Knivsæg er virkelig en tegneserieantologi, der rager frem. Hele 48 bidragsydere samler den om sit fokus på personlige fortællinger fra den tyske besættelse, hvilket gør den til et vedkommende monument i anledningen af 70-året for afslutningen af 2. verdenskrig.
Tegneserieantologier… føles ofte som en noget sær usammenhængende og luftigt omgang skrab sammen, men med “Knivsæg” har Henrik Rehr og Per Sanderhage knækket koden. Ved hjælp af det fælles tema har de et greb, der tilskynder læseren til også at læse det næste bidrag for at finde ud af, hvilke facetter det afdækker. En tilskyndelse, der holder hele vejen gennem de 44 fortællinger, som – trods udsving til begge sider – holder et gennemsnit på ’meget tilfredsstillende’. Stor respekt til redaktørerne herfra.
Fortællingerne er som nævnt med få undtagelser personlige familieberetninger fra besættelsestiden. Beretninger, der fortælles i øjenhøjde og med empati fra begge sider af den knivsæg en besat befolkning bliver tvunget til at balancere på. Stilfærdigt viser værket, at det simpelthen ikke er fair, at der er bøller, forbrydere og ofre på begge sider. For hvad skal man stille op, hvis forelskelsen rammer, og man falder for en tysk soldat? Og hvor stor er forbrydelsen, hvis man som mindretal glædes over at historiens gang gør, at man atter bliver indlemmet i sit faderland? Hvad stiller man op, hvis fjenden viser sig at have et menneskeligt, ja ligefrem sympatisk ansigt – i hvert fald på det personlige mellem-menneskelige plan? Det er overvejende her fortællingerne befinder sig, og det er her de mest interessante dilemmaer bliver sat i spil og skaber forståelse samt rum for tilgivelse for de fem forbandede år – som fx i Ole Comoll Christensens stille beretning ’Grænselandet Besat’ om ”blandingssamfundet” i Løgum Kloster.
Der er også hero-fortællinger, som Erik Svane & Dan Greenbergs ’Ene mand mod overmagten’, der ruller ud med nationalklenodier: Istedløven, Dybbøl Mølle og Oberst Paludan-Müllers soloridt mod den tyske hær. Den bliver dog bare aldrig så interessant i sin knaldromans tju-bang, som fx den ligeså heroiske kollage ’Helges Historie’ af Liselotte Wiemer og Manfred Christiansen, der på en gang er en ode til Wiemers far og en skildring af en anden enegængers stædige kamp. Heldigvis afbalanceres disse heltekvad af historier som Stine Spedsbjergs retrospektive ’Værnemager’, der subtilt både skildrer nutidens historiefornægtende ræs OG sagte konstaterer, at ikke alle besatte danskere var stouwte og helteagtige. I snit var vi nok sådan mere menneskelige… Det er netop den balance, der skaber et nuanceret billede af det besatte danske samfund og forståelse for menneskene i det.
Knivsæg udnytter antologiens ramme til både at præsentere helte, skurke og de mange andre skæbner imellem disse poler. De skildres i en kakofoni af fortællerstemmer og tegnestile, der ca. sådan i gennemsnit lander i øjenhøjde med mennesket og skaber forståelse for handlinger og reaktioner i en ekstrem tid. Det er fremragende og vedkommende.
Som antologiformen foreskriver, kommer Knivsæg rundt i en lang række forskellige stilarter og genrer, hvor af nogle fungere bedre end andre – og så afhængigt af evnerne hos forfattere og tegnere. Ikke alle er lige gode, men niveauet er generelt yderst fornuftigt. Der er højdepunkter som fx Rune Rybergs foruroligende ’En Luger i sandet’ og lavpunkter som John Kenn Mortensens vignet, hvor en småsølle tegnet Hitler udbryder ’Jeg tror sgu da egentlig aldrig jeg har fået besøgt Bakken?…’ Den er bare dum og sætter et ærgerligt punktum for et værk, der kunne være gået så grueligt galt, men faktisk lykkes med bravur.
Karakter: 4/5
Titel: Knivsæg
Forfatter: red. Henrik Rehr & Per Sanderhage
Forlag: Fahrenheit
ISBN: 978-87-92320-60-5
Format: 272 sider i farver
Pris: 199,95 kr.
