Tabary at vise sine tegninger frem for redaktionen på det franske serieblad Vaillant (det senere PIF), dog uden held. I stedet kom han i lære som stukatør. Efter at have aftjent sin værnepligt begyndte Tabary at levere vittighedstegninger til forskellige magasiner, men det var først i 1956, han for alvor fik foden indenfor i den etablerede tegneserieverden. 10 år efter han havde fået afslag fra bladet Vaillant, henvendte han sig igen, denne gang med mere held.
Tabary blev opfordret til straks at give sig i kast med en længere, fortsat serie. Det blev til serien Richard & Charlie, som han både tegnede og skrev. Den humoristiske eventyrserie fortsatte i bladet indtil 1965.
I 1958 kunne Tabary endelig trække sig tilbage fra arbejdet som stukatør for alene at hellige sig tegneseriegerningen. I 1959 skabte Tabary så serien om drengen Totoche, der på dansk kom til at hedde Tom Tot, og som herhjemme er kommet i et enkelt album, “Den Store Rejse” (1973), i Lademanns ”Super Serien Senior”-albumrække. Tom Tot startede med korte afsluttede historier i Vaillant, men Tabary begyndte snart at skabe lange serier med Tom Tot og hans venner. Det album, vi fik på dansk, er tegnet i 1966. To af bifigurerne fra Tom Tot-universet fik i 1965 deres egen serie i Vaillant, nemlig Corinne & Jeannot, som i det danske Tom Tot album kom til at hedde Stine & Mikkel.
Ligeledes i 1959 skabte Jean Tabary crazyhumor-serien om de to tåber Grabadu & Gabaliouchtou, igen til Vaillant. Serien var tegnet i en meget enkel stil, langt fra den temperamentsfulde stil, der normalt kendetegner Tabarys tegninger.
I 1962 henvendte Goscinny – der på daværende tidspunkt allerede var kendtsom forfatter på bl.a. Lucky Luke og Asterix – sig til Tabary med et manuskript, han gerne ville have ham til at tegne. Det blev til serien om Valentin Le Vagabond, der kom i bladet Pilote, som Goscinny sammen med andre gode kræfter havde skabt i 1959. Valentin Le Vagabond kom til at gå i Pilote indtil 1973. I Danmark fik vi fornøjelsen af et enkelt eventyr med Lasse Landevej – som Valentin Le Vagabond kom til at hedde på dansk – nemlig “Vagabonder På Vilde Vover”, der ligesom Tom Tot udkom i ”Super Serien Senior” i 1973.
Da månedsbladet Record blev søsat i 1962, kom også Goscinny og Tabary med på holdet, og antihelten Iznogood blev født. I første omgang havde serien navn efter den Den gode, gode Kalif Harun Al Raptush, men vores onde, onde Storvezir stjal snart hele billedet, og efter nogen tid tog serien da også navn efter Iznogood. I 1968 skiftede serien over til bladet Pilote og fra 1974 var den at finde i Journal du Dimanche. I 1981 begyndte serien i Circus.
Iznogood bestod fra starten af kortere fortællinger, alle med samme tema – nemlig Iznogoods bestræbelser på at blive kalif i stedet for kaliffen. Man skulle mene, at en sådan begrænsning i tema- og motivvalg med tiden måtte føre til en noget udvandet serie. Men tværtimod: Galskaben og absurditeten i Iznogoods tilbagevendende forsøg på at lave paladsrevolution voksede i takt med den lille storvezirs ambitioner.
Som læsere bliver vi suget ind i disse gale fortællinger fyldt af anakronismer og metahistorier, og skønt vi jo godt ved, hvordan det hele igen-igen ender med Iznogoods nederlag, håber vi indtil det allersidste øjeblik på, at det da endelig må lykkes for vores lille ambitiøse antihelt at nå sit mål. Skønt læserens håb om forløsning – der vel er at sidestille med seerens håb om, at det en dag må lykkes for Tom at få fat i den lille irriterende Jerry – er det dog altid en fornøjelse at se med hvilken fantasirigdom, det gang på gang lykkes tegneserieskaberne på de sidste sider og billeder at forpurre Iznogoods planer.
Da Goscinny døde i 1977, valgte Tabary at fortsætte serien om Iznogood på egen hånd – og det viste sig at være en heldig hånd. Tabary, der jo i langt de fleste af sine historier i tidens løb både havde været tegner og forfatter, viste sig at være så meget inde i seriens univers og i personernes typer, at man som læser ikke mærkede, at det ikke længere var Goscinny, der stod for manuskripterne. Dertil skal der dog også siges, at allerede i Goscinnys leveår skete det fra tid til anden, at Tabary kom med et oplæg, som Goscinny så byggede sit manuskript på. Forskellen bestod vel først og fremmest i, at fortællingerne nu blev afleverede i fuld albumlængde.
Tabarys tegnestil kan vel nærmest beskrives som værende temperamentsfuld. Som hos mange af sine tegnekolleger dengang i den klassiske fransk-belgiske tegneseries velmagtsdage, var hans personer karikerede og baggrundstegningerne var detaljerede og fulde af atmosfære. Men dertil kom så hans temperamentsfulde streg, der gav personerne – ja, hver enkelt rude, hver enkelt planche – det liv og den dynamik, der kendetegner Tabary, og som med årene blev mere og mere udpræget. Og netop denne temperamentsfulde streg passede så godt til den lille koleriske Iznogood, og bidrog lige så meget til seriens popularitet, som de skæve og udsyrede historier.
I Danmark fik vi indtil 1998 15 album med Iznogood, fordelt på forlagene Lademann, Gutenberghus, Interpresse, Carlsen og Egmont. Indtil 2004 udkom der 28 bind på fransk. I 90’erne blev der produceret en række kortere TV-tegnefilm om Iznogood, og i 2005 kom der en biograffilm med vores antihelt. På verdensplan er der udkommet 10 millioner album med Iznogood.
I 2004 blev Jean Tabary ramt af en hjerneblødning. Året efter døde hans kone. Tabary efterlader sig datteren Muriel og de to sønner Stèphane og Nicolas, der alle tre havde arbejdet sammen med ham på det forlag, han stiftede med sin kone i slutningen af halvfjerdserne, og hvor hans serier udkommer den dag i dag.
Med Tabary mistede tegneserieverdenen et af de sidste store navne fra den klassiske fransk-belgiske tegneseries storhedstid. Æret være hans minde.
Del på
